07. SEP. 2022 KL. 15:55

Netværk griber ukrainere i Tårnbyhuse

Nr2

Ohla Michchenko (tv.) arbejder som tolk hos kommunen. Sammen med beboeren Alyona Myshko, der kan lidt dansk, har hun hjulpet den boligsociale medarbejder, Nicolai Elsted, med at knække sprogbarrieren. Foto: Katrine N. Jørgensen

Da boligorganisationen Tårnbyhuse modtog 38 ukrainske flygtninge på samme tid, var sprogbarrieren det sværeste. Et bredt samarbejde blev løsningen og hjælp til at forstå reglerne.

En kølig dag i marts ankom 38 ukrainske flygtninge til boligorganisationen Tårnbyhuse. De fleste var kvinder, og de havde børn under armene. Deres mænd var blevet hjemme for at deltage i krigen. Boligsocial medarbejder Nicolai Elsted tog imod de nye beboere på parkeringspladsen.

Foto: Katrine N. Jørgensen

”Det kom som et chok for mig. Jeg vidste ikke, at krigen var på vej og følte, at jeg skulle opfinde noget helt nyt,” siger han, da vi møder ham i organisationen, der ligger så tæt på Kastrup Lufthavn, at flyene suser hen over de høje boligblokke.

Et bredt samarbejde blev løsningen, og kommunens tolk blev den vigtigste brik.

”Sprogbarrieren er det sværeste. Kun enkelte voksne taler engelsk, mens nogle af børnene har lært lidt engelsk på YouTube,” siger han.

Tolken Ohla Michchenko tilføjer, at de bruger et par timer sammen hver dag. De har for eksempel lavet en velkomstmappe. Den indeholder et velkomstbrev og informationer fra Røde Kors og andre relevante organisationer.

Hjælp til at forstå reglerne

Udover tolken trækker Nicolai Elsted på en af de ukrainske beboere, når han løber ind i sprogbarrierer. Alyona Myshko er skolelærer og kan en smule dansk, fordi hun engang har været på udveksling i Danmark. Hun springer til, når der er brug for ekstra hjælp.

Hjælp fik den boligsociale medarbejder brug for, da der blev klaget over, at nogle ukrainske børn løb rundt på legepladsen om aftenen, selvom reglerne kræver ro klokken 20. Børnenes mor talte dårligt engelsk og forstod ikke reglerne.

”Nu har vi informeret alle om reglerne, og vi overvejer at skrive det ind i den ukrainske husorden,” forklarer Ohla Michchenko.

Men medarbejderne skal alligevel være forberedt på flere at håndtere de situationer og konflikter, der kan opstå, mener Torben Hansen, direktør for boligorganisationen Tårnbyhuse.

Tårnbyhuse er den største boligorganisation i kommunen. Derfor tager de imod flere ukrainske flygtninge end de øvrige organisationer. Fra den 1. januar 2023 får de halvdelen af alle de flygtninge, der kommer til kommunen, fordi de fusionerer med Tårnby Kastrup Boligselskab og kommer til at favne knap 4.000 lejemål.

I skrivende stund har boligorganisationen omkring 2.200 lejemål.

De ukrainske flygtninge bor i midlertidige boliger, der stod tomme, fordi de ventede på renovering i forbindelse med helhedsplanen i Saltværkshuse. Genhusningen af de tidligere beboere var gået igennem, og boligorganisationen havde svært ved at få andre til at springe på de kortvarige lejekontrakter.

I oktober får en del af ukrainerne permanente boliger i Tårnbyhuse, mens resten rykker videre til andre boligtyper, som kommunen administrerer.

Sådan tager du godt imod ukrainere

  • Brug en tolk. Det gør dig synlig og forståelig.
  • Lav en velkomstmappe. En husorden på ukrainsk og materiale fra relevante hjælpeorganisationer giver ukrainerne en god start.
  • Find de rigtige samarbejdspartnere. Ræk ud til kirken, biblioteket, kommunen og foreningslivet. Vær synlig der, hvor ukrainere kommer.
  • Hvad er deres behov? Find ud af, hvad de har brug for nu – og på den lange bane. Og send dem videre til de rette organisationer, hvis de har brug for social støtte. Du er ikke traume-ekspert.
  • Vær brobygger. Sørg for at samarbejde med klubber, skoler og foreninger og lyt til de andres erfaringer. Du kan også deltage i relevante netværk og udvalg.

Kilde: Nicolai Elsted, boligsocial medarbejder i Tårnbyhuse

Nr3

1 / 2”Folk er meget hjælpsomme, og jeg er ekstremt glad for at have min egen lejlighed. Jeg kan tage bad og vaske op, når jeg vil. Før boede vi sammen med andre, og det var besværligt,” siger ukrainske Alyona Myshko, der bor sammen med sine to små drenge. Foto: Katrine N. Jørgensen

Nr5

2 / 2Tårnbyhuse favner omkring 2200 lejemål, og hver tiende af dem huser en familie med anden etnisk baggrund. Foto: Katrine N. Jørgensen

Når nogen får boliger før andre, bliver folk sure. I starten ville alle hjælpe, men vi oplever, at det er aftagende.

Torben Hansen

Direktør for boligorganisationen Tårnbyhuse

Godt netværk forebygger nabokonflikter

Netværk er det vigtigste redskab til at forebygge flere nabokonflikter, mener Nicolai Elsted. Udover kommunen samarbejder han med kirken, biblioteket og en bred vifte af organisationer, som arbejder med flygtninge. Han er også aktiv i en netværkscafe for piger med anden etnisk baggrund, som Dansk Flygtningehjælp driver.

”Det gælder om at være synlig alle de steder, hvor ukrainere kommer,” siger han. I skrivende stund forbereder han et arrangement, hvor det lokale foreningsliv møder talstærkt op.

Og da han modtog ukrainerne i marts måned, hev han straks fat i en bekendt, der arbejder på et lager med brugte ting. Kommunen sørgede for en seng og et køleskab i hver bolig, men de ukrainske familier manglede stort set alt andet.

”Flygtninge har kun få ting med, som de kan have i deres kuffert. Så jeg tog sammen med min ven op til lageret og tog tøj, sko, legetøj og børnecykler med tilbage til familierne,” siger han.

Men hvordan får han tid til de andre beboere?

”Jeg står selvfølgelig til rådighed for alle beboere. Men jeg har især fokus på ukrainerne, fordi det er kvinder med børn, der kommer fra et land i krig og derfor skal have hjælp først,” siger Nicolai Elsted.

Han hjælper også de nye beboere med mere simple opgaver som at betjene eltavlen og at få indstillet vaskemaskinen på russisk, som de fleste ukrainere forstår. Og der må gerne komme flere af den slags simple opgaver.

”Jeg skal ikke håndtere traumer. Men jeg skal være opmærksom på, om de har traumer, og om de får hjælp af andre,” slutter Nicolai Elsted, der også sørger for, at velkomstmappen til beboerne indeholder materiale fra Røde Kors om, hvordan man hjælper børn, der kommer fra et land i krig.

Sådan bliver ukrainske flygtninge fordelt

Antallet af flygtninge fra Ukraine, som en kommune skal tage imod, bliver beregnet efter en fordelingsnøgle.

Den tager udgangspunkt i, hvor mange indvandrere fra ikke-vestlige lande, kommunen har i forvejen.

Læs om fordelingen af ukrainere her

Læs senere artikler

Nu kan tomme almene boliger anvises til ukrainske flygtninge

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Sådan fordeles ukrainske flygtninge i kommunerne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2488 )

0

Læseliste