03. MAJ. 2023 KL. 08:00

Politi og beboere mødes til vandretur for at skabe tryghed

Tryghedsvandring Hedelundgårdparken Esbjerg

Nærpolitiet i Esbjerg fik sammen med driftspersonale og beboere fra Hedelundgårdparken gennemgået nogle af de områder, som beboere har oplevet som utrygge at færdes i. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

For at øge trygheden i boligområdet Hedelundgårdparken i Esbjerg har Syd- og Sønderjyllands Politi inviteret til tre tryghedsvandringer. Både beboere og boligforeninger mødte op.

Omkring 15 personer var mødt op i Hedelundgårdparken, da Syd- og Sønderjyllands Politi i april inviterede beboere og andre samarbejdspartnere til den anden tryghedsvandring i det udsatte boligområde i Esbjerg.

Blandt deltagerne på vandringen var repræsentanter fra nærpolitiet i Esbjerg, Esbjerg Kommune, boligorganisationer og viceværter og beboere fra boligområdet.

”Det er rigtig sundt at få kigget hele området igennem, så vi får lokaliseret de steder, hvor vores beboere føler sig utrygge,” fortæller Bent Sejerup, driftschef i DAB. 

Han var med på vandringen for at blive klogere på forbedringer, der kan øge trygheden i området.

På dagens tur blev der diskuteret belysning, beplantning og vedligeholdelse i boligområdet.

Ifølge politikommissær Morten Alslev, som var med rundt i Hedelundgårdparken, er det godt at få bragt folk sammen, gå gennem området og samle input.

For selvom der generelt bliver gjort rigtig meget godt i området, hvor man tænker over beboernes tryghed, er der også nogle punkter, hvor der kan ske forbedringer.

De tre tryghedsvandringer er en opfølgning på et dialogmøde, som politiet inviterede områdets beboere til i februar. Overskriften for dialogmødet var tryghed, og baggrunden for initiativet var den seneste måling af borgernes tryghed.

I Tryghedsundersøgelsen, der udkom sidste år, kunne man læse, at beboerne i Hedelundgårdparken ikke følte sig lige så trygge som andre borgere i politikredsen.

Beboerne efterspurgte selv tryghedsvandringer på dialogmødet, hvilket Syd- og Sønderjyllands Politi valgte at følge op på. 

”Vi er glade for den store opbakning til tryghedsvandringerne, der har til formål at samle alle parter om at finde løsninger, der kan være med at øge trygheden,” siger politikommissær Morten Alslev fra Syd- og Sønderjyllands Politi. 

”Vi tænker, at tiltaget og rapporten vil vise, at det faktisk er trygt at bo i Hedelundgårdparken, og at det handler om at kommunikere alle de gode historier ud,” afslutter Bent Sejerup fra DAB.

På de tre tryghedsvandringer i Hedelundgårdparken skal de sammen med politiet kigge på forhold som:

 

Syd- og Sønderjyllands Politi laver på baggrund af de tre tryghedsvandringer en samlet rapport med anbefalinger til tiltag, der kan øge trygheden i Hedelundgårdparken.

Læs mere om tryghedsvandringer, og hvad man skal være opmærksom på i boligområdet, på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside.

 

Læs senere artikler

"Ingen skal kunne gemme sig bag en hæk eller i et mørkt skraldeskur”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Bispehavens tryghedsforandringer inspirerede andre aarhusianske boligselskaber

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen 02823
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste