13. SEP. 2023 KL. 08:25
H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner BL’s konference Almene Boligdage
13. SEP. 2023 KL. 08:25
Royalt besøg understøtter vigtigheden i de almene boligorganisationers arbejde med at skabe fællesskab og sammenhold blandt beboere.
Når BL's konference Almene Boligdage bliver skudt i gang lørdag den 30. september på Tivoli Hotel i København, bliver det H.K.H. Kronprinsesse Mary, der holder åbningstalen.
Konferencen er det samlende punktum efter sommerens fem Vi Samles-festivaler i almene boligområder i Varde, Silkeborg, Roskilde, Aalborg og Svendborg. Det overordnede tema på både festivaler og konferencen er engagement, fællesskab og demokratisk deltagelse, og programmet indeholder bl.a. indlæg om, hvordan vi kan styrke fællesskaberne i samfundet, og hvordan vi kan gribe de kommende generationers måder at engagere sig på.
Deltagerne på konferencen er ansatte og beboerdemokrater, der har mulighed for at udveksle erfaringer og hente inspiration med hjem til hverdagen i de almene boligområder.
Konferencens tema taler godt ind i Mary Fondens dagsorden, som Kronprinsessen er bestyrelsesformand for.
Det har altid berørt Kronprinsessen dybt, når mennesker står uden for fællesskabet og kigger ind – uden at kunne forstå, hvorfor han eller hun ikke er med. Det var derfor, Kronprinsessen i 2007 stiftede Mary Fonden, som udvikler og driver initiativer, der har til formål at bekæmpe social isolation. Derfor var det oplagt at invitere Kronprinsessen til at besøge Almene Boligdage.
Kronprinsesse Mary vil på dagen blive taget imod af blandt andet 16-årige Emma Møller Hansen, der bor i Isbjerg Parken i Varde, som var en af de boligområder, der i sommer holdt Vi Samles Festival. Trods Emmas unge alder er hun aktiv kulturagent, hvor hun laver aktiviteter for andre og sørger for, at flere i boligområdet møder hinanden og bliver en del af fællesskabet.
BL's formand, Allan Werge, glæder sig over prominent besøg på konferencen.
”Med Kronprinsessens besøg på konferencen støtter hun op om vores dagsorden; at fællesskaber er afgørende for et godt liv. Og det er en kæmpe stor ære for os,” siger han og fortsætter:
”Vi er til stede lige der, hvor folk bor, hvilket er med til at gøre os til en helt særlig civilsamfundsaktør. Med professionelle i driften og i det boligsociale arbejde og med 1 million beboere udgør den almene sektor en enorm menneskelig infrastruktur, der gør os i stand til at skabe sociale forandringer – fleksibelt, effektivt og helt lokalt,” siger han.
Der er stadig få billetter tilbage til konferencen Almene Boligdage. De kan købes her.
Læs senere artikler
Fra klasseværelse til seniorbolig: Rudkøbing Gamle Skole løber med årets Renoverpris
Nyt dyrkningsfælleskab og pop-up-restaurant øger sammenholdet i Axelborg
Om skribenten
Christina Ove Holm er kommunikationschef og uddannet journalist. Hun bidrager i det redaktionelle arbejde med sparring og idé- og konceptudvikling.
Seneste Artikel
Vandet kommer: Hvordan tilpasser vi boligområder til fremtidens vejr?Christina Ove Holm er kommunikationschef og uddannet journalist. Hun bidrager i det redaktionelle arbejde med sparring og idé- og konceptudvikling.
Seneste Artikel
Vandet kommer: Hvordan tilpasser vi boligområder til fremtidens vejr?