Bæredygtig fællesspisning samler beboere: "Alle kan skrælle en gulerod"

Snakken går hen over liflige dufte i industrikøkkenet i Hørgårdens beboerhus på Amager. En håndfuld frivillige kokke og et par tovholdere fylder lokalet.

Om lidt skal en dampende karrygryde med grøntsager og kikærter, som er lavet på overskudsmad, serveres for omtrent 40 gæster til stedets månedlige fællesspisning.

Nogle af kokkene er beboere fra området, andre er praktikanter fra Jobcenteret. Fælles for dem er, at de gerne vil gøre noget godt for andre og for området - og udfordres på deres evner i et køkken.

”Det handler meget om relationer, for uanset ressourcer kan de fleste deltage i et køkken, skrælle en gulerod og bidrage med noget. Maden er et fælles tredje, som kan give nye faglige og sociale kompetencer,” fortæller Simon Østergaard Hansen, der er boligsocial medarbejder i Amagerplanen, som er drevet af blandt andre Boligforeningen 3B, Vibo og fsb.

Det socialgastronomiske projekt Grønne Bæredygtige Fællesskaber er sket i samarbejde med Københavns Professionshøjskoles Ernæring- og Sundhedsuddannelse – finansieret af VELUX FONDEN med omtrent 3,5 millioner kroner.

Formålet har været at udvikle socialgastronomiske metoder til at løfte folk socialt via maden og at udbrede erfaringerne til andre boligområder, så det kan leve videre i frivilligt regi.

Mad og klima samler udsat boligområde

Mad og det grønne har været indgangen til at skabe mere fællesskab og trivsel for en bred gruppe af Hørgårdens omtrent 1.600 beboere på tværs af kulturer, generationer og social status.

Selvom mange af Hørgårdens beboere kæmper med arbejdsløshed, lave indkomster, sygdom og andre sociale problemstillinger, er det lykkedes Grønne Bæredygtige Fællesskaber at tiltrække over 2.500 mennesker gennem 120 events.

Aktiviteterne spænder bredt over populære månedlige fællesspisninger, hvor i alt omtrent 650 personer har siddet med ved langbordene til ugentlig frokost, pizzahygge ved udendørsovne i byhaven, fester, brunch, byhave workshops og madkurser for børn, voksne og etniske minoritetskvinder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Møder på tværs er populært

En nylig evaluering af projektet fra analysefirmaet Social Respons viser da også flotte resultater. Klima, madspild og grønne retter har kunnet engagere beboerne i Hørgården, og stort set alle deltagere har svaret, at de i dag spiser ernæringsmæssigt bedre.

De mange møder på tværs af måltider og kulturer har øget lysten til at deltage i andre aktiviteter i lokalområdet og møde andre beboere med anden alder, social og etnisk baggrund. For dem, som har været mødt op alene, har projektet også være med til at bekæmpe ensomhed.

”Jeg kan lide at komme her, man ved jo ikke, hvem man kommer til at snakke med, og det synes jeg er hyggeligt. Engang sad jeg ved et bord med tre somaliske kvinder, en mand fra Nepal, en mor og datter fra Japan, to brasilianere og en mand fra Polen - så er man i godt internationalt selskab,” siger 76-årige Merete Blinkenberg Nielsen, som er mødt op til fællesspisning i Hørgården.

Nye samarbejder

En central strategi i Grønne Bæredygtige Fællesskaber er etableringen af samarbejder, der styrker den lokale forankring af projektet.

Københavns Professionshøjskoles Ernærings- og Sundhedsuddannelse har spillet en vigtig rolle i projektet. 300 studerende fra uddannelsen har i en praktikperiode været undervisere på madkurser, afviklet arrangementer og indsamlet sunde opskrifter fra beboerne. De studerende har ofte fungeret som brobyggere mellem etnisk danske beboere og beboere af anden etnisk oprindelse.

Desuden er der blevet etableret nye samarbejder med Fødevarebanken og Rema 1000, som fast donerer overskudsmad. Andre samarbejdspartnere er det kommunale projekt Idrætsfabrikken, et madfællesskab for minoritetskvinder Kvinder i Front, praktik via det lokale Jobcenter og aftaler om lommepengejob.

Pernille Malberg Dyg og Simon Østergaard Hansen håber, at projektet kan inspirere andre organisationer og boligafdelinger i det almene til at gøre brug af de mange erfaringer, som er blevet samlet hen over de sidste tre år. De har fået form af en gratis håndbog, der på overskuelig vis guider til nye madfællesskaber.

”Man kan sagtens gøre det i mindre skala med for eksempel nogle fællesspisninger. Uanset kultur, religion, alder eller køn skal vi jo alle have noget at spise, og mad er ofte en naturlig måde at samle mennesker på,” siger Simon Østergaard Hansen.