Beboere vandt kampen mod trafikstøj

”Det bedste er at få sin nattesøvn tilbage. Det var hæsligt at høre på brandbiler og ambulancer i døgndrift, og det gav mig stress,” fortæller 60-årige Tina Pedersen, der bor i 3B Folehaven og fik lydskodder foran vinduerne tidligere på året.

Hun griber en lille fjernbetjening og de mørkegrønne skodder glider langsomt sammen. Den brummende lyd fra vejen bliver til en lav susen.

I alt har 114 lejemål fået lydskodder. Det særlige ved skodderne er, at de også dæmper støjen, når der bliver luftet ud. Og så kan de fungere som mørklægning på lyse sommeraftener.

På afdelingsmødet sidste år besluttede beboerne, at yderligere 100 lejemål skal have sat lydskodder op som led i den fysiske helhedsplan for Folehaven, der træder i kraft i 2024.

Skodderne bliver kun monteret på de lejemål, der ligger ud til Folehaven og Gammel Køge Landevej, der er nogle af landets mest trafikerede indfaldsveje. Og det er netop kampen mod den tunge trafik, der har drevet formand Villy Sørensen siden 1986, hvor han blev valgt til posten for første gang.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Støj er sundhedsskadeligt

”Alle undersøgelser viser, at det er hamrende sundhedsskadeligt at bo i støj. Derfor mener jeg, at enhver folkevalgt i en boligafdeling som vores bør gøre noget. Det er pengene værd, fordi du forbedrer beboernes sundhed,” siger Villy Sørensen.

Kronisk stress, søvnløshed, type 2-diabetes og brystkræft er nogle af de sygdomme, der er forbundet med trafikstøj, ifølge Miljøministeriet.

Da lydskodderne skulle vedtages på afdelingsmødet, var der kun en enkelt beboer, der var imod forslaget. Beboeren havde vænnet sig til de konstante sirener og brølen fra lastbilerne. Og hvorfor skulle alle beboerne være med til at betale for gildet?

”Vi er en stor samlet forening, og dem ud til vejen har lige så meget ret til en støjfri bolig som dem, der bor længere væk,” slog Villy Sørensen fast.

Han er i øvrigt selv en af dem, der bor i en bolig, der ligger væk fra vejen. Men han tror på solidaritet. Og så forstummede kritikken.

Folehaven har landets første lydskodde

De første lydskodder blev sat på boligafdelingens gule mursten i 2007. De krævede en del håndkraft at betjene, og der fulgte ingen fjernbetjening med. Det gjorde der til gengæld til de nye versioner, der begyndte at blive sat op i 2018. De nye skilte sig også ud med deres mere enkle design, der er som skabt til facaden.

”Det tog knap fem år at udvikle det flotte design, og det tog også lang tid at skaffe penge til det,” siger Villy Sørensen, der sad med ved arbejdsbordet sammen med driftschef hos 3B, Kim Kristiansen, og Art Andersen & Copenhagen, der har designet lydskodden. Pengene fik de fra Miljøministeriets MUDP’s pulje og Realdania.

Omkring 30.000 kroner løber det op i for hver enkelt lydskodde, og den pris er inklusive udvikling og montering, lyder det fra Jakob Dydensborg, der er designchef og har været med til at udvikle skodden hos Art & Andersen.

Og sidder man og drømmer om at slukke for trafikstøjen i sin egen boligafdeling, skal man i gang med at skabe sin egen version af en lydskodde. For Folehavens version er lavet til lige præcis den boligafdeling. Og den er ovenikøbet den første af sin slags.

”Produktet eksisterede ikke i forvejen. Vi kendte til støjabsorberende vægge,  klimaskærme og dobbeltfacader. Men det var nyt, at man kunne bygge udenpå et vindue, der var der i forvejen,” siger Jakob Dydensborg, der lyttede til beboerne, da den nye løsning blev designet.

Der blev spurgt til deres ønsker og behov, og svarene blev brugt til at beslutte form og funktion på lydskodden.

Demonstration på motorvejen

Formand Villy Sørensens kamp mod trafikstøj startede i firserne. Sammen med en bunke beboere satte han sig midt i trafikken for at gøre opmærksom på ønsket om en bro, der kunne lede trafikken væk.

Demonstrationen førte til et møde med den daværende trafikminister, og sidst i firserne blev Kalvebodbroen åbnet. Men med tiden kom der flere biler til, og kampen for støjfri boliger fortsatte.

”Trafikmængden er fordoblet mange gange siden dengang. Så løsningen hjælper ikke mærkbart i dag,” siger han.

Derfor begyndte bestyrelsen at tage på inspirationsture. En klimaskærm af glas på en bygning ved Rigshospitalet inspirerede dem. Men modellen fungerede ikke på deres egne bygninger. Derfor gik de sammen med designfirmaet i gang med at udvikle en model, der virkede.

”Tag ud og få inspiration! Og sørg for at få nogle arkitekter og rådgivere til at se på det, I har besøgt, tidligt i forløbet,” lyder rådet til andre, der vil i gang med at skærme for støj.

Og til spørgsmålet om, hvordan han kunne holde kampgejsten i alle de år, svarer han:

”Jeg har boet her alene med to børn, og her er en landsbystemning, som man kun kender, hvis man selv bor her. Vi kigger efter hinandens børn, og jeg har altid elsket at bo her.”