Boligdirektør: ”Nu er de almene boliger en ressource - ikke en udgift”

Engang var Korskærparken i Fredericia et område, man ikke var stolt af i byen ved Lillebælt. Det er man nu. 

Det er, ligesom flere andre almene boligområder i byen, forandret. Fysisk, socialt og i omdømme.

Her er arbejdsløsheden lavere end i resten af kommunen, og solstrålehistorierne om den fremskudte jobindsats, de boligsociale indsatser og vellykkede renoveringer skyder frem. 

”Vi har ikke bare løftet Korskærparken, men også andre områder i byen – og dermed også været med til at løfte byen. Nu ser kommunen på os som en ressource og ikke en udgift. Det kan vi virkelig være stolte af,” fortæller Finn Muus, direktør i Boligkontoret Fredericia. 

Positiv udvikling for hele byen

Vi har sat ham stævne i Medborgerhuset i Korskærparken, et af de gode fysiske beviser på den udvikling, der har været i området. Her i huset kan man møde de boligsociale medarbejdere, gå til aktiviteter for enhver smag, mødes over en kop kaffe eller få serveret dagens frokostret i cafeen. 

”Området her var førhen et kæmpe problem for kommunen. Der var for mange dårlige og for billige boliger, og det gjorde, at Korskærparken blev synonym med de ringe socioøkonomiske tal i Fredericia. Med helhedsplanerne fik vi ændret det. Vi fik renoveret bygningerne, fik igangsat boligsociale indsatser, startet jobskabende tiltag op med kommunen og vendt udviklingen,” siger Finn Muus og fortsætter:

”Det gælder ikke kun her i Korskærparken, men også i andre områder, såsom Sønderparken, er vi lykkedes med den positive udvikling,” lyder det fra direktøren med stolthed i stemmen. 

Almene boliger spiller stor rolle i sundhed

Finn Muus har i høj grad været med i den forvandling. Han har brugt en stor del af sit arbejdsliv i den almene sektor, som han ved lidt af et tilfælde endte i tilbage i 1995, hvor han blev ansat i en boligforening i Varde.

Senere blev han hentet til Fredericia, hvor flere boligforeninger var blevet lagt under samme driftsselskab, Boligkontoret Fredericia.  

I dag kan han se tilbage på sine mange år i den almene sektor og konstatere, at udviklingen er gået i den rigtige retning – og at sektoren står i en rigtig god position. Særligt i forhold til de udfordringer, den kan være med til at løfte i fremtiden. 

”Sundhedsdagsordenen er virkelig spændende og én, jeg tror, vi kan spille en stor rolle i. Der er store muligheder i vores fællesskaber og fælleshuse, som kan rumme mange af de opgaver, der venter forude i den nære sundhed. Og så har vi hænderne i form af varmemestre og andre medarbejdere, der også kan spille en stor rolle i fremtidens velfærd.” 

”Sundhedsdagsordenen kan være med til at gøre os mere relevante og vise, at vi er en del af velfærdssamfundet og en del af løsningerne med vores medarbejdere og faciliteter.” 

Det almene dna er vores stærkeste kort

Heri ligger også muligheden for at bygge videre på de succeshistorier, som man i Fredericia har leveret med den fremskudte jobindsats og de boligsociale indsatser, mener Finn Muus.

Han peger på, at man med disse indsatser har haft både kommunale medarbejdere og medarbejdere, der ikke er kommunalt ansatte, til at løse nogle vigtige opgaver.

”På samme måde kan man forestille sig, at hvis vi bruger vores fælleshuse til at løse sundhedsopgaverne, hvor der kan sidde alle mulige mennesker med en sundhedsfaglig baggrund, så det ikke kun er kommunens medarbejdere, der løser opgaverne og møder borgerne tættere på, hvor de bor og lever.” 

”Vi har jo vist, at vi kan lykkes, når det handler om borgernærhed.” 

Tæt samarbejde med kommunen

Vejen til at gøre de almene boliger attraktive i sundhedsdagsordenen er ifølge Finn Muus oplagt: den ligger nemlig lige for i hele sektorens dna. 

”Det allervigtigste er vores dna – nemlig, at vi ikke er sat i verden for at tjene penge. Vi kan gøre det billigere, fordi vi ikke skal skaffe et afkast til en investor. At vi er nonprofit bør være årsag nok til, at vi er dem, man vælger. Ellers gør vi det ikke godt nok, ganske enkelt.”  

En af vejene til at få succes med sundhedsdagsordenen går i høj grad gennem et succesfyldt samarbejde med kommunerne, og vores lokale kollegaer i den almene boligsektor, mener Finn Muus. 

”Det er rigtig vigtigt at engagere sig lokalt og komme tæt på kommunerne. Jeg sidder med i en række netværk og bestyrelser, hvor jeg kommer tæt på beslutningstagerne. Det betyder virkelig meget, at samarbejdet er så nært. Det betyder, at vi er en del af byen og tæt på beslutningstagerne, som så også nemmere får øjnene op for, hvad vi kan i de almene boliger,” fortæller Finn Muus. 

Han fremhæver, at ledende medarbejdere foruden ham selv også sidder med i styregrupper, bestyrelser og netværksgrupper i kommunen. Til glæde for Boligkontoret Fredericia og dermed i høj grad også beboerne.  

Fremtidens demokrati og engagement 

En anden udfordring og opgave, der lige nu rumsterer i BL’s bagland, er det store serviceeftersyn af den demokratiske struktur, som lige nu er sparket til hjørne, mens kredsvalgene bliver afviklet. 

Her har Finn Muus med sin snart 40-årige erfaring med den almene sektor nogle tanker om, hvordan man måske kan lave strukturelle forandringer og tiltag, hvis man vil bevare - eller endnu bedre skrue op for - engagementet blandt beboerne og de kredsvalgte. 

”Jeg synes, at de kredsvalgte burde være valgt for fire år i stedet for to år. Det er efter min mening for kort tid med to år, hvis man vil have en mulighed for at komme ordentligt ind i sagerne og få sat gang i tiltag og forandringer. Så det håber jeg, bliver ændret.” 

”Det er nemmere for os, der er ansat i sektoren og derfor i det daglige arbejder med al lovgivningen og driften. De kredsvalgte beboerdemokrater skal have afsat mere tid til at få arbejdet ind under huden. Så fire år, som det var tidligere, vil være mere passende for de kredsvalgte samlet set.” 

I forhold til det mere nære engagement ude i boligafdelingerne har Finn Muus også nogle erfaringer og indspark til debatten. 

”Vi har oplevet, at vores beboerdemokrater hellere vil arbejde situationsbestemt og projektorienteret. Det har vi også arbejdet med målrettet i flere afdelinger, hvor vi eksempelvis kan have en specifik opgave i at få renoveret en legeplads. Det kan en gruppe beboere så kaste sig over – og når opgaven er løst, er de ude af det igen.” 

”Det er svært at fastholde folk i vores afdelingsbestyrelser, fordi de sidder med det hele. De unge har ikke tid til den slags i dag, så hvis man kan afgrænse deres opgaver, kan man også få dem til at være engageret længere og oftere.”