31. OKT. 2022 KL. 12:55
Beboere i tre afdelinger af Bellahøjhusene skal genhuses

Bellahøjhusene blev opført i 1950’erne og er mærket af tidens tand. De senere år har de fire boligorganisationer, som ejer husene, derfor arbejdet med at tilrettelægge projekter for gennemgribende renoveringer. Foto: KAB
31. OKT. 2022 KL. 12:55
Tre af Bellahøjhusene har så alvorlige konstruktionsfejl, at de skal evakueres ved hård kuling, vurderer eksperter. Boligselskabet KAB har derfor i tæt samråd med Københavns Kommune besluttet at genhuse beboerne.
149 familier, der bor i Bellahøjhuse i Brønshøj i København, skal genhuses. Det skriver boligselskabet KAB i en pressemeddelelse.
Årsagen er, at tre af højhusene, der ejes af Samvirkende Boligselskaber (SAB) har en fejl i konstruktionen, som gør, at de ikke tåler en vindbelastning på mere end 11-12 meter per sekund.
Fejlen i konstruktionen er blevet opdaget i forbindelse med tilrettelæggelse af en større renovering af husene, der er mærket af tidens tand. Under forarbejdet har man der fundet ud af, at der er fejl i de gamle ingeniørberegninger, der ligger til grund for opførelsen. Det fik Samvirkende Boligselskaber til at iværksætte en dyberegående undersøgelse, som har vist fejlen i konstruktionen og ført til beslutningen om genhusning.
Indtil beboerne kan blive genhuset, vil de blive evakueret, når vindhastigheden kommer op på 11-12 sekundmeter. Det sker statistisk hver måned. Derfor styrker KAB på vegne af Samvirkende Boligselskaber tilrettelagt et beredskab, så man er klar til at evakuere hurtigt.
Samtidig er Samvirkende Boligselskaber i fuld gang med at finde gode, permanente genhusningsboliger til familierne. Og beboerne får mulighed for at vende tilbage, når deres bolig er renoveret, forsikrer Rolf Andersson, udviklingsdirektør i KAB.
Læs senere artikler
Vil sikre lærepladser på renovering af Danmarks første højhuse
Om skribenten

Christina Ove Holm er kommunikationschef og uddannet journalist. Hun bidrager i det redaktionelle arbejde med sparring og idé- og konceptudvikling.
Seneste Artikel
Boligdirektør: ”Vi opfører en bydel designet til fællesskab og trivsel”Christina Ove Holm er kommunikationschef og uddannet journalist. Hun bidrager i det redaktionelle arbejde med sparring og idé- og konceptudvikling.
Seneste Artikel
Boligdirektør: ”Vi opfører en bydel designet til fællesskab og trivsel”