10. JAN. 2022 KL. 11:48

Fond og boligselskaber skaffer beboere i job

Colourbox Jobinterview

Målgruppen i projektet er de ledige, der aldrig bliver inviteret til en jobsamtale, eller som har begrænset erfaring med jobsamtaler. Foto: Colourbox

Boligselskaber og jobcentre i Viborg og Silkeborg har med en fælles indsats fået flere ledige beboere i beskæftigelse. Indtil videre er 12 personer i Viborg kommet i job gennem en ny ordning.

Jobcaféer, jobsamtaletræning og job-matchmaking er en del af forløbet i Viborg og Silkeborg, som indtil videre har fået 12 personer i arbejde gennem ordningen ”Jobskabelse i almene boligområder”.

I det nye projekt er fire almene boligorganisationer og jobcentre i Viborg og Silkeborg gået sammen om at hjælpe almene beboere i job, som på grund af manglende kompetencer og uddannelse har svært ved selv at finde ud på arbejdsmarkedet. Projektet er støttet med en toårig donation fra Poul Due Jensen-fonden.

”Vi har en del leverandører, og så kunne vi måske få dem til at ansætte nogle af dem, som bor hos os. Det kan være 37 timer. Det kan være mindre. Det kan også være lærlinge,” siger Grethe Hassing, direktør i Boligselskabet Viborg, til Viborg Stifts Folkeblad.

Blandt andet samarbejder boligorganisationerne med håndværks- og byggebranchen, som kan matches op med ledige beboere, når de mangler arbejdskraft.

De deltagende boligområder er Vestervang, Ringparken, Ellekonebakken, Klostervænget og Houlkærvænget i Viborg og Arendalsvej, Lupinvej og Resedavej i Silkeborg.

Fælles indsats åbner nye muligheder

Jette Fabian er afdelingsleder i Jobcenter Viborg. Hun har stor tiltro til, at de sammen med boligorganisationerne kan få flere af de udfordrede ledige beboere i beskæftigelse.  

”Vi valgte at gå ind i projektet, fordi vi hele tiden tænker på nye måder at skabe jobåbninger på. Det her med at bruge andres netværk, for eksempel at bruge boligselskabernes netværk som virksomheder, tror vi på kan løfte noget andet, end det vi løfter normalt,” fortæller hun til avisen.

Ifølge Jette Fabian er målgruppen de ledige, der aldrig bliver inviteret til en jobsamtale, eller som har begrænset erfaring med jobsamtaler.

AKTØRERNE I PROJEKTET

Boligselskabet Viborg
Boligselskabet Sct. Jørgen
AAB Silkeborg
Arbejdernes Byggeforening
Boligsocial Helhedsplan i Viborg
Boligsocial Helhedsplan Silkeborg
Jobcenter Silkeborg
Jobcenter Viborg
Poul Due Jensens Fond DISCUS.

Læs senere artikler

Kim skaffer jobs til beboerne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Rødderne skal have en chance, når der renoveres for milliarder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Her er der job til unge og ledige i almene byggerier

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Anja Andersen BL
Anja Robstrup Andersen

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Kredsformand: "Vi skal sikre de rigtige boliger til de personer, der vil bo her”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste