Valgforsker: ”Det er bare sjovere, når man er to”

Knap 75 procent af de stemmeberettigede i de almene boligboligområder stemte ved folketingsvalget i 2019. Det er 11 procent færre end i resten af befolkningen, hvor 86 procent gik ned for at sætte et kryds.

Det er ikke overraskende for Kasper Møller Hansen, der er professor på Københavns Universitet og blandt andet forsker i valgdeltagelse.

En af forklaringerne på den lavere stemmeprocent skyldes, at der bor mange enlige i de almene boligområder. Og det er især dem, som ikke kommer afsted på valgdagen.

”Det er bare sjovere, når man er to – også når vi stemmer til et valg,” fortæller Kasper Møller Hansen.

En del af Kasper Møller Hansens forskning viser, at bor du sammen med en partner, dine forældre eller deler lejlighed med en god kammerat, så er sandsynligheden for, at du rejser dig fra sofaen og går ned i stemmeboksen til folketingsvalget 11 procent større, end hvis du bor alene.

Bor du alene, bliver du ikke udfordret på at få sat dit kryds – og har heller ikke nogen at sparre med og have en dialog med om valget. Og det kan blive udfordringen ved det kommende folketingsvalg for det historisk høje antal singler, som landet oplever nu.

”Vi kan se, at hvis to personer flytter sammen lige før et valg, så påvirker det, at de går ned og stemmer. Det samme gør sig gældende for de helt unge, som er ved at flytte hjemmefra. Flere hjemmeboende unge stemmer end unge, der lige er flyttet hjemmefra inden et valg,” påpeger Kasper Møller Hansen.

Kasper Møller Hansen har gennem sin valgforskning erfaret, at dem, der har sværest ved at komme afsted til valgurnen, er de unge, ældre, ufaglærte, arbejdsløse, indvandrere og efterkommere.

En stor andel af de grupperinger bor i de almene boligområder.

Den demokratiske arv er vigtig

Normen om, at vi bør stemme til et valg, er stærk blandt danskere. Og der er tradition for, at vi som familie følger med i valgaftenen – efter vi har været nede at stemme på den lokale skole eller kulturhus. Vi følger spændt med i, hvilke partier der er inde, og hvilke der er ude.

Men sådan er det ikke for alle familier i Danmark ifølge Kasper Møller Hansen. I sin forskning har han erfaret, at gruppen af almene beboere fra ikke-vestlige lande tæller tungt i statistikken over dem, der ikke stemmer til folketingsvalget.

”Har man ikke fået demokrati ind med modermælken, fordi mor og far ikke stemmer, så har de unge ikke lært, hvad det betyder at komme bag forhænget til et valg. At de faktisk får indflydelse på deres eget liv,” forklarer Kasper Møller Hansen.

Vi er alle ifølge valgforskeren enormt påvirket af, hvad vi er opdraget med. Nogle har valgt demokratiet fra – og det betyder, at den demokratiske arv mangler. 

”Det er ikke nødvendigvis, fordi de ikke VIL stemme til et valg. Men sociale og kulturelle strukturer gør, at de ikke kommer afsted på valgdagen,” forklarer Kasper Møller Hansen.

Men han kan godt være bekymret for de grupper i samfundet, som nærmest har meldt sig ud af demokratiet; de unge, folk på overførselsindkomster og de ikke-vestlige.

Det skal være sjovt

Kasper Møller Hansen er ikke i tvivl om, hvad der kan få flere til at stemme til et valg – især dem, der bor alene.

”Det skal være sjovt, og det skal være socialt. Det er ikke nok at gøre det nemt ved at kunne stemme i den lokale McDonalds eller i en stemmeboks lige uden for lejligheden,” fortæller han.

Der skal også andet til end plakater i opgangen. Man skal ifølge valgforskeren skabe samvær omkring det at stemme.

”Der har aldrig være flere singler, end vi oplever nu. Og dem kan vi godt få ned at stemme på valgdagen, hvis vi inviterer dem til samvær omkring valget. Tænk det sociale ind, lav fællesspisning eller kaffemøder, så det bliver til en begivenhed i stedet for det gammeldags vælgermøde,” er opfordringen fra Kasper Møller Hansen. 

Han anbefaler også at gribe fat i ressourcestærke beboere, som kan fungere som ”valg-ambassadører” i boligområdet. Og tage naboen i hånden, når krydset skal sættes til folketingsvalget lige om lidt.

For det, at beboerne er sammen om at stemme, giver dem en større følelse af forpligtelse til at sætte sit kryds på det parti eller den politiker, de er mest enige med – og få indflydelse på, hvem der indtager pladserne i Folketinget efter valget.

Læs rapporten om valgdeltagelse i den almene boligsektor.