Netværk griber ukrainere i Tårnbyhuse

En kølig dag i marts ankom 38 ukrainske flygtninge til boligorganisationen Tårnbyhuse. De fleste var kvinder, og de havde børn under armene. Deres mænd var blevet hjemme for at deltage i krigen. Boligsocial medarbejder Nicolai Elsted tog imod de nye beboere på parkeringspladsen.

Foto: Katrine N. Jørgensen

”Det kom som et chok for mig. Jeg vidste ikke, at krigen var på vej og følte, at jeg skulle opfinde noget helt nyt,” siger han, da vi møder ham i organisationen, der ligger så tæt på Kastrup Lufthavn, at flyene suser hen over de høje boligblokke.

Et bredt samarbejde blev løsningen, og kommunens tolk blev den vigtigste brik.

”Sprogbarrieren er det sværeste. Kun enkelte voksne taler engelsk, mens nogle af børnene har lært lidt engelsk på YouTube,” siger han.

Tolken Ohla Michchenko tilføjer, at de bruger et par timer sammen hver dag. De har for eksempel lavet en velkomstmappe. Den indeholder et velkomstbrev og informationer fra Røde Kors og andre relevante organisationer.

Hjælp til at forstå reglerne

Udover tolken trækker Nicolai Elsted på en af de ukrainske beboere, når han løber ind i sprogbarrierer. Alyona Myshko er skolelærer og kan en smule dansk, fordi hun engang har været på udveksling i Danmark. Hun springer til, når der er brug for ekstra hjælp.

Hjælp fik den boligsociale medarbejder brug for, da der blev klaget over, at nogle ukrainske børn løb rundt på legepladsen om aftenen, selvom reglerne kræver ro klokken 20. Børnenes mor talte dårligt engelsk og forstod ikke reglerne.

”Nu har vi informeret alle om reglerne, og vi overvejer at skrive det ind i den ukrainske husorden,” forklarer Ohla Michchenko.

Men medarbejderne skal alligevel være forberedt på flere at håndtere de situationer og konflikter, der kan opstå, mener Torben Hansen, direktør for boligorganisationen Tårnbyhuse.

Tårnbyhuse er den største boligorganisation i kommunen. Derfor tager de imod flere ukrainske flygtninge end de øvrige organisationer. Fra den 1. januar 2023 får de halvdelen af alle de flygtninge, der kommer til kommunen, fordi de fusionerer med Tårnby Kastrup Boligselskab og kommer til at favne knap 4.000 lejemål.

I skrivende stund har boligorganisationen omkring 2.200 lejemål.

De ukrainske flygtninge bor i midlertidige boliger, der stod tomme, fordi de ventede på renovering i forbindelse med helhedsplanen i Saltværkshuse. Genhusningen af de tidligere beboere var gået igennem, og boligorganisationen havde svært ved at få andre til at springe på de kortvarige lejekontrakter.

I oktober får en del af ukrainerne permanente boliger i Tårnbyhuse, mens resten rykker videre til andre boligtyper, som kommunen administrerer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Godt netværk forebygger nabokonflikter

Netværk er det vigtigste redskab til at forebygge flere nabokonflikter, mener Nicolai Elsted. Udover kommunen samarbejder han med kirken, biblioteket og en bred vifte af organisationer, som arbejder med flygtninge. Han er også aktiv i en netværkscafe for piger med anden etnisk baggrund, som Dansk Flygtningehjælp driver.

”Det gælder om at være synlig alle de steder, hvor ukrainere kommer,” siger han. I skrivende stund forbereder han et arrangement, hvor det lokale foreningsliv møder talstærkt op.

Og da han modtog ukrainerne i marts måned, hev han straks fat i en bekendt, der arbejder på et lager med brugte ting. Kommunen sørgede for en seng og et køleskab i hver bolig, men de ukrainske familier manglede stort set alt andet.

”Flygtninge har kun få ting med, som de kan have i deres kuffert. Så jeg tog sammen med min ven op til lageret og tog tøj, sko, legetøj og børnecykler med tilbage til familierne,” siger han.

Men hvordan får han tid til de andre beboere?

”Jeg står selvfølgelig til rådighed for alle beboere. Men jeg har især fokus på ukrainerne, fordi det er kvinder med børn, der kommer fra et land i krig og derfor skal have hjælp først,” siger Nicolai Elsted.

Han hjælper også de nye beboere med mere simple opgaver som at betjene eltavlen og at få indstillet vaskemaskinen på russisk, som de fleste ukrainere forstår. Og der må gerne komme flere af den slags simple opgaver.

”Jeg skal ikke håndtere traumer. Men jeg skal være opmærksom på, om de har traumer, og om de får hjælp af andre,” slutter Nicolai Elsted, der også sørger for, at velkomstmappen til beboerne indeholder materiale fra Røde Kors om, hvordan man hjælper børn, der kommer fra et land i krig.