BL-direktør: Der mangler i dén grad ungdomsboliger i København

Den 27. juli fik 60.034 unge besked på, at de er optaget på en videregående uddannelse. Langt de fleste af dem behøver ikke at gøre sig bekymringer, i forhold til hvor de skal bo. Danmarks store uddannelsesbyer er generelt dækket godt ind med almene ungdomsboliger til overkommelige priser.

Der er dog en undtagelse. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der 13 studerende om hver almene ungdomsbolig. I resten af landet er der fire studerende per ungdomsbolig. Det viser en ny analyse, der er udarbejdet af BL – Danmarks Almene Boliger.

Prisudviklingen

I en by, hvor der generelt er stor boligmangel og høje boligpriser, har den øgede efterspørgsel da også påvirket priserne på private ungdomsboliger.

Ifølge BL-analysen er huslejen for nye studerende, der bor til leje hos en privat udlejer i København eller på Frederiksberg, steget fra gennemsnitligt 3.150 kroner i 2016 til 4.300 kroner i 2021.

Det svarer til en stigning på 37 procent. I den almene boligsektor var huslejen på 3.100 kroner om måneden i 2021.

"Det er dramatisk. Selv os, der sidder med tallene til daglig, spærrer øjnene op, når vi ser så store stigninger i huslejen,” siger administrerende direktør i BL, Bent Madsen.

“Forklaringen er et stort pres på boligmarkedet i hovedstaden. Der er simpelthen brug for langt flere ungdomsboliger,” fortsætter han.

Ikke nemt at løse

BL’s administrerende direktør understreger dog, at det ikke bliver en nem opgave.

”Det er ikke noget quickfix. Det her er resultatet af mange års udvikling, så det bliver også et langt sejt træk at vende kurven," siger han. 

Det tager tid at byplanlægge og opføre nye boliger, og derfor skal der også tænkes i omdannelse af eksisterende byggeri, hvis mulighederne byder sig for dette.

Her er der i boligaftalen fra november 2021 afsat midler til at omdanne eksisterende bolig- eller erhvervsbyggerier. 

I udsendelser på TV-2 og en artikel i Altinget, hvor analysen fra BL har været offentliggjort i løbet af sommeren, bakkes Bent Madsen blandt andet op af direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

”Et stigende antal studerende og den generelle tilflytning til København er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende mængde ungdomsboliger, og derfor er der blevet rift om de ledige boliger,” forklarer Curt Lilliegren i Altinget og fortsætter:

“Man kan bygge sig ud af det, hvis man bygger almene ungdomsboliger, hvilket man også vil i København, men det går langsomt," og han peger også på mulighederne for at omdanne fx erhvervsejendomme til ungdomsboliger.

Fonden for blandede byer

Boligaftalen fra 2021 giver blandt andet adgang til to pengekasser, der eventuelt kan støtte etablering af nye ungdomsboliger.

Den ene er Fonden for Blandede Byer, hvor boligministeren indtil slutningen af i år inden for en samlet ramme på 870 millioner kroner kan yde lån til almene boligorganisationer til opkøb af eksisterende beboelsesejendomme med henblik på at etablere dem som almene boliger.

Lånene, der er rentefrie, kan udgøre op til 20 procent af ejendommens værdi og skal først tilbagebetales efter 50 år.

Den anden mulighed er, at boligministeren ind til udgangen af 2031 inden for en ramme på 675 millioner kan yde tilskud til almene boligorganisationers opkøb af erhvervsboliger, som omdannes til almene boliger.

”De almene boligorganisationer bør selvfølgelig forsøge at udnytte begge muligheder,” siger Bent Madsen.