Tryghedsundersøgelse: På seks år er trygheden steget i udsatte boligområder

Lige før sommerferien landede Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse for 2022. De tal har Fagbladet Boligen gransket, og der er et klart billede af, at trygheden har været støt stigende, når man kigger hen over de sidste seks år.  

72 procent af beboerne på politiets liste over særligt udsatte boligområder (SUB-områder) føler sig i 2022 grundlæggende trygge i deres nabolag.

Det vil sige, at syv ud af 10 beboere trygt færdes i opgange, på gader, stier og grønne områder i og omkring deres boligområde. I 2017 var det kun seks ud af 10, som følte sig trygge (64 procent).

Boligområderne på SUB-listen oplever også en markant nedgang i andelen af beboere, som føler sig decideret utrygge ved at gå rundt i deres nabolag. I 2017 svarede 23 procent i SUB-områderne, at de følte sig grundlæggende utrygge. I 2022 er det tal nede på 17 procent.

Årsagerne til utrygheden skyldes ofte, at man har oplevet chikane, vold, trusler eller problemer med rocker- og bandekriminalitet.

Det går dermed den rigtige vej med tryghedstallene i SUB-områderne.

Rikke Lønne, der er afdelingschef for Samarbejde og Udvikling i BL – Danmarks Almene Boliger, er glad for at den positive udvikling fortsætter:

"Når man skal styrke trygheden i et lokalområde, er det vigtigt, at områdets aktører kender hinanden - det gælder beboere, politi, boligsociale og kommunale medarbejdere. Nærpolitiet og de boligsociale indsatser har vist, at de kan have en afgørende rolle i forhold til at skabe det rum for dialog og samarbejde i lokalområdet."

Se her, hvilke 17 almene SUB-områder landets politikredse vurderer er særligt belastet af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd

Artiklen fortsætter under citatet

Styrket politiindsats hjælper

Det går ifølge tryghedsundersøgelsen også den rigtige vej med beboernes tillid til politiet i SUB-områderne.

I 2022 har 83 procent af beboerne i de 17 SUB-områder svaret, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det – i 2017 var det tal nede på 77 procent.

Hedelundgårdparken i Esbjerg er et af de boligområder, som er landet på den uønskede liste over såkaldt særligt udsatte boligområder. Her svarer 85 procent i årets tryghedsundersøgelse, at de har tillid til politiet.

Det er over landsgennemsnittet og en stor fremgang fra tidligere år, når man spørger Syd- og Sønderjyllands Politi.

”Det er virkelig positivt at opleve den udvikling, Hedelundgårdparken har været igennem. Før åbningen af den nye nærpolitistation i Esbjerg Øst for cirka halvandet år siden lå tilliden til Politiet i den lave ende – det gør den ikke længere. Det bekræfter os i, at de tryghedsskabende indsatser, vi har sat i gang i netop det boligområde, virker. Det, at vi med nærpoliti er synlige og nærværende i boligområderne, er med til at forebygge kriminaliteten og øge trygheden,” fortæller Morten Alslev, der er leder af nærpolitiet i Esbjerg.

Det var blandt andet tryghedsmålingernes resultater, som gjorde, at Esbjerg Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi besluttede at lave en strategisk og koordineret indsats i boligområdet. 

Efter den seneste politiske flerårsaftale etablerede de for halvandet år siden en nærpolitistation i Esbjerg Øst med placering på Stengårdsvej, som også er et SUB-område. Den er i dag bemandet med syv betjente, som alle ugens syv dage har deres daglige gang ude blandt beboerne. Ud over det, kommer de almindelige beredskabspatruljer også ofte i området.

”Vi bruger især krudt på at skabe relationer til de unge og hjælpe dem med at sætte retning i livet, så de kan se mulighederne og det positive ved et liv uden kriminalitet. Men for at kunne hjælpe dem, bliver vi nødt til at forstå, hvor de kommer fra, og det kan vi kun ved at være tæt på dem i dagligdagen. Vi kender deres familieforhold, hvem de hænger ud med efter skole, og om de er ved at komme ud i noget rod,” forklarer Morten Alslev.

Han oplever stor opbakning fra beboerne til, at betjentene er blevet en naturlig del af gadebilledet i Hedelundgårdparken og på Stengårdsvej.

Udover at nærpolitiets tilstedeværelse formentlig afholder selv de mest garvede kriminelle fra at lave ballade i kvarteret, så fungerer de lokale betjente også som bindeled til Esbjerg Kommune og til den boligsociale helhedsplan i Esbjerg, 3i1, hvis en beboer henvender sig med et problem, som ikke er en politiopgave.

”Vores vigtigste opgave er at vise borgerne, at vi er til for dem – at vi ikke efterlader dem på perronen - specielt ikke de ressourcesvage. Dem har vi et særligt ansvar for at holde hånden under og hjælpe på rette vej,” siger Morten Alslev. 

Nærpolitiet fortsætter indsatsen

På spørgsmålet, om nærpolitiet så flytter ud af de to SUB-områder i Esbjerg, nu hvor udviklingen går i den rigtige retning, svarer Morten Alslev:

”Det har vi ingen planer om. Det, at vi ligger så fint i tryghedsundersøgelsen, er et incitament til, at vi skal fortsætte det gode arbejde og bruge vores viden og uddannelse i mødet med beboerne. Den erfaring, vi har opbygget det sidste halvandet år, gør, at vi kan arbejde mere systematisk med de beboere, som har behov for en hjælpende hånd til at komme på rette spor i livet. Og at vi er med til at opretholde den generelle tryghed i området,” svarer Morten Alslev.  

”Én ting er stigende tillid til os i Politiet, men der er stadig meget at arbejde med, når det kommer til trygheden – specielt i Hedelundgårdparken. Sammen med Esbjerg Kommune og helhedsplanen i Esbjerg, 3i1,  arbejder vi tæt sammen i diverse indsatser, som naturligvis tager tid, men vi forventer, at de tiltag, vi allerede har sat i søen, kommer til at virke tryghedsfremmende på beboerne i tiden fremover,” fortsætter han.

Syd- og Sønderjyllands Politi har blandt andet lige afholdt tre tryghedsvandringer i Hedelundgårdparken i Esbjerg. Her deltog repræsentanter fra nærpolitiet i Esbjerg, Esbjerg Kommune, 3i1, viceværter og beboere, som alle kom med input til, hvordan man med få justeringer af blandt andet beplantning og belysning kan gøre boligområdet trygt at bevæge sig rundt i.   

Læs arkitekthuset Juul Frost og Det Kriminalpræventive Råds anbefalinger til, hvordan man kan skabe tryghed i almene boligområder.