Ekspertgruppe: De almene boliger indeholder et arkitektonisk potentiale

Danmark skal have en ny arkitekturpolitik. Det er tanken, der ligger bag, at kulturministeriet nedsatte en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalingerne til en dansk arkitekturpolitik.

Og selvom de endelige anbefalinger ikke er klar endnu, har ekspertgruppen fået et overblik over udfordringerne. Det udfordringsbillede har de for nylig fremlagt en rapport om.

En af de udfordringer – eller mulighederne – for den danske arkitektur er, at landets mange almene boliger indeholder et endnu uforløst potentiale.

”Den almene boligsektor svarer jo allerede på mange ting og tager hånd om mange samfundsmæssige behov. Men når vi siger uforløst, er det, fordi der måske er endnu mere, vi kunne bruge de almene boliger til.”

Det fortæller Marie Stender til Fagbladet Boligen. Hun er medlem af kulturministeriets ekspertgruppe, og så er hun antropolog og seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet.

Ifølge hende er det særligt ved at styrke den såkaldt sociale infrastruktur – den infrastruktur, der understøtter vores sociale bånd – at de almene boligers potentiale kan indfries. Og det er ikke en ny tanke for den almene sektor.

”Det har været en del af mange almene byggerier og i det hele taget meget del af velfærdssamfundets måde at gå til arkitektur og planlægning, men som der måske er blevet skruet lidt ned for i en årrække,” siger Marie Stender og tilføjer:

”Det er noget, vi har drøftet, hvordan vi kan styrke.”

Nytænkning er indbygget i den almene sektor

Danmark står generelt overfor problemer med stigende ensomhed og mistrivsel samt flere og flere, der lever med en kronisk sygdom. Problemer, der ikke er mindre blandt de almene beboere.

Men måske kan en bedre arkitektur være med til at tage hånd om nogle af de problemer. Og de almene boliger kan være et rigtig godt sted at prøve nogle af de løsninger af.

”Den almene sektor kan være med til at fungere som et laboratorie, hvor vi kan eksperimentere med nogle af de trivsels- og sundhedsindsatser og se, hvordan de fungerer og måske brede dem ud bagefter,” siger Marie Stender.

Et synspunkt, der møder opbakning hos Helle Lis Søholt, der udover at være medlem af ekspertgruppen er direktør i arkitektfirmaet Gehl.

”Den almene sektor skal ikke kun være laboratorie for at finde innovative løsninger, der er også et stort skaleringspotentiale, så når vi finder ting, der virker, kan vi brede det ud over hele sektoren,” siger Helle Lis Søholt.

Solidt arkitektonisk fundament

At være innovationslystne eller at komme på kreative ideer for at fremme socialt samvær eller motion er ikke nødvendigvis nyt i de almene boliger.

”Den almene model i Danmark er ret unik i en international kontekst. Og på mange måder er den almene sektor er også gået forrest på flere dagsordner,” siger Helle Lis Søholt.

Ifølge hende hænger denne evne til at tænke nyt muligvis sammen med, at den almene sektor historisk har arbejdet sammen med nogle rigtig dygtige arkitekter:

”Arkitekturen er slet ikke et problem på det almene område, tværtimod, så er der superflotte og moderne boliger rundt omkring i landet. Det almene er måske blevet udfordret på nogle sociale sammensætninger, men typisk er arkitekturen faktisk af ret høj kvalitet.”