Kriminalitetens onde cirkel skal brydes med boligen

29 procent af alle løsladte fra fængslerne flytter indenfor de første tre år i friheden sammen med en person, der også har været dømt for en forbrydelse inden for de seneste to år. Set fra en kriminalpræventiv vinkel er det skidt. Det øger risikoen for tilbagefald i kriminalitet.

Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af Rockwoolfondens Forskningsenhed. Analysen ser på betydningen af boligsituationen for tidligere strafafsonere i forhold til risikoen for at begå ny kriminalitet og er offentliggjort i en bog, der er udgivet mandag den 6. marts.

Løsladelse er en svær situation

Ifølge analysen øges risikoen for at blive kriminel med 34 procent, hvis man efter løsladelse flytter sammen med en, der også er dømt for kriminalitet inden for de seneste to år.

”Situationen er vanskelig for personer, der løslades fra fængslet. Det er de allerfærreste, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Og det er bestemt heller ikke alle, som har en bolig,” siger forskningsprofessor ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, Lars Højsgaard Andersen.

”Uden fast indtægt, der overstiger en eventuel overførselsindkomst, kan det være meget svært at etablere sig på boligmarkedet. At skaffe sig et job med en frisk straffeattest er op ad bakke. Vejen til en indkomst kan derfor være at falde tilbage i kriminalitet. Og præsentationen for de kriminelle muligheder kan eksempelvis komme fra tidligere bekendte fra fængslet. Det er måske oven i købet ham eller hende, der har tilbudt den seng eller sofa efter løsladelsen, der er alternativet til hjemløshed,” forklarer han.

En undersøgelse, foretaget af Kriminalforsorgen i 2015, viste, at hver tredje kriminelle, der blev prøveløsladt, blev løsladt til hjemløshed. Ifølge SFI’s hjemløserapport fra 2022 havde syv procent af alle hjemløse et fængselsophold bag sig.

Boligen står ikke parat

Ifølge lovgivningen skal tidligere indsatte tilbydes en bolig efter løsladelse.

Men det er ifølge Lars Højsgaard Andersen ikke noget, kommunerne skynder sig med at efterkomme.

”Det er sjældent, at der er en bolig, der bare står parat, når den kriminelle løslades. Det kan ikke udelukkes, at der er kommuner, som tænker i, at den kriminelle måske af sig selv finder på at flytte til en anden kommune,” siger han.

Ifølge BL - Danmarks Almene Boliger er det en problemstilling, der naturligvis skal løses. Men løsningen af boligproblemet skal samtænkes med en række andre problemer, den løsladte står overfor.

”Mange tidligere indsatte lider af psykiske problemer og problemer med misbrug. Det er vigtigt, at der følges op med den rette sociale støtte fra kommunens side, hvis man skal undgå, at flere falder tilbage i en kriminel løbebane, siger leder af Boligsocialnet og kandiderende formand for by- og boligudvalget i Det Kriminalpræventive Råd, Rikke Lønne.

Skal ske med omtanke

Den almene sektor tilbyder allerede i dag tidligere indsatte et hjem.

”De almene boliger er en integreret del af det danske velfærdssamfund, som sikrer betalelige boliger til alle dele af befolkningen. Det gælder også udsatte grupper som eksempelvis tidligere indsatte, som skal reetablere sig i samfundet,” siger Rikke Lønne og understreger i samme ombæring, at det sker med omtanke og hensyn til den enkelte såvel som naboerne.

”Der er i dag lovgivning, der skal forhindre, at bandemedlemmer, der har begået hård kriminalitet i et boligområde, skal tilbage til gamle miljø,” fortsætter hun.

Boligsociale indsatser værner mod kriminalitet

De boligsociale indsatser værner mod kriminalitet. I mange udsatte boligområder arbejdes også helhedsorienteret med kriminalitetsforebyggelse.

”I de boligsociale indsatser, som er støttet af Landsbyggefonden arbejdes sammen med kommuner, skoler, politi med flere om kriminalitetspræventive indsatser i udsatte boligområder, der bringer flere ledige i arbejde,” siger Rikke Lønne.