Boligpolitik fylder meget på den europæiske dagsorden

Når Bent Madsen, BL's administrerende direktør, ser tilbage på den seneste fem år – det vil sige siden seneste EU-parlamentsvalg – ser han en periode, hvor han også har haft posten som præsident for Housing Europe, og dermed har han i Bruxelles repræsenteret flere end 25 millioner almene europæiske boliger.

Og så ser han også samtidig også en markant tendens:

”Boligpolitikken – og ikke mindst de sociale og samfundsmæssige virkninger af boligpolitikken – er kommet langt højere op på den europæiske dagsorden. Selv om boligpolitik ikke er et egentligt EU-politik-område, er der i den grad ved at udvikle sig en markant europæisk udfordring, når boligmarkederne ikke fungerer. Og det gør de ikke,” konstaterer Bent Madsen.

Han henviser til den såkaldte ”financialisering” af boligmarkedet, som har betydet, at mange europæiske storbyer har fået så skyhøje boligomkostninger, at mennesker med almindelige indkomster og vigtige job som fx skolelærer, sygeplejerske og politibetjent ikke længere kan få en bolig nær deres job.

“Bredt politisk er der blevet stadig mere opmærksomhed på disse meget alvorlige problemer, og vi har fra Housing Europes side også meget tydeligt peget på problemerne i mange sammenhænge,” siger Bent Madsen.

Regulær boligkrise

Som en meget vigtig politisk markering nævner han Liege-erklæringen, der blev vedtaget på et europæisk boligministermøde i Liege i Belgien i marts 2024. 

“Oplægget til mødet var i stor udstrækning Housing Europes oplæg til det kommende EU-parlamentsvalg. Jeg var inviteret til ministermødet, hvor jeg fremlagde hovedpointerne, som de forskellige europæiske boligministre efterfølgende forholdt sig til.” 

Hovedlinjerne i Liege-erklæringen har overskriften:

”Betalbare, ordentlige og bæredygtige boliger til alle” med en konstatering af, at Europa er i en boligkrise, hvor der helt grundlæggende er brug for at lægge bånd på finansialiseringen og bygge langt flere almene boliger.

Bent Madsen hæfter sig især ved udviklingen siden marts 2022, hvor han var inviteret af den franske regering til at deltage i et boligministermøde under deres formandskab:

“Dengang fremlagde jeg kort Housing Europes position, og som afslutning på mødet blev Nice-erklæringen vedtaget med 34 gode retningslinjer, hvor det også blev konstateret, at manglen på betalbare boliger fører til ulighed, hjemløshed, mindre økonomisk vækst med videre. Fra Nice- og frem til Liege-erklæringerne er der dog kommet et skærpet fokus på manglen på almene boliger.”

Nye direktiver landede godt

Af andre punkter i den seneste periode hæfter Bent Madsen sig ved adgangen til EU-midler, som ofte kan være svær:

“For et par år siden sad jeg på kommissær Nicolas Schmits kontor. Han er kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder. Vi drøftede blandt andet den svære adgang til EU-midler, hvor der går for lang tid, fra midlerne politisk besluttes, og til de kommer ud i virkeligheden.”

Alene på det almene område er der 19 forskellige fonde, der kan ansøges under i forskellige generaldirektorater. Kommissær Schmit foranstaltede i første omgang en lettere samlet indgang, og det var vigtigt. Men siden er der sket yderligere fremgang på området.

“Senest har jeg på et møde for en lille måned siden med blandt andre Nicolas Schmit og repræsentanter fra den europæiske investeringsbank fået at vide, at den nye formand for EIB, den tidligere spanske finansminister, Nadia Calviño, nu arbejder med at slå alle finansieringsfaciliteterne sammen i én adgang for almene boliger, hvilket er virkelig godt.”

Når Bent Madsen ser tilbage på de seneste fem år, så står arbejdet med adskillige EU-direktiver også helt centralt.

“På energiområdet er der sket et virkelig stort arbejde, og selv om meget af det kan synes lidt usynligt på nationalt plan i de forskellige lande, så er det et kolossalt vigtigt arbejde. For når lovgivningen er vedtaget i EU-parlamentet, så skal den jo implementeres nationalt. Den store indflydelse får man i Bruxelles. Her er jeg glad for, at vi har fået skabt en god balance mellem den grønne og den sociale bæredygtighed,” siger Bent Madsen.

Hvordan ser fremtiden ud? 

Afslutningsvist peger Housing Europe-præsidenten lidt ind i fremtiden:

“Der er ingen tvivl om, at vi efter EU-valget kan stå med et mere delt parlament. Men jeg tror heldigvis, at den sociale dagsorden kommer til at stå stærkere.”

I den seneste periode var der, særligt under det portugisiske formandskab, fokus på de hjemløse, og her var Housing Europe med til at lave et tæt tværeuropæisk samarbejde om hjemløshed. 

“Min forventning er, at det sociale fokus vil brede sig fra de allersvageste til også at omfatte dele af middelklassen, hvor familier med to almindelige erhvervsindkomster ikke kan få bolig i mange storbyer. På den måde går det sociale fokus fra ”social housing” til ”affordable housing”, og det harmonerer jo godt med hele vores tankegang omkring almene boliger.”

På spørgsmålet, om Bent Madsen ser andre tendenser, peger han på ambitionerne om at få EU “til at virke hurtigere”.

“Jeg omtalte tidligere arbejdet med at slå EU-fondene sammen, så der er enklere adgang til finansiering. En anden tendens er fokus på EU’s udbudsregler, som alle boligselskaberne er underlagt. Der er en erkendelse af, at de er forsinkende og fordyrende. Systemet skal gøres enklere, og det arbejde ser jeg frem til,” afslutter Bent Madsen, administrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger.