16. AUG. 2023 KL. 10:35
BL-direktør: Der mangler i dén grad ungdomsboliger i København
16. AUG. 2023 KL. 10:35
Studerende, der bor hos private udlejere, betaler over en tredjedel mere for at bo i København end for få år siden. De almene ungdomsboliger har holdt prisen.
Den 27. juli fik 60.034 unge besked på, at de er optaget på en videregående uddannelse. Langt de fleste af dem behøver ikke at gøre sig bekymringer, i forhold til hvor de skal bo. Danmarks store uddannelsesbyer er generelt dækket godt ind med almene ungdomsboliger til overkommelige priser.
Der er dog en undtagelse. I Københavns og Frederiksberg kommuner er der 13 studerende om hver almene ungdomsbolig. I resten af landet er der fire studerende per ungdomsbolig. Det viser en ny analyse, der er udarbejdet af BL – Danmarks Almene Boliger.
Prisudviklingen
I en by, hvor der generelt er stor boligmangel og høje boligpriser, har den øgede efterspørgsel da også påvirket priserne på private ungdomsboliger.
Ifølge BL-analysen er huslejen for nye studerende, der bor til leje hos en privat udlejer i København eller på Frederiksberg, steget fra gennemsnitligt 3.150 kroner i 2016 til 4.300 kroner i 2021.
Det svarer til en stigning på 37 procent. I den almene boligsektor var huslejen på 3.100 kroner om måneden i 2021.
"Det er dramatisk. Selv os, der sidder med tallene til daglig, spærrer øjnene op, når vi ser så store stigninger i huslejen,” siger administrerende direktør i BL, Bent Madsen.
“Forklaringen er et stort pres på boligmarkedet i hovedstaden. Der er simpelthen brug for langt flere ungdomsboliger,” fortsætter han.
Presser unges økonomi
BL’s analyse viser, at selvom de studerende i perioden fra 2016 til nu har fået en anelse flere penge mellem hænderne, modsvarer det langt fra stigningerne i huslejen. Førsteårsstuderendes boligbyrde udgør i dag 44,8 procent. I 2016 var den 37,3 procent.
Om behovet
Der er store uddannelsesinstitutioner samlet i København.
Ifølge Københavns Universitet fik 7.180 ansøgere den 28. juli tilbudt en studieplads på en af universitetets bacheloruddannelser. Der er i alt 36.897 studerende på universitetet.
Ifølge Københavns Professionshøjskole blev 5.174 tilbudt en studieplads på eksempelvis lærer-, pædagog- og sygeplejerske-uddannelsen. Der er i alt 20.000 studerende på Københavns Professionshøjskole.
Ifølge Danmarks Statistik måtte over 18.000 unge i 2020 flytte mere end 50 kilometer i forbindelse med deres studiestart. 4.000 flyttede til København.
Ikke nemt at løse
BL’s administrerende direktør understreger dog, at det ikke bliver en nem opgave.
”Det er ikke noget quickfix. Det her er resultatet af mange års udvikling, så det bliver også et langt sejt træk at vende kurven," siger han.
Det tager tid at byplanlægge og opføre nye boliger, og derfor skal der også tænkes i omdannelse af eksisterende byggeri, hvis mulighederne byder sig for dette.
Her er der i boligaftalen fra november 2021 afsat midler til at omdanne eksisterende bolig- eller erhvervsbyggerier.
I udsendelser på TV-2 og en artikel i Altinget, hvor analysen fra BL har været offentliggjort i løbet af sommeren, bakkes Bent Madsen blandt andet op af direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.
”Et stigende antal studerende og den generelle tilflytning til København er ikke blevet modsvaret af en tilsvarende mængde ungdomsboliger, og derfor er der blevet rift om de ledige boliger,” forklarer Curt Lilliegren i Altinget og fortsætter:
“Man kan bygge sig ud af det, hvis man bygger almene ungdomsboliger, hvilket man også vil i København, men det går langsomt," og han peger også på mulighederne for at omdanne fx erhvervsejendomme til ungdomsboliger.
Fonden for blandede byer
Boligaftalen fra 2021 giver blandt andet adgang til to pengekasser, der eventuelt kan støtte etablering af nye ungdomsboliger.
Den ene er Fonden for Blandede Byer, hvor boligministeren indtil slutningen af i år inden for en samlet ramme på 870 millioner kroner kan yde lån til almene boligorganisationer til opkøb af eksisterende beboelsesejendomme med henblik på at etablere dem som almene boliger.
Lånene, der er rentefrie, kan udgøre op til 20 procent af ejendommens værdi og skal først tilbagebetales efter 50 år.
Den anden mulighed er, at boligministeren ind til udgangen af 2031 inden for en ramme på 675 millioner kan yde tilskud til almene boligorganisationers opkøb af erhvervsboliger, som omdannes til almene boliger.
”De almene boligorganisationer bør selvfølgelig forsøge at udnytte begge muligheder,” siger Bent Madsen.
Loven om Fonden for blandede byer
Almenboligloven § 142 d.
Indenrigs- og boligministeren kan i årene 2022-2031 inden for en samlet ramme på 870 mio. kr., jf. §89 c, stk. 2, nr. 10, yde lån til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved erhvervelse af eksisterende beboelsesejendomme, når der ikke kan ydes støtte efter § 115. Lånet kan udgøre op til 20 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 2. Lånet efter stk. 1 er rentefrit. Tilbagebetaling skal påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. §124, stk. 1, og § 125 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Når lånene efter stk. 1 afdrages til staten, betaler staten de betalte afdragsydelser til nybyggerifonden.
Stk. 4. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.«
Læs senere artikler
Enhedslisten vil bruge Nybyggerifonden til at bygge flere ungdomsboliger
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivningRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Modstand mod parallelsamfundslovgivning