19. APR. 2024 KL. 09:00

KL: Sundhed skal helt tæt på borgerne i de almene boligområder

Sisse Marie Welling Borgmester 1

Forebyggelse og behandling skal tættere på, hvor almindelige mennesker har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme, lyder det fælles udspil fra BL og KL. Foto: Københavns Kommune

Almene boligområder har stort potentiale til at blive en platform for sundhed. Det gælder både i store og små lokalsamfund i hele landet, lyder det fra Sisse Marie Welling, der er formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Potentialerne i de almene boligområder skal udnyttes endnu bedre, så sundhed integreres i alt fra den enkelte bolig til fællesfaciliteterne.

Sådan lyder det fra Sisse Marie Welling, der er formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Derfor er landets kommuner og almene boligforeninger gået sammen om en konkret plan for at styrke det nære sundhedsvæsen. Forebyggelse og behandling skal tættere på der, hvor almindelige mennesker har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme.

Her kan de almene boligområder blive en sundhedsplatform for både store og små lokalsamfund i hele landet, som det lyder fra Sisse Marie Welling.

”De fleste borgere har brug for et sundhedsvæsen, der er tæt på deres hverdag og hjælper dem med at leve et godt og aktivt liv – dér, hvor de bor. Mange borgere går på arbejde, er sammen med deres familier og lever et langt liv uden for sygehuset – med deres sygdom. Derfor er det også oplagt, at vi i den almene boligsektor afprøver, hvordan sundheds- og plejeindsatser kan rykke helt tæt på borgerne. Vi har talt om det i mange år, men aldrig gjort noget ved det. Nu må tiden være kommet til det nødvendige kursskifte.”

BL og KL går sammen i nyt udspil

BL og KL har netop fremlagt et fælles politisk udspil, der blandt andet peger på, at der skal investeres i den lokale sundhedsstruktur. Udspillet indeholder tre overordnede punkter:

1. Bygge og renovere med fællesskaber for øje, herunder omdanne eksisterende bygninger med fokus på bofællesskaber for flere mål- og aldersgrupper.

2. Lokale sundhedspartnerskaber i almene boligområder som en nyskabelse i den kommende boligpakke.

3. Beboere med sundhedsfaglig baggrund kan tilbydes virke i den lokale sundhedsindsats under fleksible forhold.

Det er muligt af finde udspillet her 

Læs senere artikler

BL-direktør: Kommende boligaftale bør tænkes sammen med sundhedsreform

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Brug for flere redskaber

Ifølge Sisse Marie Welling er der brug for handling fra politikerne på Christiansborg for at styrke den borgernære sundhed - herunder at give gode rammer for sundhedsrenoveringer.

”Kommunerne skal have mulighederne og redskaberne til at få sundhedsfaciliteter helt tæt på borgerne. Det kan for eksempel være, at man bygger sundhedshuse i de almene boligområder, når man renoverer dem, eller at man transformerer eksisterende bygninger i landområder, for eksempel dem med udlejningsvanskeligheder, til nye sundhedstilbud,” siger Sisse Marie Welling.

I den sammenhæng er det helt oplagt for kommuner og almene boligforeninger at styrke samarbejdet endnu mere, uddyber Sisse Marie Welling.

”Det nære sundhedsvæsen skal tættere på, hvor borgerne bor. Vi skal have bedre muligheder for at leve et sundt liv, have nem adgang til sundhedstilbud og mulighed for at forebygge sygdomme,” siger hun og fortsætter:

”Der er almene boliger i alle kommuner – både store og små, og de almene boligområder huser én million borgere, har 600.000 boliger og en lang række andre fællesfaciliteter. Derfor mener vi, at der er et stort potentiale i at tænke sundhed og boliger endnu mere sammen.”

Skal sikre gode rammer for sundhed

Derudover ligger der flere store gevinster at hente i forebyggende indsatser, påpeger Sisse Marie Welling:

”Vi mener også, at det kan hjælpe borgere med helt almindelige sundhedsudfordringer – uden at det skal gå alt for meget ud over deres normale hverdagsliv.”

”Udspillet mellem BL og KL vil også understøtte nogle virkelig vigtige forebyggende tiltag, som for eksempel at skabe fysiske rammer, der indbyder til samvær og fællesskab, til motion og frisk luft, til kreative udfoldelser og kulturelle tiltag. Det bliver alt for ofte overset eller betragtet som flødeskum, men det er afsindigt vigtigt for vores sundhed, trivsel og generelle livskvalitet,” slutter hun.

 

Om skribenten

Jbn Niklas Asp 00579
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Helt særlig ingrediens øger sammenhold og sundhed i unikt seniorbofællesskab

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Helt særlig ingrediens øger sammenhold og sundhed i unikt seniorbofællesskab

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2976 )

0

Læseliste