19. DEC. 2023 KL. 10:00

Hjemløsereform: Tre gode råd til at få den til at fungere i jeres afdeling

BL 06845

Københavns Kommune og BL – Danmarks Almene Boliger har i dag indgået nye strategiske samarbejdsaftaler, som skal fremme socialt bæredygtige boligområder, danne grundlag for flere almene boliger i København og sikre boliger til byens mest udsatte borgere. Foto: Andreas Holm Hansen

Skal jeres boligorganisation også huse flere hjemløse? Så har I brug for en fornuftig aftale med jeres kommune. Få inspiration i ny aftale fra København og tre gode råd fra BL’s ekspert.

En ny rammeaftale om udlejning og anvisning mellem Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger er i dag landet. 

Aftalen skal på den ene side sørge for, at der er boliger til udsatte og sårbare mennesker, og på den anden side sikre, at vi opretholder den sociale balance i alle boligafdelinger. 

Rundt om i landet skal mange kommuner hjælpe flere hjemløse i egen bolig og samtidig give dem bostøtte. Det er kernen i den nye hjemløsereform, der trådte i kraft den 1. oktober.

De nye beboere vil typisk få et hjem hos en almen boligorganisation, men hvad nu, hvis de ikke får den nødvendige bostøtte? Eller der opstår andre problemer? De spørgsmål stiller mange beboerdemokrater og ansatte rundt om i boligafdelingerne.

Nu kan de hente inspiration til svarene i en ny aftale mellem de almene boligorganisationer i BL's 1. kreds og Københavns Kommune.

”Almene boligorganisationer har brug for fornuftige aftaler, der sikrer trivslen i boligafdelingerne. De skal have fokus på, hvor boligorganisationer kan gå hen med problemer, og hvilke boliger kommunen kan anvise hjemløse til. De to ting løser den nye aftale i København, og det er også vigtigt mange andre steder i landet,” siger Susan Fiil Præstegaard, juridisk konsulent i BL, Danmarks Almene Boliger.

Tjek drejebøger om særlige boliger fra BL

Kommunerne får brug for at kunne anvise til flere billige boliger, og de to almene boligtyper ”udslusningsboliger” og ”tilskudsboliger” kan bidrage til at opfylde behovet.

I København anvender kommune og boligorganisationer fælles drejebøger til samarbejdet om de to boligtyper. Det har inspireret BL til at lave generelle drejebøger om udslusningsboliger og tilskudsboliger, som alle boligorganisationer nu kan benytte.

”Drejebøgerne giver en beskrivelse af, hvem der gør hvad, når en ny beboer flytter ind, eller der opstår problemer. Der er blandt andet mange praktiske forhold omkring huslejetilskud, der kræver et tæt samarbejde med kommunen,” siger Susan Fiil Præstegaard.

Københavneraftalen sætter tal på, hvor mange udslusningsboliger og tilskudsboliger der kan oprettes.

”Samtidig har kommunen lovet at yde en ekstra beskæftigelsesindsats i de to boligtyper, fordi de har et midlertidigt huslejetilskud, og vi vil undgå en situation, hvor vi skal udsætte en masse mennesker, når tilskuddet udløber, fordi de så ikke har råd til boligen,” siger Susan Fiil Præstegaard.

Sådan forhandler I boliger til hjemløse med kommunen

1. Lav en fælles aftale

Gå sammen med de andre boligorganisationer i kommunen og lav en fælles aftale, der giver ens forhold for alle.

2. Udnyt jeres data i forhandlingerne

Indhent data for alle boligafdelinger, så I kan se og vurdere beboersammensætningen. Lav en trappemodel i samarbejde med kommunen, der skærmer sårbare afdelinger.

Datasættet indeholder blandt andet data på beskæftigelse, dømte, uddannelses- og indkomstniveau, andel anviste beboere og huslejeniveauer fra jeres egne afdelinger. Fra næste forår bliver dataene en del af Landsbyggefondens selvbetjeningsløsning.

Hvis I laver en fælles henvendelse på tværs af boligorganisationer, kan I få en samlet data-pakke for alle boligorganisationer i kommunen fra jeres kredskonsulent eller Susan Fiil Præstegaard i BL.

3. Forsøg at få en tæt dialog med kommunen

Vær klar på en lang og vedholdende dialog med kommunen for at opbygge et godt samarbejde, for eksempel om bostøtte, én indgang til kommunen og konkrete udfordringer i den enkelte afdeling.

Når der opstår problemer i en afdeling, så bør kommunen kunne videreformidle beskeder til rette enhed, så ansatte og beboere ikke kender den nærmere problemstilling hos en beboer.

Det tætte samarbejde giver for eksempel mulighed for at boliger med tilskud kan administreres smidigt via samarbejdsaftaler som beskrevet i drejebøger fra BL om udslusningsboliger og tilskudsboliger.

Kilde: Susan Fiil Præstegaard, juridisk konsulent, BL. E-mail: sfp@bl.dk

Læs senere artikler

Ny VIVE-rapport: Hjemløshed bekæmpes med udlejningsaftale

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Husk kun én indgang til kommunen

Den nye aftale i København viderefører en kontaktpersonordning, som sikrer, at boligorganisationerne kun har én indgang til kommunen, når der opstår bekymring for eller problemer med en lejer.

”Der skal kun være én indgang til kommunen. Naboer og medarbejdere skal ikke lede efter hjælp. De skal bare have et sted, hvor de kan aflevere en bekymring og så kunne stole på, at der er nogen, der tager sig af det,” siger Susan Fiil Præstegaard.

I København er løsningen en mailadresse og et telefonnummer, som bestyres af kommunens boligrådgivere. Deres opgave er at indsluse og fastholde borgere i egen bolig. Kommunen har på sin side kontaktpersoner i boligafdelingerne, typisk beboerdemokrater eller varmemestre.

Kommunerne skal huske at give bostøtte

Fremover vil Københavns Kommune og de almene boligorganisationer også udveksle erfaringer om hjemløsereformen i et nyt dialogforum. Det er en god ide, mener Susan Fiil Præstegaard.

Housing First er uden tvivl et godt koncept, men det består ikke kun i at give hjemløse en bolig. Kommunerne skal huske at leve op til de særlige metoder for bostøtte, der skal følge med fra indflytningen. De skal love at afsætte penge i budgettet til bostøtte til de tidligere hjemløse, for støtten skal ikke ydes af naboerne eller de ansatte i boligorganisationen,” siger hun.

Derfor har Københavns Kommune afsat cirka 30 millioner kroner ekstra om året til bostøtte til hjemløse, der får egen bolig.

Udnyt jeres data i forhandlingerne

Som noget helt nyt kan alle boligorganisationer og kommuner fra i år benytte præcise data om de enkelte boligafdelinger i forhandlingerne.

”Det er en øjenåbner i mange kommuner at se nøgletallene for beboersammensætningen i de enkelte afdelinger. Aftalen i København bygger på en trappemodel, hvor de sårbare afdelinger får anvist færre beboere fra kommunen, mens de afdelinger, der trives bedre, vil modtage flere,” siger Susan Fiil Præstegaard.

De nye dataark fra Landsbyggefonden beskriver boligafdelinger ud fra parallelsamfundskriterier, huslejeniveau og andelen af anviste beboere i en boligafdeling.

”Hvis boligorganisationerne i en kommune går sammen, kan de få et fælles datasæt for alle boligafdelinger. Så står de stærkt i forhandlingerne og kan sikre alle boligorganisationer lige vilkår,” siger hun.

Kontakt kredskonsulenterne for råd og sparring. Susan Fiil Præstegaard læser gerne udlejningsaftaler igennem for BL’s medlemmer ved tvivlsspørgsmål.

Bliv klogere på udlejningsaftalen mellem 1. kreds og Københavns Kommune her.

Læs mere om udlejningsaftalen mellem 1. kreds og Københavns Kommune her - under Publikationer til download. 

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2914 )

0

Læseliste