25. APR. 2023 KL. 13:41

Frank er skralde-vicevært: Overtager driften i weekenden

BL 08627

Frank Appiah hjælper beboberne med skraldehåndtering i Langkærparken. Foto: Andreas Holm Hansen

Frank Appiah elsker sit job som affalds-vicevært i Langkærparken. Udover at holde afdelingen ren i weekenderne, vejleder han også beboerne i at sortere affaldet efter de nyeste regler.

Med 851 boliger kan der snildt hobe sig bunker af affald op i Langkærparken, mens driftsmedarbejderne holder weekend.

Derfor har AL2bolig ansat beboeren Frank Appiah som deltidsvicevært i weekenderne til at holde orden med udearealerne.

Et job han varetager med den største iver og gåpåmod.

”Jeg vil helst rose beboerne end at skælde dem ud. Jeg er ikke ansat til at være politi, men til at hjælpe dem. Det er vores alle samens område, og vi skal passe på det sammen,” fortæller en storsmilende Frank Appiah.

Frank Appiah bor selv i Langkærparken og kender stedet som sin egen bukselomme. Og netop hans baggrund som mangeårig beboer var med til at gøre, at han fik tilbudt jobbet. Det forklarer driftsleder Per Fabricius Jensen fra Al2boligs team i Tilst.

”Vi brugte en del energi i hverdagen på at rydde skrald op fra weekenderne og sortere beboernes affald ordentligt. Så da vi fik muligheden for at lave en lokalaftale og ansætte en beboer til at være vicevært i weekenderne, slog vi til,” siger han.

Ansættelsen af Frank Appiah er kommet i stand gennem et samarbejde med Langkærparkens afdelingsbestyrelse og Al2boligs driftsteam. Det er nemlig beboernes egne penge, der går til driften af afdelingen, hvorfor det var nødvendigt at have alle fra bestyrelsen med på ideen.

”Da vi præsenterede afdelingsbestyrelsen for ideen om at have en medarbejder til at tage hånd om affaldssorteringen i weekenden, bakkede de straks op. Bestyrelsen pegede også selv på Frank, da alle kender og er glade for ham,” forklarer Per Fabricius Jensen.

Frank Appiah har tidligere været tryghedsvagt i området, og med sin synlige tilstedeværelse i weekenderne gør han også mere end ”bare” at rydde op.

Blandt andet kan han finde på at opsøge beboere, der ikke sorterer ordentligt, og give dem en kærlig opsang, lyder det fra Per Fabricius Jensen:

”Der er mange fordele ved at have en vellidt beboer til at tage sig af driften. Frank er på alle måder den perfekte beboerambassadør, og vi ser det kun som en fordel at ansætte et lokalt ansigt, der vil området det bedste. Andre større boligafdelinger bør gøre noget lignende, for alle vil have godt af en Frank.”

Bliv smittet af Frank Appiahs gode humør i videoen herunder.

 

Læs senere artikler

Skab god stemning om skrald: Affaldssortering skal føles rart

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Andreas Holm Hansen BL
Andreas Holm Hansen

Andreas er videojournalist og har fokus på at planlægge, udvikle og producere forskelligt videoindhold på tværs af BL’s platforme.

Seneste Artikel

Kim har boet 88 steder: Nu er han velkomstambassadør

Andreas er videojournalist og har fokus på at planlægge, udvikle og producere forskelligt videoindhold på tværs af BL’s platforme.

Seneste Artikel

Kim har boet 88 steder: Nu er han velkomstambassadør

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2670 )

0

Læseliste