Ejendomsleder: Vi skaber netværk omkring meget udsatte beboere

Boligselskabet AKB København forsøger nu at skaffe mere hjælp til en gruppe beboere med komplekse problemer i Frederiksholm Karréerne i København.

De mister nemlig alt for ofte deres bolig, fordi de skaber utryghed hos naboer og forhindrer ejendomsfunktionærer i at udføre deres opgaver. Derfor har AKB København taget initiativ til at opbygge et nyt netværk, der skal gribe beboerne, før det ender med en opsigelse.

”Vi har 20-25 beboere, der er rigtigt udsatte. Det er næsten det samme, som at vi har 25 meget udsatte opgange. Beboerne har ofte både psykiatriske diagnoser, misbrug og sociale problemer. De fylder rigtigt meget i vores beboeres hverdag og i driftens hverdag,” siger Morten Udsholt, der er ejendomsleder og driftschef i AKB Københavns afdeling i Sydhavnen.

Han har ansvaret for det boligsociale arbejde i områdets 1.800 boliger, hvoraf mange er små og billige. Cirka 33 procent af alle ledige boliger benyttes til boligsocial anvisning.

Hårdt for naboer

Antropolog Christina Al-aani er ansat til at bygge netværket op og facilitere det de næste to år som et udviklingsprojekt.

Netværket skal bestå af repræsentanter fra sociale og psykiatriske myndigheder, politi og civilsamfund.

”Vi forestiller os ikke, at et netværk bare lige kan fikse det hele, men vi vil meget gerne være med til at sikre en bedre koordinering omkring de her beboere og udvikle netværket i samarbejde med kommunen,” siger Christina Al-aani.

”De her beboere har komplekse problemstillinger. De har som regel flere kroniske sygdomme, måske et handicap, flere slags misbrug og mere end en psykisk sygdom. De er ofte tidligere hjemløse, har måske PTSD eller lever med trusler, vold og gæld,” siger Christina Al-aani.

En beboer kan for eksempel have 100 tændte stearinlys i sin bolig for at holde noget ondt borte. En anden truer sine naboer og anklager dem for at stjæle fra ham.

En tredje beboer tænder for det varme vand, hver gang han går hjemmefra og laver gentagne oversvømmelser. Problemerne kan også være lugt, skadedyr eller udadreagerende adfærd.

”Naboerne bliver sindssygt bange, når beboere opfører sig truende og grænseoverskridende mod børn og familier. Der kan være beboere, der kaster med ting og går bersærk om natten, og naboerne kan være udsat for, at de mange gange må ringe til politiet og vidne i anholdelser,” siger hun.

Der skal mod til at tale med truende beboere

Beboergruppen udfordrer også de 40 medarbejdere i driften i AKB København, fortæller Morten Udsholt.

”Vores medarbejdere oplever en stor frustration over, at der ikke er et netværk omkring denne her gruppe af beboere. Medarbejderne bruger meget tid på at kommunikere med dem og bliver måske ikke lukket ind, så de kan reparere toiletter og vandhaner.

Der skal også mod til at tale med beboere, der virker truende og måske samtidig er påvirkede af alkohol eller stoffer,” siger Morten Udsholt.

”Vi ender ofte i en situation, hvor vi bliver tvunget til at opsige dem, men hvis myndighederne laver en mere helhedsorienteret indsats, så kan vi sikkert løse det tidligere,” siger Morten Udsholt.

”Det er en nødløsning, at vi sætter os for bordenden og forsøger at initiere løsninger. Men vi oplever ikke, at de regionale og kommunale aktører tager ansvar for de her skæbner, der bor i vores lejligheder og har det svært og lader det gå ud over naboerne. Systemet er ikke gearet til de udfordringer, der er omkring de her beboere,” siger Morten Udsholt.

Positive tilbagemeldinger     

En af udfordringerne er, at Region Hovedstaden og Københavns Kommune ikke samarbejder nok om de enkelte beboere, forklarer Christina Al-aani.

Det går for eksempel galt, når en beboer ikke vil lukke den kommunale bostøttemedarbejder ind eller holder op med at tage sin medicin fra den regionale psykiatri. Så starter en negativ spiral, hvor beboeren mangler støtte.

”Men psykiatrien, politiet og kommunen vil faktisk gerne hjælpe beboeren. Myndighederne efterspørger også et netværk og bakker op om det nye og deltager i planlægningen,” siger Christina Al-aani.

Planen er, at netværket holder fire møder i løbet af det første år, hvor deltagerne opbygger kendskab til hinandens fagligheder.

”Når man kender hinandens fagligheder, får man udbygget sin evne til at samarbejde og gøre noget for beboerne. Psykiatri, politi og kommune har gode værktøjer og metoder, og vi tror, at det vil gøre en stor forskel at implementere dem bedre i forhold til denne beboergruppe,” siger Christina Al-aani.