31. OKT. 2023 KL. 10:00

Bystrategisk Udsyn sætter fokus på fremtidens sundhed

Bystrategisk Udsyn Foto

Den 7. november 2023 er Landsbyggefonden igen vært for konferencen Bystrategisk Udsyn. Denne gang i Horsens Statsfængsel. Foto: BL

Ryk direkte i Horsens Statsfængsel den 7. november 2023. Her samler Landsbyggefonden centrale aktører til konference for at tale om, hvordan den almene sektor spiller ind i fremtidens sundhedsudfordringer.

”Den fremtidige udvikling i vores by- og boligområder skabes i fællesskab.”

Det er filosofien bag Landsbyggefondens serie af konferencer ”Bystrategisk Udsyn”, som de inviterer til to gange om året. Den næste i rækken foregår i Horsens gamle statsfængsel den 7. november.

Overskriften på konferencen er i år ”Sammen om en sund fremtid”. Her vil centrale aktører fra den almene boligsektor, kommuner, fagfelter og civilsamfund rette blikket mod en af de helt store, presserende dagsordener, nemlig fremtidens sundhedsindsatser. For det danske samfund står overfor en række større udfordringer – ikke mindst indenfor den almene boligsektor.

”I denne omgang af Bystrategisk Udsyn lader vi bystrategi møde fremtidens sundhedsudfordringer og ser nærmere på mulige løsninger. Covid-19-pandemien blev en form for fremkaldervæske, der fik den almene sektors potentialer til at stå helt skarpt. Når økonomiske og sociale kræfter i vores boligområder samles om en fælles udfordring, er det tydeligt, at tiltag som renoveringer og transformationer af vores almene boligområder kan spille afgørende ind i løsningen af vores fremtidsudfordringer,” fortæller Steen Birkedal, dritsdirektør i Landsbyggefonden.

Der bliver flere ældre, og det kræver tilpasninger af de eksisterende boligområder – særligt udenfor byerne, hvor betydningen af den demografiske udvikling ses først. Det drejer sig om fysiske tilpasninger, tilgængelighed, universelt design og om at rumme de bedste forudsætninger for de nære sundheds- og plejeindsatser i fremtiden.

Men hvordan sikrer man, at boligområderne rummer de bedst mulige forudsætninger for, at samfundet kan imødekomme fremtidens udfordringer? Det spørgsmål dykker aktørerne ned i til Bystrategisk Udsyn i Horsens Statsfængsel.

Dagens tre overskrifter på dagens konference er:

Dagen afsluttes med at fejre vinderen af årets Blandet By Pris, der gives til et vellykket eksempel på skabelsen af blandede by- og boligområder. Se de nominerede projekter her.

Tilmeld dig her og se det fulde program for konferencen

OM BYSTRATEGISK UDSYN

Landsbyggefonden er vært for Bystrategisk Udsyn, som er en serie af konferencer, hvor centrale aktører udveksler løsninger og visioner for byernes fremtid. Fokus er på udviklingen af store såvel som mindre byer i Danmark.

Med udgangspunkt i de almene boliger og bredt samarbejde undersøger man muligheder og udfordringer for en bæredygtig udvikling fra et bystrategisk perspektiv.

Landsbyggefonden inviterer ledende medarbejdere på tværs af sektorer, faggrupper og civilsamfund til at deltage, fordi de tror på, at den fremtidige udvikling i by- og boligområder bedst skabes i fællesskab.

Tidligere konferencer har handlet om:

  • Fremtidens Generationskvarterer
  • Bystrategiske løsninger
  • Lokal byudvikling
  • Den blandede by
  • Den grønne by

Kilde: Landsbyggefonden

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Monsterregn i Esbjerg og Vejle: ”Vi slap billigt – men der skal gøres noget ved kloakkerne”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Monsterregn i Esbjerg og Vejle: ”Vi slap billigt – men der skal gøres noget ved kloakkerne”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2961 )

0

Læseliste