Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Der var den 8. februar 2019 fint besøg hos Odenses daværende rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Brian Dybro (SF).

Repræsentanter fra byens fem boligselskaber - Civica, Arbejdernes Boligforening Odense, FAB, Boligforeningen Kristiansdal og Odense Boligselskab var samlet for at underskrive en aftale, der fremadrettet sikrer byens hjemløse på forsorgshjem og herberger en bolig inden for tre måneder.

Aftalen virker

”Det er fem år siden, at vi indgik aftalen med boligorganisationerne. Jeg kan kun sige, at vi har leveret det, vi lovede. De hjemløse, der bor på forsorgshjem og herberger, tilbydes egnede boligtilbud, de kan betale inden for tre måneder,” siger Tom Rønning, der er boligstrategisk konsulent ved Odense Kommune.

Det er langtfra alle hjemløse, som bor på forsorgshjem og herberger (såkaldte § 110 institutioner).

”Der er dem, som sover midlertidigt hos familie eller venner. Nogen bor på gaden. Andre sidder i fængsel og venter på løsladelse til gaden,” siger Tom Rønning.

”Men dem, der bor på herberger og forsorgshjem, er blandt de mest trængende, som vil det mest,” fortsætter han.

Byens indsats for de hjemløse gør en tydelig forskel. Ifølge VIVEs seneste nationale kortlægning af hjemløsheden i Danmark, er der færre hjemløse i Odense end i andre store byer.

De hjemløse i Odense skal vente betydelig kortere tid på en bolig end hjemløse i andre byer. Endelig lever de hjemløse også bedre i landets tredjestørste by end i de andre store byer. Kun ganske få er eksempelvis henvist til at sove på gaden.

Lige så vigtigt er det, at de hjemløse, som anvises en bolig i Odense, i langt mindre grad falder tilbage i hjemløshed.

360 graders evaluering

Bag de gode resultater, som også har opnået international anerkendelse, ligger mange års for- og samarbejde mellem boligorganisationer og mange hjørner af kommunens forvaltninger.

Blandt andet aftalte parterne allerede i 2009 at arbejde ud fra Housing First-strategien. Rammerne og rutinerne for samarbejdet er derfor indøvet gennem mange år.

”Repræsentanter fra hver boligorganisation mødes en gang om måneden med kommunens folk for at drøfte de bolig-anvisningssager, kommunen har,” siger kundechef hos Fyns Almennyttige Boligselskab, Eva Jørgensen.

På møderne bliver det vendt, hvilke problemer den pågældende, som skal anvises, har, og hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at personen eller familien bosættes. Har vi at gøre med en familie med sammenbragte børn, søger vi naturligvis at placere familien i kortest mulige afstand til alle involverede forældre, skoler, institutioner med mere,” fortsætter hun.

Også omsorg for boligområder

Inden en borger eller familie kan anvises, er der rigtig mange hensyn, der skal tages. Ikke kun til dem, som skal anvises, men også i forhold til de boligområder, der skal anvises til.

”I det her arbejde er vi naturligvis nødt til at skele til parallelsamfundslovgivningen. Er et boligområde i risiko for at falde for parallelsamfundskriterierne, prøver vi naturligvis at undgå at belaste dem yderligere i den sammenhæng. Vi ser også på de udfordringer, den pågældende kan tilføre boligområdet. Det kan være psykisk sygdom, misbrug – måske en kombination. Er boligområdet i forvejen belastet af lignende udfordringer, prøver vi at komme uden om det,” forklarer kundechefen.

”Omvendt skal vi jo finde de nødvendige boliger til dem, som har behovet. Vi byder os i den sammenhæng alle til. Vi er alle klar over, hvornår det er vores tur,” fortsætter hun.

Hjemløse priser indsatsen

Dem, der mere end andre er afhængige af indsatsen mod hjemløshed, er naturligvis de, der står uden et hjem.

”Vi er meget opmærksom på de metoder, der benyttes, og de resultater, som opnås i kommunernes kamp mod hjemløshed. Og i Odense er der mange gode ting at fremhæve,” siger formanden for hjemløseorganisationen SAND, Henrik Mas Nørgaard Christensen.

”Er man hjemløs, gælder det om at komme væk fra gaden hurtigst muligt. Det siger sig selv, at Housing First-metoden er god. Dertil kommer en fornuftig støtte, når boligen er sikret. Fire vægge udgør ikke et hjem. Der skal være en seng at ligge i, møbler at sidde på, et tv med mere. I nogle kommuner får man 3.000 kroner til alt. I Odense har man forstået værdien af at sikre, at den hjemløse også kan holde ud at være i sin nye bolig. Investeringen på nogle tusinde kroner ekstra forbedrer chancen for, at den indflyttede ikke bliver hjemløs igen betydeligt,” fortsætter han.

Formanden for SAND er også glad for, at man sikrer, at de hjemløse ikke bor for længe på herberger og forsorgsinstitutionerne.

”Et herberg er bedre end gaden, og man har et sted, hvor man kan være sig selv bag en låst dør. Men det kan også være et meget barskt og hårdt miljø – specielt for unge,” siger han.

Politisk stolthed

Da Odenses boligorganisationer for fem år siden indgik aftalen om garantien, var det med Odenses daværende rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Brian Dybro (SF).

”Jeg er utroligt stolt af at have været med til at indgå den aftale. At den overhovedet kunne indgås - og stadig holder - skyldes først og fremmest vilje og stort socialt engagement fra de almene boligorganisationer," siger Brian Dybro.

I dag er han fortsat rådmand. Nu i Forvaltningen for Ældre og Handicap.

”Her har vi også et tæt samarbejde med de almene boligorganisationer. Nu handler det om at sikre forsyningen af boliger, der lever op til de behov, som ældre og mennesker med handicap kan have. Det er også udsatte grupper. Her mærker jeg samme velvilje, samme engagement,” fortsætter han.

Stadig en udfordring

At sikre de nødvendige boliger er og vil i fremtiden være en stor udfordring. Udover at mange boligafdelinger af hensyn til parallelsamfundsloven ikke kan være relevante, er der naturligvis også et loft over, hvor meget boliger til hjemløse må koste.

”Skal hjemløse og for den sags skyld også andre økonomisk udfordrede have en fair chance for at forblive i boligen, må den ikke koste mere end 3.800 kroner. Dem er der efterhånden ved at være for få af,” siger Tom Rønning.

Det lykkedes ikke desto mindre de almene boligorganisationer i Odense hvert år at levere de cirka 80 boliger, som kommunen skal bruge for at efterleve garantien til de hjemløse.