Mangel på boliger til psykisk syge hjemløse

I rapporten ”Hjemløshed i Danmark i 2017. National Kortlægning”, som er lavet af VIVE, står der, at der fra 2015 til 2017 blev registreret en forøgelse på 497 flere hjemløse. Der er nu i alt 6.635.

Rapporten viser også, at der har været en udvikling i andelen af borgere med psykisk sygdom blandt hjemløse. Fra 37 procent i 2009 til 53 procent i 2017. De tal giver ifølge Lars Benjaminsen, som er seniorforsker hos VIVE, udtryk for flere sider af hjemløseproblemet.

”Det er et udtryk for, at boligmanglen rammer flere psykisk syge. Det kan også være udtryk for et presset psykiatrisk system, der ikke giver hjælp nok,” siger han.

Mange af de hjemløse med psykisk sygdom kan ifølge Lars Benjaminsen godt bo i en almindelig bolig, hvis de får tilstrækkelig social støtte. Men der er også en gruppe med komplekse problemer, som har brug for et alternativ.

”Nogle af dem har brug for skæve boliger, og dem mangler vi rundt omkring,” siger han.

Men Lars Benjaminsen understreger, at skæve boliger ikke er for alle hjemløse med psykiske udfordringer.

”Målgruppen for skæve boliger er folk med massivt misbrug og/eller svær psykisk sygdom og andre komplekse problemer, og det er vanskeligt for dem at bo i en almindelig lejlighed. Langt de fleste unge hjemløse vil ikke have gavn af at bo der,” siger Lars Benjaminsen.

I marts 2017 havde Rambøll udarbejdet en rapport til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der hedder ”Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse”. Her står, at 52 procent af alle landets kommuner har overvejet muligheden for at bygge flere skæve boliger, uagtet hvor mange de har i forvejen. Men overvejelserne realiseres ikke.

Puljemidler  til skæve boliger bliver ikke udnyttet

Den 1. januar var der 9,4 millioner kroner til overs fra 2017 i puljen til skæve boliger. Det er en videreført pulje, der er vokset over de seneste tre år, fordi puljemidlerne ikke er blevet udnyttet. 

Og i de 19 år, der er blevet bygget skæve boliger, er det kun i 27 af landets 98 kommuner, puljemidlerne er blevet brugt.

I Rambølls rapport bliver en række problemer i forhold til etableringen af skæve boliger præsenteret. En af de største barrierer er at finde egnede grunde at bygge på, da grundpriser ofte gør det vanskeligt at bygge boliger til en lav leje. 

I Hillerød Kommune har de mødt netop det problem i forbindelse med overvejelser om at opføre kommunens første skæve boliger.

”Vi kan ikke finde egnede grunde, da vi er en vækstkommune, og vores byggegrunde er meget attraktive. Derfor afsøger vi alternative måder at bygge skæve boliger på,” siger socialchef i Hillerød Kommune, Vibeke Ries.

En af de andre store udfordringer, der bliver nævnt i rapporten, er at få naboer med på ideen.

Slagelse Boligselskab opførte i 2014 seks skæve boliger i en allerede eksisterende rækkehusafdeling, hvor de fra starten involverede naboerne. 

”Vi mødte udfordringer før opførelsen, da vi indkaldte naboerne til en snak. Der var en del modstand i starten, men der har ikke været klager efter opførelsen. Og der er ikke flere problemer eller udfordringer, end der er i en helt almindelig almen boligafdeling,” siger Arne Juul, direktør i Slagelse Boligselskab.

Rambølls rapport peger også på, at kommuner uden skæve boliger i langt mindre grad kender til specifikationer vedrørende ordningen – eksempelvis størrelsen på tilskuddet til etablering af skæve boliger.

For 2018 er bevillingen på 17,5 millioner kroner, og der er endnu ikke ydet bevilling til én skæv bolig endnu, til gengæld er 1,5 millioner kroner blevet bevilliget til sociale viceværter i tre skæve boligprojekter. 


Fagbladet Boligen nr. 3 - 2018