08. MAR. 2023 KL. 13:33

Realdania støtter almene corona-succeser

Genrefoto Havefaellesskab Marie Doenvang

Under coronakrisen måtte fællesskaberne tage områderne mellem husene i brug. Her ses fælleshaven i Gadehavegård i Taastrup. Foto: Maria Dønvang/Realdania

Mange almene boligområder mødte corona-restriktionerne med kreative initiativer og skabte nye mødesteder. Flere af de projekter får nu lov at leve videre – med støtte fra Realdania.

Streetfood i Nivå, grønne fælleshaver i Taastrup og lokale sportsaktiviteter for Aalborgs børn og unge.

Det er nogle af de kreative rammer for mødesteder, som lokale ildsjæle og foreninger var med til at skabe, da restriktionerne under coronakrisen spændte ben for, at vi kunne mødes ”som vi plejede”.

Med puljen ”De nye folkerum” har Realdania afsat 2 millioner kroner, som de har valgt at fordele på 27 udvalgte projekter, der er opstået under coronakrisen. Hvert projekt modtager op til 100.000 kroner.

Her kan du se de seks fællesskabs-projekter, som er blevet udvalgt af Realdania - med base i almene boligområder:

HOVEDSTADSOMRÅDET:

TINGBJERG: Under pandemien blev de ansatte, der normalt passer og organiserer fælleshaverne i boligområdet Tingbjerg sendt hjem, og lokale ildsjæle blandt beboerne slog sig sammen for at styre og passe projektet. Tingbjerg Fælleshaverne får nu støtte til at udbygge beboerfællesskabet omkring haverne med nye haveområder og aktiviteter.

GADEHAVEGAARD: Boligområdet Gadehavegård i Taastrup fik under pandemien gode erfaringer med at skabe mødesteder for beboerne omkring havekassefællesskaber. Området får nu støtte til at videreudvikle og fortsætte denne aktivitet.

SJÆLLAND:

VIBO: Mange beboere i Boligforeningen VIBO i Nivå havde under pandemien et særdeles begrænset socialt liv, og derfor udviklede foreningen aktiviteter omkring street food og fællesspisning. Der var stor tilslutning, og beboerne mødtes på tværs af etnicitet, alder og sociale skel. Foreningen får nu støtte til overdækning af eksisterende bord/bænk-områder.

JYLLAND:

HIMMERLAND BOLIGFORENING: Under pandemien rykkede foreninger deres aktiviteter ud i almene boligområder i Aalborg Kommune. Nu får Himmerland Boligforening støtte til at bygge videre på konceptet, der har betydet, at flere borgere blev aktiveret, og foreningerne fik tilgang af medlemmer.

GELLERUPPARKEN: Sigrids UdeStue består af ombyggede pavillioner og et udeareal. Det ligger i Gellerupparken i Aarhus og opstod i corona-perioden. Her mødes alle typer af mennesker på tværs, og initiativet får nu støtte til at øge fokus på stedets tilgængelighed og involvering af flere.

BRABRAND: Livsværkstederne i Brabrand i Aarhus flyttede under corona det sociale arbejde ud, hvor de sårbare borgere befinder sig. Med Social Drive Out skabte de en mobil cafe, hvor man kan få en gratis kop kaffe og en snak. De får støtte til at forbedre forholdene for gæster, ansatte og frivillige med bl.a. overdækning og udstyr, som gør transport og servering lettere.

Realdania modtog modtog 262 ansøgninger. Efter to udvælgelsesrunder er der udvalgt 27 projekter, som lever op til kriteriet, at initiativerne skal bidrage positivt til den lokale livskvalitet, også efter at restriktionerne er et afsluttet kapitel. 

Læs senere artikler

Nordjysk boligforening genopliver succes fra coronatiden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste