Ny facade giver driften stor besparelse

Ti boligblokke i udkanten af Odense er blevet pakket ind i en ny klimaskærm, der giver en bedre isolering. Boligafdelingen Dianavænget, der er en del af Kristiansdal boligforening, har gennem seks år gennemgået en omfattende renovering. Boligerne stod klar i 2021.

”Det er sjældent, man skifter hele klimaskærmen på en gang. Det har været en af de største og mest spændende projekter, vi har lavet,” forklarer Khoa Pham fra Henneby Nielsen, der var rådgivende ingeniører på projektet. Resultatet bliver rost i årsberetningen fra Byggeskadefonden, der kalder projektet for ”robust og karakterfuldt”.

Udover den nye facade tæller renoveringen en bunke indvendige forbedringer som nye vinduer, varme- og vandinstallationer og et helt nyt ventilationsanlæg. Det bedste er, at renoveringen giver en stor besparelse for driften, mener Carsten Friis, der er inspektør for bygningerne i Kristiansdal og tidligere satte en million kroner af hvert år til driftsomkostninger.

”Det er dyrt at vedligeholde facader fra 1972. Derfor havde vi sat mange penge af til at holde facaderne tætte. Det kostede i både mandskab og materialer,” siger Carsten Friis, der ikke regner med at skulle drifte de nye facader de første mange år.

Utæt klimaskærm gav dårligt indeklima

Det var især gamle utætte vinduer, der jævnligt skulle skiftes eller tætnes, og slidte facade-elementer, som driften brugte tid på at reparere.

Derudover var hele klimaskærmen utæt. Det gav et dårligt indeklima hos beboerne, der kæmpede med kuldebroer og fugt, der kunne føre til skimmelsvamp.

”Tapetet sad løst, og der kom skjolder på væggene på grund af den utætte facade og de fugtproblemer, det gav. Det blev vi nødt til at hjælpe med fra driftens side,” siger Carsten Friis. Renoveringen af de i alt 248 boliger løb op i 290 millioner kroner, inklusive genhusningen.

Landsbyggefonden gav støtte til projektet, fordi facaden var faldefærdig, og fordi der blev fundet miljøfarlige stoffer som asbest.

Resten af udgifterne bliver trukket over huslejen. Til gengæld sparer beboerne penge på vand- og varmeregningen.

Varm luft ud til fuglene

”Den nye klimaskærm har et meget mindre varmetab. Den gamle var nogle steder helt uden isolering. Derfor sparer beboerne penge på varmeregningen,” forklarer Khoa Pham fra Henneby Nielsen. Det nye ventilationsanlæg er en anden årsag til, at beboerne langt hen ad vejen kan bo behageligt uden at fyre op for varmen.

Tidligere havde afdelingen et udsugningsanlæg, der ”kastede varm luft ud til fuglene,” forklarer han og uddyber, at man til gengæld trak kold luft ind gennem sprækker i vinduerne, som beboerne derefter skulle bruge energi på at varme op.

Det nye anlæg har varmegenvinding, der udnytter varmen fra udsugningen og blæser den ind i rummene igen som varm luft.

En tæt dialog med beboerne er nøglen til succes, lyder det fra Carsten Friis fra boligforeningen:

”Vi har haft mange beboermøder i afdelingen og holdt flere workshops, hvor beboerne for eksempel kunne bestemme design af køkkenlåger,” siger han. Beboerne har selvfølgelig også stemt om hele renoveringen, forklarer han.

Mød beboerne i området

”Det er ikke dine og mine boliger, det er beboernes. Derfor skal vi altid lytte til dem først,” siger Carsten Friis, der ansatte en genhusningskonsulent til at være i boligområdet en gang om ugen, mens renoveringen var i gang.

”Når man renoverer så stor en bebyggelse, er det vigtigt at være ude i området. Nogle beboere har simple spørgsmål til flyttekasser og andre til det fysiske i boligerne. Det er et stort indgreb i beboernes hverdag at skulle flytte frem og tilbage,” siger Carsten Friis og anbefaler, at man får styr på fakta, før man holder møder for beboerne. Og at man altid holder, hvad man lover.

”Nogle gange bremser økonomien de tiltag, man allerede har lovet. Derfor skal man passe på med at love noget, før beboerdemokratiet har sagt ja eller nej til det,” forklarer han.

Han opfordrer også til, at man tænker over, hvad man går på kompromis med. Nogle boliger har fået nye gulve, mens andre fortsat er med de gamle gulvbrædder, der har fået en slibning. Og det ser markant ud, når andre dele af boligen pludselig er skinnende nyt.

”Det var mulighedens kunst inden for de økonomiske rammer, vi havde. Vi ville helst undgå, at huslejen steg yderligere. Men måske skulle vi have renoveret mere og prøvet at finde penge til nye gulve til alle,” slutter han.