Se billederne: På rundtur i Danmarks mest avancerede boligbyggeri

Da Farum Midtpunkt blev opført i start 70'erne, blev det af "Bo Bedre" kaldt ”Danmarks mest avancerede boligbyggeri”.

I dag er det stadig et af de mest genkendelige boligområder i landet med vild natur, ikoniske rustfacader og prisbelønnet arkitektur.

Beboerne Mikkel og Morten Arnfred guider Fagbladet Boligen rundt i det bemærkelsesværdige - og for udefrakommende - lettere forvirrende boligbyggeri.

De er far og søn og begge "vendt hjem" for at bo i Farum Midtpunkt efter at være flyttet ud i en årrække.

Og så var det deres afdøde far og farfar, Tyge Arnfred, der stod bag designet af boligområdet.

”Jeg kan ikke andet end føle en vis stolthed over, at farfar har tegnet det hele. Han nåede også selv at bo her, så på den måde er Farum Midtpunkt en slags familie-by for os,” siger Mikkel Arnfred, hvilket hans far er enig i.

”Man forbinder ikke Farum Midtpunkt med det gængse betonbyggeri fra 1970’erne, og det skal han have ros for,” siger Morten Arnfred.

Et væltet højhus

Farum Midtpunkt huser 1.580 boliger og er som nævnt tegnet af Tyge Arnfred, der var arkitekt hos Fællestegnestuen.

Området blev skabt som et eksperimenterende boligbyggeri i beton, men i en stil, der adskiller sig fra resten af samtidens betonbyggerier ved at have flade, grønne tage, indtænkt natur og fokus på fællesområder.

Og så er alt beklædt med den nu ikoniske rustfarvede corten-stål.

Mikkel Arnfred husker særligt sin farfar omtale Farum Midtpunkt som ”et væltet højhus”.

”Hans grundtanke var, at arkitekturen skulle invitere til fællesskab på en måde, et normalt lejlighedskompleks ikke er i stand til,” forklarer Mikkel Arnfred.

For at forstå, hvad der menes med ”et væltet højhus”, skal man op i fugleperspektiv.

Først fra det perspektiv fornemmer man, hvordan rækkerne af boliger er som en etageejendom, der er lagt ned, samt hvor grønt hele området er.

Et hædret boligområde

Særligt i eftertiden er Farum Midtpunkt blevet kendt for sin specielle terrassehus-arkitektur. I 2011 udpegede Arkitektforeningen området som et af de fem bedste almene boligbyggerier gennem tiderne.

Og i 1973 vandt Farum Midtpunkt den internationale ”Prix international d’Architecture” i Bruxelles for deres boliger.

I dag inspirerer arkitekturen stadig, og arkitekter fra både ind- og udland besøger boligområdet. 

Arkitekturen var også med til at lokke Morten Arnfred til området i første omgang, da han som filminstruktør i starten af 1970’erne ville skabe en dokumentarfilm om sin fars værk.

Han blev imidlertid så betaget af stedet, at han selv valgte at flytte ind.

”Jeg lavede en film om tilblivelsen af byggeriet og endte med selv at blive skrevet op til en lejlighed her. Mikkel og jeg var blandt de første, der flyttede ind i fars byggeri, hvilket er lidt sjovt at tænke på, når man bevæger sig rundt i området,” siger Morten Arnfred.

Frontløbere på Vild med vilje

Flere årtier inden, det blev populært med uberørt natur i boligområderne, blev Farum Midtpunkts udeområder planlagt med en selvstændig, grøn livscyklus og med blik for dyreliv og insekter.

I dag er der et væld af blomstrende oaser mellem blokkene og et område med fuglekikkerter, hvor man kan være heldig at spotte en af de over 21 fuglearter, der lægger vejen forbi.

”Det eneste, jeg husker min far være ked af, var, at de dengang gerne ville have så mange boliger ind som muligt. Han ville gerne have haft mere luft mellem blokkene,” siger Morten Arnfred.

Bil-parkeringen er desuden placeret i en etage under terrassehusene, så områdets udearealer er friholdt for biler.

Et STORT område

Farum Midtpunkt var oprindeligt tegnet som en
"lukket organisme", hvor enfamiliehusets privathed skulle leves med et ydre fællesskab i bebyggelsen.

Men det gjorde også, at området blev lukket i sin struktur og mod lokalområdet.

Beboerne ønskede, at Farum Midtpunkt åbnede sig op mod omverdenen, så ved en renovering i 2011 blev udearealerne fornyet, dog med respekt for de oprindelige arkitektoniske intentioner.

Mens omdannelsen af Farum Midtpunkt stod på, var det desuden Danmarks største byggeplads. Og det var endda  samtidig med, at Københavns Metro blev opført.

I alt dækker Farum Midtpunkt 54 tønder land, svarende til cirka 54 fodboldbaner. Lægger man de 63.000 betonelementer, der er brugt til at bygge boligområdet, i forlængelse af hinanden, kan de nå fra Farum til Næstved.

Se Farum Midtpunkt fra toppen i dronevideoen herunder: