12. JAN. 2023 KL. 08:53

Trivslen er stigende i de udsatte boligområder

BL Taastrupgaard 101018 025

I Taastrupgaard i Høje-Taastrup Kommune kan formanden for afdelingsbestyrelsen godt nikke genkendende til undersøgelsens resultater. Foto: Carsten Andersen

I områder med en boligsocial helhedsplan er der øget trivsel og livskvalitet, så de nu ligger tæt på niveauet for den samlede almene boligsektor. Det viser en ny undersøgelse.

Beboerne i de udsatte boligområder landet over er markant mere tilfredse end tidligere med deres område på en række punkter.

Det viser en ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Her har man undersøgt tryghed og trivsel i godt 400 boligafdelinger i udsatte boligområder, der har været omfattet af en af Landsbyggefondens i alt 66 boligsociale helhedsplaner. Det er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse fra 2018.

Her kan man blandt andet se, at andelen af beboere, der er glade for at bo i deres område, er steget fra 76 til 83 procent. Det er det samme tal som i den almene sektor generelt.

Den grundlæggende tryghed er gået fra 74 til 77 procent, og livskvaliteten blandt beboerne er kommet op på 82 procent fra 78 i 2018.

Positiv udvikling

Undersøgelsens resultat er godt nyt, lyder det fra projektchef i VIVE, Gunvor Christensen.

”Den her undersøgelse bidrager til at vise, at der er langt mere til de udsatte boligområder end problemer og udfordringer. Livskvaliteten, tilfredsheden og tilliden blandt borgere i boligområder med en boligsocial helhedsplan er faktisk ret høj, også selv om der er et stykke vej til befolkningen som helhed,” siger Gunvor Christensen i forbindelse med udgivelsen af undersøgelsen.

Det viser tallene

Undersøgelsen af tryghed og trivsel i udsatte boligområder er foretaget i 2021 og følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2018.

  • Andelen af beboere, der er glade for at bo i deres område, er steget fra 76 til 83 procent.
  • Borgernes livskvalitet er øget fra 78 til 82 procent.
  • Grundlæggende tryghed er gået fra 74 til 77 procent.
  • Antallet af beboere, der vil undlade at flytte fra deres område, er steget fra 57 til 65 procent.
  • Andelen af beboere, der helst vil passe sig selv, er gået fra 72 til 77 procent.
Jeg tænker, at medbestemmelse øger tilfredsheden generelt. At beboerne føler sig hørt. I forbindelse med den omdannelsesproces, vi har været i gang med, har vi holdt virkelig mange workshops, hvor beboerne har kunnet ytre deres ønsker.

Oguzcan Yüksel

Formand for afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard

Bliver boende længe

Det billede, undersøgelsen tegner, kan Oguzcan Yüksel godt genkende. Han er formand for afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard i Høje-Taastrup.

”Det kan jeg mærke, når jeg snakker med beboerne, men også når jeg selv færdes i boligområdet. Folk kan godt lide at bo her. De kan bare sende børnene ud at lege. Jeg er 26 år og har boet her hele mit liv. Da jeg var barn, var det en anden sag,” fortæller Oguzcan Yüksel.

Undersøgelsen fra VIVE peger også på, at færre beboere ønsker at flytte fra deres boligområde. 65 procent svarer nu, at de vil undlade at flytte fra deres område, mod 57 procent i 2018.

Det giver også mening i Taastrupgaard, siger Oguzcan Yüksel.

”Det med, at man ikke ønsker at flytte fra området, hænger sammen med, at beboerne godt tør kalde Taastrupgaard for et hjem. At de kan se sig selv bo her i lang tid.”

Inddragelse giver større tilfredshed

Ifølge Oguzcan Yüksel skyldes det, at Taastrupgaard har mange aktiviteter for beboerne. Og at de bliver inddraget i beslutningsprocessen i området.

”Jeg tænker, at medbestemmelse øger tilfredsheden generelt. At beboerne føler sig hørt. I forbindelse med den omdannelsesproces, vi har været i gang med, har vi holdt virkelig mange workshops, hvor beboerne har kunnet ytre deres ønsker. Så vi samarbejder, så meget vi kan, så det ikke bare bliver en lukket fest, hvor bestyrelsen beslutter det hele, men det rent faktisk er beboerne, der er med til det,” fortæller Oguzcan Yüksel.

Plads til forbedring

Det er dog ikke kun gået frem i de udsatte boligområder. På et enkelt punkt er udviklingen gået en anelse tilbage. Det gælder den sociale sammenhængskraft, der blandt andet handler om viljen til at hjælpe sine naboer og blande sig med hinanden.

Her kan man for eksempel se, at andelen af beboere, der helst vil passe sig selv, er gået fra 72 procent til 77 procent.

Du kan dykke ned i undersøgelsen her.

Læs senere artikler

Bredt samarbejde skabte vejen ud af udsatte-listen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

BL 06598
Christian Møller Rasmussen

Christian Møller Rasmussen er presse- og kommunikationskonsulent i BL. Christian skriver om boligpolitik og har fokus på, at medierne bliver opmærksomme på de artikler, der bringes på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Økonomisk støtte til sociale indsatser i boligområder

Christian Møller Rasmussen er presse- og kommunikationskonsulent i BL. Christian skriver om boligpolitik og har fokus på, at medierne bliver opmærksomme på de artikler, der bringes på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Økonomisk støtte til sociale indsatser i boligområder

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2571 )

0

Læseliste