Beboerdemokrati: Unge kan tiltrækkes med uddannelse fra den almene sektor

”Den gode nyhed er, at der er 1,6 millioner danskere over 16 år, som laver frivilligt arbejde. Den dårlige er, at over halvdelen af dem er over 58 år.”

Ordene kommer fra Frederik C. Boll. Han er direktør for IngerFAIR – et firma, der de sidste 12 år har rådgivet foreninger og organisationer, som er afhængige af frivilliges indsats om, hvordan de kan sikre en fortsat rekruttering af folk, der vil bruge tid på dem.

Tilhørerne denne lørdag formiddag på Hotel Nyborg Strand er cirka 200 medlemmer af almene organisationsbestyrelser fra hele Danmark. De deltager i den årlige konference, som BL arrangerer for medlemmer af landets organisations-bestyrelser. Mange af dem har været involveret i det frivillige almene organisationsarbejde i årtier.

Mellemkrigs-generationen og babyboom-generationen

Måske derfor tilhører cirka tre fjerdedele af tilhørerne, det Frederik C. Boll i oplægget kalder mellemkrigs-generationen og babyboomer-generationen.

”Det er velfærdsstatens grundlæggere. I har fokus på at hjælpe og samarbejde. Og vi har haft glæde af jeres engagement og indsatser i årtier. I vil meget gerne for bevægelserne, og det I tror på, videregive jeres erfaringer,” sagde eksperten direkte til majoriteten af forsamlingen.

X- og Y-generationerne

Problemet er bare, at der blandt generationerne X og Y er langt imellem dem, der tager udfordringen op. Det er dem, der er mellem 25 og 58 år.

”I modsætning til dem, der er ældre, har vi aldrig haft noget at kæmpe for. Det har andre gjort for os. Af samme grund har der aldrig været behov for at engagere sig i en sag. Derfor kaldes vi nå!-generationerne. Til gengæld har vi været nødt til at tage os af os selv. Vi er såkaldte nøglebørn, der er kommet hjem og har måttet underholde os selv,” forklarer Frederik C. Boll.

Direktøren for IngerFAIR leverer til sidst et enkelt, men velment råd:

”Man skal tænke helt anderledes, hvis de yngre generationer skal rekrutteres,” sagde han.

Tænk strategisk!

Hvordan det praktiseres, kom der også bud på:

”De yngre vil gerne være med, hvis de kan se sig selv i det. Den bane, vi spiller på, kan godt indrettes efter det. Når vi eksempelvis skal beslutte noget og finde frem til de bedste indsatser, så kan vi med fordel involvere dem, der er målgruppen og har mest forstand på det. Giv plads – til nye personer og nye mere fleksible måder at deltage på,” sagde konsulent ved BL – Danmarks Almene Boliger, Nana Juul.

”Det virker! Men vi skal turde det og ikke tænke, at nu tager de min plads,” fortsatte hun. 

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Gulerod til ungdommen

Realiteten er da også, at tilrettelægges arbejdet ordentligt, kan det enkelte individ også få noget ud af det til sig selv.

”Hos AAB i Silkeborg har vi udviklet en uddannelse for beboerdemokrater. Det er en uddannelse på akademiniveau, der afsluttes med en eksamen. Man lærer om økonomi, kommunikation, dagligt samarbejde, konflikthåndtering, rekruttering og en masse andre forskellige emner,” forklarede direktør for AAB Silkeborg, Flemming Jensen.

”Det har gjort en stor forskel. Flere vil gerne være med, fordi de nu forstår meningen med det. Og boligorganisationen får også et udbytte. Vi har 39 afdelingsbestyrelser. I 2015 havde vi 56 forslag til afdelingsmøderne. Sidste år havde vi 156,” fortsatte han.

Attraktivt arbejde

Engageres de yngre på en måde, hvor de kan realisere sig selv, er arbejdet både noget, de synes er spændende, og som kan hjælpe dem til at realisere sig selv.

”Jeg kom i afdelingsbestyrelsen som suppleant, da jeg kom til et afdelingsmøde. Jeg sagde ja, fordi jeg i bund og grund syntes, at der blev arbejdet med spændende emner. Efter et par måneder blev jeg rigtigt bestyrelsesmedlem,” forklarer Sabawon Ghazi, der er medlem af organisationsbestyrelsen for Ringsted Almene Boligselskab - og på det tidspunkt var økonomistuderende.

”Jeg har lært meget om mennesker. Det var spændende at regne ud, hvad beboerne reelt ville have. Vi fandt ud af det ved at banke på dørene, spørge dem og på den måde samle data. Når man arbejder i beboerdemokratiet, får man erfaringer med bæredygtighed, effektivisering, økonomisk ansvarlighed, verdensmål og meget mere – alt sammen noget, der kan bruges i andre sammenhænge,” fortsatte han.    

Pynter på et cv

Sabawon Ghazi erkender, at han selv og andre unge tænker over den personlige gevinst.

”Har man arbejdet med de her ting, har man udover erfaring reelt også noget på sit cv. Hvis vi brander, hvad arbejdet i beboerdemokratiet reelt består af, så er der mange, der vil finde det interessant,” sagde han.

Formanden for Boligkontoret Aarhus, Kristine Simonsen, spurgte ham efterfølgende om, hvordan man så fastholder sådan en som ham, når han havde fået noget på cv’et.

”Da jeg først havde fået lidt krummer, som jeg godt kunne lide, ville jeg have hele kagen. Jeg er der jo også endnu”, sagde Sabawon Ghazi.

”Men man skal tilbydes udfordringer og ansvar. Der skal være projekter, som kan sikre, at man får større og mere betydningsfulde opgaver,” svarede han videre.