Bredt flertal bag ny psykiatriaftale

Tirsdag indgik regeringen sammen med et bredt folketingsflertal en aftale om en 10-årsplan for udviklingen af psykiatrien og mental sundhed. En aftale, der sikrer området et årligt løft på en halv milliard kroner.

Reformen var ventet. I aftalepapiret ”Retfærdig retning for Danmark", der blev indgået mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag umiddelbart efter folketingsvalget i sommeren 2019, stod der følgende:

”Psykiatrien skal løftes. Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien med forpligtende mål om blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom.”

Længe undervejs

I januar i år afleverede Sundhedsstyrelsen et fagligt oplæg til en 10-årsplan, som blandt andet præsenterede 37 konkrete anbefalinger til forbedringer af psykiatrien, der kan bringe regeringen og dets støttepartier tættere på at realisere målsætningerne. Partierne bag aftalen, der blev indgået i tirsdags, forpligter indtil videre hinanden til at arbejde med 19 konkrete målsætninger og en række prioriterede indsatser i løbet af de kommende ti år. Ligesom der løbende vil blive fulgt op på, om målene nås.  

Mere støtte i hjemmet

En række af de foreslåede indsatser har fokus på at støtte borgere med psykiske lidelser i deres hjem.

Eksempelvis er partierne enige om, at overgangen for borgere på botilbud, der udskrives fra behandlingspsykiatrien skal forbedres med udbredelse af botilbudsteams, som følger borgeren ved både indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivning. Ligesom der skal etableres en forsøgsordning med fleksible pladser i kommunerne, som blandt andet skal forebygge, at borgere på sigt udskrives ”til gaden”. Pladser, der skal sikre, at borgerne efter udskrivning fra behandlingspsykiatrien modtager støtte i en overgangsperiode. Det gælder såvel borgere i egen bolig som borgere, der allerede lever i hjemløshed.

Faggrupperne, som skal støtte borgerne i eget hjem, herunder SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, skal opkvalificeres – et initiativ, som ifølge aftalen skal ses i sammenhæng med andre tiltag på socialområdet, herunder den nationale koordinationsstruktur i Socialstyrelsen. Endvidere skal der gennemføres forsøg med forebyggende sociale mentorer efter udskrivelse fra behandlingspsykiatrien. Disse skal yde, hvad der i aftalen hedder en borgernær og tidsafgrænset forebyggende indsats til borgere, der udskrives fra psykiatrien.

Hjælp til dobbelt udsatte

Nogle af de mest udsatte er borgere med psykiske lidelser, der samtidig har alvorlige misbrugsproblemer. Denne gruppe har i det eksisterende system været svære at behandle for deres psykiske lidelse på grund af misbruget og omvendt. Ifølge aftalen skal der etableres et regional dobbeltdiagnosetilbud. Retningslinjerne for visitationen til dette tilbud skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen.

Et første skridt

”Det er positivt, at det er et meget bredt flertal af Folketingets medlemmer, som bakker op om en samlet ramme og en række mål for de næste ti års udvikling af psykiatrien,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

”Vi er glade for, at der i første fase af planen er indsatser mod mere støtte i eget hjem, men vi kunne godt have ønsket os, at aftalen også havde fokus på opsporende indsatser lokalt i boligområderne og tilbud om uddannelse til frontlinjemedarbejdere i de lokale boligorganisationer, som ofte oplever at stå alene med beboere med psykiske sygdomme. Vi hæfter os dog ved, at både sundhedsministeren samt repræsentanterne fra en række politiske partier alle tilkendegiver, at det her er et første skridt, som der i de kommende år skal bygges videre på,” fortsætter hun.

Aftalen har efter offentliggørelsen fra flere sider blandt andet mødt kritik for at være underfinansieret. En realisering af de 37 anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen var budgetteret til at koste 4,5 milliarder kroner årligt i permanente udgifter og 3,5 milliarder kroner i engangsudgifter. Aftalepartierne har indtil videre fundet en halv milliard årligt fra 2023 og frem til at nå de 19 fastsatte mål, som aftalen rummer.

Ifølge aftalen skal eksempelvis antallet af borgere, som efter den regionale ambulante og sengebaserede psykiatri-behandling hurtigt må genindlægges, nedbringes med fem procent i 2026, 10 procent i 2030 og 15 procent i 2035. Andelen af akutte genindlæggelser inden for 30 dage i psykiatrien var i 2021 på 24,4 procent i hele landet. Det var en stigning på 1,6 procentpoint i forhold til 2019. I aftalen er der indtil videre afsat 140 millioner til at nå denne ambitiøse målsætning.

Det vil være op til den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets partier at prioritere konkrete initiativer, der skal understøtte opnåelsen af de fastsatte mål.