Spareråd skal forebygge udsættelser i Svendborg

Stigende varmeregninger plager beboerne i de boligafdelinger, der er en del af helhedsplanen Aktive boligområder i Svendborg. Her får mere end 1.300 lejemål deres varme fra naturgas, og det gør ondt på pengepungen i en tid, hvor priserne stiger.

Veninderne AnnaMette Block og Maria Kristensen er sidst i trediverne og mærker konsekvenserne på egen krop.

"Jeg sparer alle de steder, jeg kan. Jeg bruger batteridrevne lamper, så jeg kan orientere mig, når jeg går rundt. Strøm er for dyrt. Jeg bruger også bloklys og fyrfadslys,” siger Maria Kristensen. Hun har oplevet en stigning fra 1.600 til 2.500 kroner om måneden på sin varmeregning. Annamette Block supplerer:

”Udover varmeregningen er jeg presset af madpriserne, der stiger. Det, jeg købte før, er steget til det dobbelte, så jeg har sparet al luksus væk.”

Spar penge som vinterbader

Veninderne er mødt op til en aften med fokus på at spare penge. Arrangementet ”Råd til hverdagen” foregår i boligafdelingens fælleshus. Her vil de boligsociale medarbejdere sammen med en energikonsulent fra kommunen give gode råd. Der er pebernødder og sodavand. 

Kommunens energikonsulent tager ordet. Han går i gang med at give gode råd til, hvordan man sparer på el og varme og samtidig undgår et dårligt indeklima og skimmelsvamp. Der bliver diskuteret, hvordan ventilationsanlæg påvirker temperaturen, og hvordan man undgår kondens på ruderne, når der bliver skruet ned for varmen. Det hele foregår i en uformel tone og slutter da også af i samme stil:

”Tag korte bade. Eller gør som mig: Bliv vinterbader,” griner energikonsulent Ole Ebbesen.

Artiklen fortsætter under billederne

Unge må forsørge familien

I 2022 fik helhedsplanens økonomiske rådgivning dobbelt så mange henvendelser som året før. Mere end 200 beboere søgte gode råd, og endnu flere kontaktede både de boligsociale medarbejdere og afdelingsbestyrelserne.

”Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg har arbejdet med sårbare i 15 år. Unge mennesker kommer og spørger om hjælp til at få et ekstra job, så de kan tjene penge til familien. Som del af helhedsplanen har vi en ekstra forpligtelse til at hjælpe,” siger konstitueret projektchef Teresa Askham, der også inden prisstigningerne mødte mange beboere i bekneb.

Boligafdelingen Skovparken er på listen over udsatte boligområder og har en høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Det samme har helhedsplanens øvrige boligafdelinger, men fordi afdelingerne er små, er de ikke på listen.

Fortsætter prisstigningerne, er Teresa Askham bekymret for, at der vil komme flere udsættelser. Spare-arrangementet skal skubbe den modsatte vej, og indtil videre har helhedsplanens tiltag påvirket udviklingen positivt, mener den konstituerede projektchef. I løbet af de sidste fire år er der blevet færre beboere, der hverken har job eller uddannelse, viser tal fra Landsbyggefonden. I samme periode er antallet af udsættelsessager i Svendborg Retskreds dalet støt, dokumenterer tal fra Domstolsstyrelsen.

Et ufarligt fortroligt arrangement

I fælleshuset fortæller den økonomiske rådgiver Milad Bahadori om, hvordan han kan hjælpe beboerne med at få de ydelser, de har ret til. Han understreger, at hans rådgivning er fortrolig. Alligevel kræver det overvindelse at dukke op, mener Teresa Askham.

”Det kan lyde farligt, når vi i nyhedsbrevet skriver, at man kan henvende sig til den økonomiske rådgiver. Men det her er ufarligt, fordi det er et åbent arrangement, hvor man er anonym,” siger Teresa Askham, der håber, at flere vil henvende sig til den økonomiske rådgiver, når de først har fået sat ansigt på ham til et aftenarrangement. Og hun er heller ikke så bekymret for, at der kun er dukket en lille gruppe beboere op.

”Vi har ikke brug for 200 mennesker. Vi har bare brug for, at det er de rigtige, der kommer. Så kan de bære den nye viden med tilbage i deres omgangskreds,” siger hun og forklarer, at et tidligere arrangement var for de mest sårbare beboere med anden etnisk baggrund. Normalt bliver invitationerne leveret i postkasserne. Men denne gang var beboerne blevet ”prikket” af de boligsociale medarbejdere.

”Vi håber, at de bliver kulturbærere og kan tage vores visitkort med videre til for eksempel deres ukrainske og syriske bagland.”