26. JUN. 2024 KL. 08:00

Ekspertgruppe: De almene boliger indeholder et arkitektonisk potentiale

Stenfiskerkajen Odense13_Lars Græsborg Mathiasen

God arkitektur er ofte et kendetegn for Danmarks almene boliger. Men der er stadig plads til forbedringer. Foto: Lars Græsborg Mathiasen

De almene boliger i Danmark ligger inde med et potentiale for at løse nogle af de udfordringer, dansk arkitektur står overfor. Det mener Kulturministeriets ekspertudvalg.

Danmark skal have en ny arkitekturpolitik. Det er tanken, der ligger bag, at kulturministeriet nedsatte en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalingerne til en dansk arkitekturpolitik.

Og selvom de endelige anbefalinger ikke er klar endnu, har ekspertgruppen fået et overblik over udfordringerne. Det udfordringsbillede har de for nylig fremlagt en rapport om.

En af de udfordringer – eller mulighederne – for den danske arkitektur er, at landets mange almene boliger indeholder et endnu uforløst potentiale.

”Den almene boligsektor svarer jo allerede på mange ting og tager hånd om mange samfundsmæssige behov. Men når vi siger uforløst, er det, fordi der måske er endnu mere, vi kunne bruge de almene boliger til.”

Det fortæller Marie Stender til Fagbladet Boligen. Hun er medlem af kulturministeriets ekspertgruppe, og så er hun antropolog og seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet.

Ifølge hende er det særligt ved at styrke den såkaldt sociale infrastruktur – den infrastruktur, der understøtter vores sociale bånd – at de almene boligers potentiale kan indfries. Og det er ikke en ny tanke for den almene sektor.

”Det har været en del af mange almene byggerier og i det hele taget meget del af velfærdssamfundets måde at gå til arkitektur og planlægning, men som der måske er blevet skruet lidt ned for i en årrække,” siger Marie Stender og tilføjer:

”Det er noget, vi har drøftet, hvordan vi kan styrke.”

Nytænkning er indbygget i den almene sektor

Danmark står generelt overfor problemer med stigende ensomhed og mistrivsel samt flere og flere, der lever med en kronisk sygdom. Problemer, der ikke er mindre blandt de almene beboere.

Men måske kan en bedre arkitektur være med til at tage hånd om nogle af de problemer. Og de almene boliger kan være et rigtig godt sted at prøve nogle af de løsninger af.

”Den almene sektor kan være med til at fungere som et laboratorie, hvor vi kan eksperimentere med nogle af de trivsels- og sundhedsindsatser og se, hvordan de fungerer og måske brede dem ud bagefter,” siger Marie Stender.

Et synspunkt, der møder opbakning hos Helle Lis Søholt, der udover at være medlem af ekspertgruppen er direktør i arkitektfirmaet Gehl.

”Den almene sektor skal ikke kun være laboratorie for at finde innovative løsninger, der er også et stort skaleringspotentiale, så når vi finder ting, der virker, kan vi brede det ud over hele sektoren,” siger Helle Lis Søholt.

Arkitekturens udfordringsbillede

I 2022 nedsatte daværende kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, ekspertudvalget, der skal komme med anbefalinger til en ny arkitekturpolitik. Nu har ekspertudvalget fremlagt en rapport, hvor de opsummerer dansk arkitekturs udfordringsbillede.

De ni punkter er:

  • Vi får for lidt arkitektonisk kvalitet for de penge og ressourcer, vi benytter.
  • Vi mangler udvikling, formidling og anvendelse af nye bæredygtige løsninger i arkitekturen.
  • Vi mangler forbindelse til naturen i det byggede miljø.
  • Vores bymidter mangler liv.
  • Vi har for mange tomme huse uden en plan.
  • Vores areal er begrænset, og det åbne land er under pres.
  • Boligernes ressourceforbrug er for højt.
  • Vi bor blandt dem, vi ligner, og mødes mindre på tværs af sociale skel.
  • Vores almene boliger rummer et uforløst potentiale.

Efter planen er ekspertgruppen klar til at levere deres anbefalinger til ministeren i form af en hvidbog senere på året.

"Arkitekturen er slet ikke et problem på det almene område, tværtimod, så er der superflotte og moderne boliger rundt omkring i landet."

Helle Lis Søholt

Direktør i arkitektfirmaet Gehl

Solidt arkitektonisk fundament

At være innovationslystne eller at komme på kreative ideer for at fremme socialt samvær eller motion er ikke nødvendigvis nyt i de almene boliger.

”Den almene model i Danmark er ret unik i en international kontekst. Og på mange måder er den almene sektor er også gået forrest på flere dagsordner,” siger Helle Lis Søholt.

Ifølge hende hænger denne evne til at tænke nyt muligvis sammen med, at den almene sektor historisk har arbejdet sammen med nogle rigtig dygtige arkitekter:

”Arkitekturen er slet ikke et problem på det almene område, tværtimod, så er der superflotte og moderne boliger rundt omkring i landet. Det almene er måske blevet udfordret på nogle sociale sammensætninger, men typisk er arkitekturen faktisk af ret høj kvalitet.”

Læs senere artikler

Se billederne: På rundtur i Danmarks mest avancerede boligbyggeri

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Malte Henriksen 03983
Malte Dan Møller Henriksen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Hvordan åbner man boligområder op? Kvartershuse kan være nøglen

Malte Dan Møller Henriksen er journalist i BL’s kommunikationsafdeling, hvor han primært skriver artikler for Fagbladet Boligen. Derudover er Malte i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Journalistik og Politik og Forvaltning på Roskilde Universitet.

Seneste Artikel

Hvordan åbner man boligområder op? Kvartershuse kan være nøglen

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste