Boligdirektør: Flere bruger sundhedstilbud, når de er i boligområdet

En spritny undersøgelse, som SDU har udarbejdet for BL, viser, at de almene beboere har langt flere sundhedsudfordringer end gennemsnittet.

Derfor har vi igangsat Sundhedsstafetten, hvor vi giver mikrofonen til en række aktører, som giver deres bud på, hvordan den almene sektor bidrager til en bedre sundhed i de almene boligområder.

Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening, deler i denne uge sine erfaringer:

De almene beboere har flere sundhedsudfordringer end gennemsnittet. Og der stilles store krav til fremtidens sundhedsvæsen, hvor almene boligområder kan være en platform for nære sundhedsydelser. Hvilke potentialer ser du?

"Der er et meget stort potentiale, både i forhold til de fysiske rammer og i de sociale aktiviteter, der kan have en forebyggende effekt. I forhold til de fysiske rammer er der et enormt potentiale i at udnytte eksisterende bebyggede kvadratmeter, som ofte er uanvendt i hverdagen. Det kan eksempelvis være afdelingers fælleshuse, som oftest bliver anvendt i weekenderne. Her kan man etablere tiltag, både til behandling og til forebyggelse – for eksempel gennem foreninger, der laver motion eller kultur."

Hvorfor er det de almene boligorganisationer, der skal lægge lokaler til det?

"Det handler om at skabe nærhed og tryghed, hvilket vi boligorganisationer har rigtig gode forudsætninger for, da vi er tættere på beboerne, end det offentlige typisk vil være. Dog vil vi også understrege, at der er en vigtig balance i ikke at klientliggøre beboerne.

Faciliteter og aktiviteter skal tilrettelægges således, at de er åbne for alle. Vi skal skabe rammerne for, at beboere kan få hjælp til deres sundhedsudfordringer, men der er en vigtig balance.

Derudover er der naturligvis også mulighed for at indtænke sundhedstilbud i nybyggerier – eksempelvis i form af sundhedshuse, som vi har rigtig gode erfaringer med, kan bidrage til et områdes positive udvikling."

Hvordan kunne du drømme om, at samarbejde og partnerskaber fremover kan danne ramme for ”nærhed i sundhed”, hvor borgere i højere grad plejes og behandles, der hvor de bor?

"Rigtig mange løsninger eksisterer i forvejen, så det er vigtigt, at vi udnytter de ressourcer, der er i et område i forvejen. Som boligorganisationer skal vi samarbejde med kommuner, regioner, erhvervsliv og foreningsliv lokalt for at skabe den nærhed, der vil være behov for i fremtidens sundhedsvæsen.

Her er det vigtigt at holde fokus på, hvor i værdikæden boligorganisationerne kan bidrage. Her har vi i Himmerland Boligforening erfaret, at vi er bedst til at være det koordinerende centrum, der har overblik over et områdes ressourcer og kan bringe dem i spil, hvor det skaber værdi.

Vi har i forvejen et tæt samarbejde med kommunens forskellige forvaltninger samt fokus på aktiviteter drevet af lokale foreninger. Det skal vi gøre mere af i fremtiden. Både i forhold til at skabe sundhedsfaciliteter lokalt, men lige så meget for at skabe forebyggende tiltag, som forbedrer sundhedstilstanden, inden behandling er nødvendigt."

Hvilke konkrete sundhedsindsatser har I igangsat, hvilken effekt kan I se, og hvordan kan I videreudvikle i den retning?

"Vores bedste fysiske eksempel er Sundheds- og Kvartershuset, der blev etableret i det østlige Aalborg i forbindelse med vores store renoveringsprojekt Kildeparken i 2020. Huset er 7.500 m2 og rummer praktiserende læger, forskning, sundhedsplejerske, apotek, fitness, beboerservice, speciallæger, café, kursus/mødelokaler og meget andet. Konkret måler vi på antallet af lægebesøg, som beboerne i området har, og vi kan se, at i og med at sundhedstilbuddene bliver mere tilgængelige, så stiger anvendelsen også.

Derudover er der en yderst positiv effekt i, at flere funktioner er samlet under ét tag. Det kan være, at du kommer i huset første gang grundet et rygestopkursus, men den kommunale medarbejder kan så følge dig over til fitnesscentret, hvor du har mulighed for at forbedre din kondition.

Ved at samle funktionerne er der gode synergieffekter, hvilket også er den tilbagemelding, vi får fra de sundhedsprofessionelle. Derudover er det en vigtig pointe, at der er mange formål med at besøge huset, så man ikke nødvendigvis kun har sine besøg grundet sygdom – alle kan besøge huset, og det åbner derved også boligområdet op for omverdenen.

I forhold til de forebyggende indsatser har vi gode erfaringer med partnerskaber, der fokuserer på forskellige sundhedsproblematikker – eksempelvis demens, fysisk aktivitet, ensomhed eller diabetes. Her ligger nøglen i et samarbejde mellem en lokal forening, kommunen og os som boligorganisation.

Vi har blandt andet samarbejdet med Alzheimerforeningen og Aalborg Kommune om at skabe demensvenlige boligområder, hvilket indebærer, at både personale og beboere er blevet uddannet som demensvenner, så de er blevet i stand til at spotte tegn på demens og hjælpe. Derudover har vi i en årrække samarbejdet med Samvirkende Idræts Foreninger Aalborg (SIFA) om at flytte idrætsaktiviteterne ud i de almene boligområder i Aalborg.

Noget, som rigtig mange almene beboere i Aalborg Kommune har valgt et benytte sig af. Én ting er at øge motionsniveauet – dét er godt for sundheden. Noget andet er de positive effekter i forhold til ensomhed. Her kan foreningerne noget helt særligt – det, at man bliver en del af noget, og ellers uden at skele til, hvem vi er, hvad vi laver, om vi er rig eller fattig, sund eller usund.

Når vi sidder der i omklædningsrummet efter kampen, så er vi alle lige."