Ny VIVE-rapport: Hjemløshed bekæmpes med udlejningsaftale

”Vil man som kommune målrettet hjælpe udsatte borgere væk fra gaden eller herberger og ind i en bolig, så er udlejningsaftaler et godt redskab i den indsats.”

Sådan siger Lars Benjaminsen til Fagbladet Boligen. Han er forsker i VIVE og står bag rapporten ”Housing First i kommunen”.

I dag arbejder mange kommuner fra sag til sag, når de skal skaffe en lille og billig bolig til borgere, som ufrivilligt er endt med et liv på gaden. Ofte med det resultat, at de skal vente længe på, at der dukker sådan en bolig op.

Andre kommuner arbejder med formelle udlejnings- og anvisningsaftaler med kommunens almene boligorganisationer, så de mere systematiseret kan skaffe egnede boliger til kommunens udsatte borgere, når behovet opstår for at anvise en bolig.  

En af de kommuner er Aalborg. De har siden januar 2023 haft en udlejningsaftale med de lokale boligorganisationer – og kan her, knap et år efter, se flere fordele ved den:

”Gennem udlejningsaftalen har vi fået et værktøj, som bidrager til, at vi hurtigere kan anvise vores udsatte borgere. Fremfor at vi får tilbudt ’tilfældige’ boliger, tænker boligorganisationerne os ind, når de har ledige små og billige boliger i deres afdelinger. Vi løfter nu i flok og forpligter os til reelle løsninger i arbejdet med at bekæmpe hjemløshed og social ulighed,” fortæller Henrik Thomsen, afdelingsleder for By og Land i Aalborg Kommune.

Alle boligorganisationer forpligter sig til at stræbe efter at tilbyde boliger til under 5.000 kroner. En type bolig, der er mange af i Sundby-Hvorup Boligselskab, som er medunderskriver på udlejningsaftalen i Aalborg Kommune.

Jens Erik Grøn, direktør i Sundby-Hvorup Boligselskab, nikker bekræftende til de mange fordele ved udlejningsaftalen i kommunen:

”Det er et stort plus, at vi trækker på samme hammel, som vi siger heroppe. Vi boligorganisationer fordeler nu ansvaret mellem os i forhold til at melde boliger ind til kommunen, som de kan anvise til. Derudover forebygger aftalen, at vi undgår en skævvridning af udsathed i nogle afdelinger,” siger Jens Erik Grøn.

Artiklen fortsætter under citatet

Skal undgå overbelastning i afdelinger

I Aalborg Kommune tog de initiativ til at lave en udlejningsaftale med boligorganisationerne, fordi de kunne se, at de ikke fik tilbudt tilstrækkeligt med billige boliger til borgere i udsathed. At det var blevet svært at sprede udsatte beboere mere hensigtsmæssigt i flere afdelinger.

”Med den almindelige anvisningsret, vi brugte førhen, fik vi slet ikke nok egnede boliger i forhold til de borgere, vi er forpligtet til at hjælpe med en bolig. Så det var tid til at lave en fælles udlejningsaftale, hvor vi sammen forpligter os, og hvor alle bidrager,” fortæller Henrik Thomsen fra By og Land i Aalborg Kommune.

I Aalborg mødes de i styregruppen fire gange om året for at følge op på aftalen. I den sidder ledende medarbejdere fra anvisningen i kommunen og fra boligorganisationen.  

Via Landsbyggefondens Tvillingeværktøj monitorerer de løbende boligafdelingerne hen over året. Her kan de sammenligne afdelingerne ud fra beskæftigelse, uddannelse, indkomst, så de undgår at få anvist for mange i samme socioøkonomiske gruppe i én afdeling eller opgang.

”For så starter der bare et andet problem, som vi skal håndtere. Det kan vi nu undgå ved at overvåge beboersammensætningen i de forskellige afdelinger,” forklarer Henrik Thomsen.

Tvillingeværktøjet medvirker til større gennemsigtighed og er dermed en hjælp i boligorganisationernes samarbejde med kommunerne – blandt andet også i den årlige styringsdialog, hvor alle boligorganisationer gennemgår regnskab, beboersammensætning og eventuelle udfordringer.

Hvordan kommer man som kommune i gang med en udlejningsaftale?

”Vi har lænet os meget op ad BL’s model, som giver gode råd og anbefalinger til, hvordan en fælles udlejningsaftale igangsættes. Derudover skal der være transparens og en åben dialog mellem parterne, så alle er trygge ved at indgå i sådan en aftale. Vi kommer med to forskellige dagsordener, men vi skal gerne være enige om formålet med aftalen,” svarer Henrik Thomsen.

Housing First starter med udlejningsaftaler

Den nye hjemløsereform, som trådte i kraft den 1. oktober 2023, bygger på Housing First-tilgangen i landets kommuner. Det er en helhedsorienteret tilgang til hjemløshed, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i og samtidig modtager bostøtte, som er med til at skabe et trygt hjem, som fastholder beboeren i boligen.

Ifølge Lars Benjaminsen kan reformen blive springbrættet til, at kommunerne får sat sig ned med boligorganisationerne og lavet anvisningsaftaler til de almene boliger i kommunen.

”Ellers kan det blive en dyr fornøjelse for kommunerne,” siger Lars Benjaminsen, forsker hos VIVE.

Ændrede refusionsregler gør det nemlig dyrere for kommunerne at sende udsatte borgere på langtidsophold på herberger fremfor at skaffe en bolig til dem.

”Alternativet til udlejningsaftaler er, at kommunerne fortsat skal skaffe boliger ad hoc, med risiko for lange ventetider på at skaffe en egnet bolig. Og uden fast tag over hovedet, risikerer kommunen, at borgeren må blive længere på et herberg,” forklarer Lars Benjaminsen.

Læs om muligheder og udfordringer med Housing First-tilgangen i VIVE-rapporten her