Trivslen er stigende i de udsatte boligområder

Beboerne i de udsatte boligområder landet over er markant mere tilfredse end tidligere med deres område på en række punkter.

Det viser en ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Her har man undersøgt tryghed og trivsel i godt 400 boligafdelinger i udsatte boligområder, der har været omfattet af en af Landsbyggefondens i alt 66 boligsociale helhedsplaner. Det er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse fra 2018.

Her kan man blandt andet se, at andelen af beboere, der er glade for at bo i deres område, er steget fra 76 til 83 procent. Det er det samme tal som i den almene sektor generelt.

Den grundlæggende tryghed er gået fra 74 til 77 procent, og livskvaliteten blandt beboerne er kommet op på 82 procent fra 78 i 2018.

Positiv udvikling

Undersøgelsens resultat er godt nyt, lyder det fra projektchef i VIVE, Gunvor Christensen.

”Den her undersøgelse bidrager til at vise, at der er langt mere til de udsatte boligområder end problemer og udfordringer. Livskvaliteten, tilfredsheden og tilliden blandt borgere i boligområder med en boligsocial helhedsplan er faktisk ret høj, også selv om der er et stykke vej til befolkningen som helhed,” siger Gunvor Christensen i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen.

Bliver boende længe

Det billede, undersøgelsen tegner, kan Oguzcan Yüksel godt genkende. Han er formand for afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard i Høje-Taastrup.

”Det kan jeg mærke, når jeg snakker med beboerne, men også når jeg selv færdes i boligområdet. Folk kan godt lide at bo her. De kan bare sende børnene ud at lege. Jeg er 26 år og har boet her hele mit liv. Da jeg var barn, var det en anden sag,” fortæller Oguzcan Yüksel.

Undersøgelsen fra VIVE peger også på, at færre beboere ønsker at flytte fra deres boligområde. 65 procent svarer nu, at de vil undlade at flytte fra deres område, mod 57 procent i 2018.

Det giver også mening i Taastrupgaard, siger Oguzcan Yüksel.

”Det med, at man ikke ønsker at flytte fra området, hænger sammen med, at beboerne godt tør kalde Taastrupgaard for et hjem. At de kan se sig selv bo her i lang tid.”

Inddragelse giver større tilfredshed

Ifølge Oguzcan Yüksel skyldes det, at Taastrupgaard har mange aktiviteter for beboerne. Og at de bliver inddraget i beslutningsprocessen i området.

”Jeg tænker, at medbestemmelse øger tilfredsheden generelt. At beboerne føler sig hørt. I forbindelse med den omdannelsesproces, vi har været i gang med, har vi holdt virkelig mange workshops, hvor beboerne har kunnet ytre deres ønsker. Så vi samarbejder, så meget vi kan, så det ikke bare bliver en lukket fest, hvor bestyrelsen beslutter det hele, men det rent faktisk er beboerne, der er med til det,” fortæller Oguzcan Yüksel.

Plads til forbedring

Det er dog ikke kun gået frem i de udsatte boligområder. På et enkelt punkt er udviklingen gået en anelse tilbage. Det gælder den sociale sammenhængskraft, der blandt andet handler om viljen til at hjælpe sine naboer og blande sig med hinanden.

Her kan man for eksempel se, at andelen af beboere, der helst vil passe sig selv, er gået fra 72 procent til 77 procent.

Du kan dykke ned i undersøgelsen her.