Stærk fremskudt social indsats flytter boligområder i Viborg

Mandag den 13. november var der fint besøg i Houlkærvænget i Viborg.

Byens borgmester, Ulrik Wilbek (V), var vært for en mindre banket, der blandt andet var gæstet af social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz Theil (S), formanden for den Sociale Investeringsfond, Ulla Tørnæs, og tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, som er medlem af bestyrelsen for Poul Due Jensen Fonden.

Derudover deltog blandt andet repræsentanter fra Landsbyggefonden, kommunens forvaltninger, byens boligsociale indsatser og boligorganisationer.

Anledningen var markeringen af et foreløbigt veloverstået stykke socialt arbejde, som de lokale aktører har gennemført i boligområdet Ellekonebakken.

Et forløb, der er så succesfuldt, at det nu spredes til kommunens øvrige udsatte boligområder, Houlkærvænget og skoledistrikt Karup Kølvrå.

Wake up call i 2018

For at forklare det hele nærmere skruer vi tidshjulet tilbage til den 1. december 2018. Her fik beboerne i Ellekonebakken en kedelig kalendergave fra Boligministeriet. Boligområdet var kommet på den dengang såkaldte ghettoliste.

Chokket delte beboerne med blandt andre ansatte i Boligselskabet Sct. Jørgen og kommunen.

”Det var en kedelig overraskelse. Optagelse på listen er stigmatiserende for beboere og boligområde,” siger administrationschef hos Boligselskabet Sct. Jørgen, Anne Mette Primdahl.

”Vi var derfor fast besluttet på, at placeringen på listen skulle være en engangsoplevelse. Og vejen ud af listen skulle ikke ske på bekostning af de eksisterende beboere. Frigørelsen fra listen skulle ikke ske ved at presse beboere, der ikke levede op til listens kriterier, ud. Det skulle ske ved at kvalificere den eksisterende beboersammensætning til at komme under listens krav,” fortsætter hun.

Det var en målsætning, kommunens forvaltninger bakkede fuldt op omkring.

Sammen satte repræsentanter fra parterne sig sammen for at evaluere de forskellige eksisterende indsatser i forhold til beboerne.

Det viste sig at være mange. Der var familier, som havde op til 14 forskellige indsatser fra forskellige instanser kørende. 

Indsatser, der ikke var koordinerede, og derfor ofte var uoverskuelige for de beboere, de skulle understøtte, og som i nogle tilfælde modarbejdede hinanden.

Fremskudt indsats

Løsningen blev ansættelse af to familiebehandlere, som skulle hjælpe de involverede familier med at overskue deres problemer og sikre en koordineret indsats, der kunne gøre en forskel.

”Et eksempel? Jo! Vi havde en familie, hvor børnene ikke kom regelmæssigt i skole. Hverken far eller mor var i arbejde. Vi fandt frem til, at manden i familien var stærkt smerteramt på grund af fejlbehandling. Sammen med de behandlende myndigheder fandt vi frem til den rigtige behandling. Konen i familien fik overskud til at komme i arbejde. Ikke mindst fordi vi sikrede, at manden fik en scooter og nu havde det så godt, at han kunne bringe børnene til og fra skole. Den passer de nu,” forklarer familiebehandler Diana Masud.

Indsatsen fungerede så godt, at Ellekonebakken allerede året efter i 2019 kom af listen.

En fortsat indsats har sikret, at boligområdet er forblevet ude af listen.

Boligsocial indsats i nøglerolle

Den af Landsbyggefonden støttede boligsociale indsats, hvor familiebehandlerne blev fysisk placeret, har spillet en væsentlig rolle i succesen.

”Det var en stor hjælp at flytte ind i et kontor, som beboerne havde tillid til, og hvor medarbejderne allerede kendte mange af de beboere, vi skulle understøtte,” siger Diana Masud.

”Medarbejderne i den boligsociale indsats er med deres kendskab til lokalt foreningsliv og arbejdsmarked i mange tilfælde en uundværlige aktør, når børn eller voksne skal aktiveres,” fortsætter hun.

Også social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, er fuld af lovord i forhold til betydningen af de boligsociale indsatser i processen.

”Jeg har svært ved at se en proces som det her gennemført uden de input, der kommer fra en boligsocial helhedsplan. De er nærmest en forudsætning,” siger ministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil er glad for den koordinerende indsats i Viborg og er i det hele taget glad for, at man i mange kommuner har fået øjnene op for nødvendigheden af at samtænke indsatserne.

”Jeg har heldigvis kendskab til flere kommuner, hvor man eksperimenterer med lignende indsatser, og hvor det gør en forskel,” siger hun.

En langsigtet gevinst

Hos BL – Danmarks Almene Boliger er man også glad for de eksisterende koordineringsindsatser.

”Det her er noget, der gør en forskel. Og eksemplerne fra blandt andet Viborg viser, at det udover beboernes sociale forhold også kan gøre en forskel i forhold til eksempelvis børns skolegang og beboernes sundhed,” siger afdelingschef for samarbejde og udvikling hos BL – Danmarks Almene Boliger, Rikke Lønne.

”Alt, hvad der kan forbygges og afhjælpes lokalt inden for sundhed og psykiatri kan på den lange bane spare samfundet mange penge og ressourcer gennem undgåede indlæggelser,” fortsætter hun.