01. JUN. 2023 KL. 10:25

Tæt samarbejde med erhvervslivet får udsatte borgere i job

Aras

Foto: Arkil/ 29-årige Aras Askar, der i 2016 flygtede fra Syrien til Danmark, har fået en ny tilværelse med et job hos Arkil.

Der er 51 aktive boligsociale helhedsplaner fordelt over hele Danmark. De fleste af dem har også beskæftigelsesfremmende aktiviteter for beboerne – aktiviteter der sikrer mange en meningsfuld tilværelse uden for hjemmet.

Succeserne sker ofte i samarbejde med lokale virksomheder, som er villige til at give mennesker med en udsat baggrund en chance, og som har den nødvendige tålmodighed til at tilbyde et menneske større opmærksomhed end ellers.

Virksomhederne spænder fra lokale købmænd til Salling koncernen, den professionel fodboldklub ”AC Horsens” over den lokale snedkervirksomhed ”Arne Pedersen” i Greve til storentreprenøren ”Arkil”.

Det lokale fundament

Sidstnævnte har 1.200 medarbejdere, der over hele Danmark lægger fjernvarmerør og kloakker i jorden. De bygger broer, etablerer havne og med egne ord producerer asfalten, som baner vejen.

”Vi er store. Men vi vil samtidig rigtig gerne være lokale,” siger René Hald, der er afdelingschef for anlægsafdelingen i Aalborg. Han er leder for 80 til 100 ansatte, der varetager virksomhedens opgaver mellem Hobro og Aalborg.

”Vi vil gerne gøre en social forskel, fordi vi synes, det er vigtigt at gøre noget for andre. Og så ved vi naturligvis, at forudsætningerne for vores og andres trivsel er afhængig af lokalsamfundets styrke. I bund og grund er det også forudsætningen for vores og andres forretning,” fortsætter han.

Flygtninge i et nyt liv

I de senere år er det især flygtninge fra Syrien og nu Ukraine, der har fået muligheden for en fremtid hos Arkil.

En af dem, der har fået et nyt liv hos Arkil i Nordjylland er 29-årige Aras Askar, der i 2016 flygtede fra Syrien til Danmark. Siden sommeren 2018 har han arbejdet for Arkil – primært med brolægning.

”Det er et godt arbejde, jeg tjener selv mine penge, og jeg sætter meget pris på at have kollegaer, ”siger han.

Alt er dog ikke en dans på roser.

”Vi har tidligere oplevet, at vi har fået en medarbejder med flygtningebaggrund lært godt op og socialt velintegreret på holdet med virkelig gode udviklingsmuligheder. Pludselig må vedkommende forlade landet, fordi opholdstilladelsen ikke forlænges,” siger Renè Hald.

En skygge og frygt der også hænger over Aras Askar.

”Jeg er ikke startet på en uddannelse. Jeg risikerer, pludselig at måtte opgive den efter måske to år, fordi jeg får frataget min opholdstilladelse,” siger han.

Aras Askar var uddannet elektriker og arbejdede som sådan, indtil han akut måtte forlade Syrien.

En boligsocial helhedsplan er

  • En områdebaseret social indsats, der fysisk er forankret i et udsat boligområde.
  • Et samarbejde der gennemføres imellem boligorganisationer og kommune. I dette tilfælde Aalborg Kommune samt boligorganisationerne Alabu Bolig, Himmerland Boligforening, Lejerbo og Vivabolig. Derudover deltager andre lokale myndigheder og civilsamfundet.
  • Ledet af en bestyrelse, som består af repræsentanter fra boligorganisationers og kommunens ledelse.
  • Et helhedsorienteret projekt, der støttet af Landsbyggefonden som hovedregel løber over 4 år.
  • Evalueret løbende af eksterne konsulenter i en landsdækkende evaluering, hvor indsatsernes effekt vurderes.

Her er helhedsplanerne

På det boligsociale Danmarkskort kan du se, hvor de boligsociale helhedsplaner er, hvad indsatserne går ud på, og hvem du kan kontakte, hvis du vil vide mere.

”Vi har den fordel, at vi er i de udsattes nærmiljø med en bred vifte af aktiviteter. Vi kommer til at lære dem bedre at kende, end hvis man kun møder dem i forbindelse med samtaler på et kontor. Vi får et klarere billede af både den enkeltes udfordringer og muligheder”

Anne Louise Larsen

projektleder for den boligsociale helhedsplan for Aalborg Øst i Centrum

ErhvervsNetværk 9220

Det er et tæt samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan for Aalborg Øst i Centrum på den ene side og Erhvervsnetværket 9220 på den anden side, der har sikret Aras Askar og mange andre udsatte beboere i Allborg en meningsfuld tilværelse. Samarbejdet og indsatserne fortsætter. Men udfordringerne vokser.

”Tidligere arrangerede vi mange forskellige aktiviteter, hvor potentielle arbejdsgivere og arbejdstagere kunne møde hinanden og eventuelt finde et match. Vi kørte endda potentielle arbejdstagere rundt i bus og præsenterede dem for forskellige virksomheder og arbejdsgivere,” siger projektleder for den boligsociale helhedsplan for Aalborg Øst i Centrum, Anne Louise Larsen.

”Men det er blevet vanskeligere. Dem, der er tilbage uden tilknytning til arbejdsmarkedet, er også dem, som grundet fysiske, psykiske eller sprogligeudfordringer er mest udfordret i forhold til at gå ud og få et job,” fortsætter hun.

Indsatserne vil dog fortsætte ufortrødent. Anne Louise Larsen mener, at det er i forhold til netop de sværeste udfordringer, at helhedsplanerne har deres styrke.

”Vi har den fordel, at vi er i de udsattes nærmiljø med en bred vifte af aktiviteter. Vi kommer til at lære dem bedre at kende, end hvis man kun møder dem i forbindelse med samtaler på et kontor. Vi får et klarere billede af både den enkeltes udfordringer og muligheder,” siger hun.

Om ErhvervsNetværk 9220

Netværket består aktuelt af 188 virksomheder i Aalborg. Det er oprettet for at skabe samarbejde, samhandel og synergi mellem områdets mange virksomheder. Derudover søger netværket at præge udviklingen omkring infrastruktur, trafikforhold, boligudvikling, uddannelser, tilflytning, kultur, underholdning og meget mere. 

Læs senere artikler

Fond og boligselskaber skaffer beboere i job

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

EU-Domstolen har indledt retssag mod den danske stat

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste