Hjemløsereform: Tre gode råd til at få den til at fungere i jeres afdeling

En ny rammeaftale om udlejning og anvisning mellem Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger er i dag landet. 

Aftalen skal på den ene side sørge for, at der er boliger til udsatte og sårbare mennesker, og på den anden side sikre, at vi opretholder den sociale balance i alle boligafdelinger. 

Rundt om i landet skal mange kommuner hjælpe flere hjemløse i egen bolig og samtidig give dem bostøtte. Det er kernen i den nye hjemløsereform, der trådte i kraft den 1. oktober.

De nye beboere vil typisk få et hjem hos en almen boligorganisation, men hvad nu, hvis de ikke får den nødvendige bostøtte? Eller der opstår andre problemer? De spørgsmål stiller mange beboerdemokrater og ansatte rundt om i boligafdelingerne.

Nu kan de hente inspiration til svarene i en ny aftale mellem de almene boligorganisationer i BL's 1. kreds og Københavns Kommune.

”Almene boligorganisationer har brug for fornuftige aftaler, der sikrer trivslen i boligafdelingerne. De skal have fokus på, hvor boligorganisationer kan gå hen med problemer, og hvilke boliger kommunen kan anvise hjemløse til. De to ting løser den nye aftale i København, og det er også vigtigt mange andre steder i landet,” siger Susan Fiil Præstegaard, juridisk konsulent i BL, Danmarks Almene Boliger.

Tjek drejebøger om særlige boliger fra BL

Kommunerne får brug for at kunne anvise til flere billige boliger, og de to almene boligtyper ”udslusningsboliger” og ”tilskudsboliger” kan bidrage til at opfylde behovet.

I København anvender kommune og boligorganisationer fælles drejebøger til samarbejdet om de to boligtyper. Det har inspireret BL til at lave generelle drejebøger om udslusningsboliger og tilskudsboliger, som alle boligorganisationer nu kan benytte.

”Drejebøgerne giver en beskrivelse af, hvem der gør hvad, når en ny beboer flytter ind, eller der opstår problemer. Der er blandt andet mange praktiske forhold omkring huslejetilskud, der kræver et tæt samarbejde med kommunen,” siger Susan Fiil Præstegaard.

Københavneraftalen sætter tal på, hvor mange udslusningsboliger og tilskudsboliger der kan oprettes.

”Samtidig har kommunen lovet at yde en ekstra beskæftigelsesindsats i de to boligtyper, fordi de har et midlertidigt huslejetilskud, og vi vil undgå en situation, hvor vi skal udsætte en masse mennesker, når tilskuddet udløber, fordi de så ikke har råd til boligen,” siger Susan Fiil Præstegaard.

Husk kun én indgang til kommunen

Den nye aftale i København viderefører en kontaktpersonordning, som sikrer, at boligorganisationerne kun har én indgang til kommunen, når der opstår bekymring for eller problemer med en lejer.

”Der skal kun være én indgang til kommunen. Naboer og medarbejdere skal ikke lede efter hjælp. De skal bare have et sted, hvor de kan aflevere en bekymring og så kunne stole på, at der er nogen, der tager sig af det,” siger Susan Fiil Præstegaard.

I København er løsningen en mailadresse og et telefonnummer, som bestyres af kommunens boligrådgivere. Deres opgave er at indsluse og fastholde borgere i egen bolig. Kommunen har på sin side kontaktpersoner i boligafdelingerne, typisk beboerdemokrater eller varmemestre.

Kommunerne skal huske at give bostøtte

Fremover vil Københavns Kommune og de almene boligorganisationer også udveksle erfaringer om hjemløsereformen i et nyt dialogforum. Det er en god ide, mener Susan Fiil Præstegaard.

”Housing First er uden tvivl et godt koncept, men det består ikke kun i at give hjemløse en bolig. Kommunerne skal huske at leve op til de særlige metoder for bostøtte, der skal følge med fra indflytningen. De skal love at afsætte penge i budgettet til bostøtte til de tidligere hjemløse, for støtten skal ikke ydes af naboerne eller de ansatte i boligorganisationen,” siger hun.

Derfor har Københavns Kommune afsat cirka 30 millioner kroner ekstra om året til bostøtte til hjemløse, der får egen bolig.

Udnyt jeres data i forhandlingerne

Som noget helt nyt kan alle boligorganisationer og kommuner fra i år benytte præcise data om de enkelte boligafdelinger i forhandlingerne.

”Det er en øjenåbner i mange kommuner at se nøgletallene for beboersammensætningen i de enkelte afdelinger. Aftalen i København bygger på en trappemodel, hvor de sårbare afdelinger får anvist færre beboere fra kommunen, mens de afdelinger, der trives bedre, vil modtage flere,” siger Susan Fiil Præstegaard.

De nye dataark fra Landsbyggefonden beskriver boligafdelinger ud fra parallelsamfundskriterier, huslejeniveau og andelen af anviste beboere i en boligafdeling.

”Hvis boligorganisationerne i en kommune går sammen, kan de få et fælles datasæt for alle boligafdelinger. Så står de stærkt i forhandlingerne og kan sikre alle boligorganisationer lige vilkår,” siger hun.

Kontakt kredskonsulenterne for råd og sparring. Susan Fiil Præstegaard læser gerne udlejningsaftaler igennem for BL’s medlemmer ved tvivlsspørgsmål.