25. APR. 2022 KL. 12:00

Vil sikre lærepladser på renovering af Danmarks første højhuse

Bella

Boligforeningen AAB skal i gang med en større renovering af deres 282 lejemål i Bellahøj. Der skal flere lærlinge ind på byggepladsen.

Når renoveringen af Bellahøjhusene for alvor går i gang til sommer, vil Boligforeningen AAB stille krav til antallet af lærepladser.

Boligforeningen AAB skal i gang med en større renovering af deres 282 lejemål på Bellahøj.

Når renoveringen af Bellahøjhusene for alvor går i gang til sommer, vil Boligforeningen AAB stille krav til lærepladser, så flere unge eller voksne, der er interesserede i at få en faglært uddannelse inden for byggeriet, kan blive uddannede.

Sammen med den kommunale indsats Ny Start, vil AAB bl.a. også forsøge at tiltrække unge fra lokalområdet.

Kæmpe renoveringsprojekt

Renovering omfatter 282 lejemål. Her skal der bl.a skiftes facader, så Bellahøjhusene får sit oprindelig udtryk, med både nye facadefliser, vinduer og altaner.

Indvendigt kan beboerne se frem til at få nye badeværelser, køkkener og der skal indbygges et ventilationssystem i alle boliger så de får et bedre indeklima.

I forlængelse af Grøn Boligaftale 2020, hvor mindst 14. pct. af arbejdsstyrken på de almene renoveringer skal være lærlinge, har AAB nu sat sig for at arbejde målrettet og systematisk med at skabe lærepladser på deres renoveringssager. 

"Det er en høj prioritet for os at skabe lærepladser på de mange renoveringssager vi skal i gang med. Vi ønsker at være med til at uddanne fremtidig arbejdskraft, og derfor må vi som bygherre sammen med vores udførende entreprenørvirksomheder tage ansvaret for at uddanne dem vi kan. De enkelte entreprenører uddanner allerede lærlinge i mere eller mindre grad, men der er brug for flere lærepladser og uddannelse af flere faglærte," siger Christian Høgsbro, direktør i AAB.

Samtidig er han også glad for at kunne skabe uddannelses- og arbejdsmuligheder for unge i lokalområdet:

”Vi går i gang med et historisk stort renoveringsprojekt på Bellahøj til sommer, og i den forbindelse synes vi, at det er vigtigt at række ud til de unge i området, der enten står uden arbejde eller som er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal tage. Der er nemlig masser af godt arbejde at få inden for byggeriet, og vi har brug for de unge. F.eks. kan man her i Bellahøj være med til at renovere et af Danmarks første højhuse” siger han.

Projektet er færdig i 2027

Som en del af indsatsen samarbejder boligforeningen også med den kommunale indsats, Ny Start.

I slutningen af marts blev der bl.a. afholdt et netværksmøde for unge i lokalområdet, hvor de kunne møde to tidligere lærlinge. 17 unge deltog, og de stillede nysgerrigt spørgsmål til, hvordan det var at arbejde på en byggeplads og hvad man kunne bruge uddannelsen som f.eks. tømrer til.

Renoveringen af Bellahøjhusene skydes til at blive færdig i 2027, og der vil ca. være behov for 5-6 lærlinge på hvert højhus. Bygherreforeningen skal understøtte indsatsen med at sikre systematik og opfølgning i arbejdet ved hjælp af bl.a. en lærlingeplan og et dimensioneringsværktøj, og hjælper med at udbrede erfaringerne til andre almene boligorganisationer.

Fakta om lærlinge og renovering hos AAB

Indsatsen er en del af Bygherreforeningens indsats under navnet ”Bygherrer skaber lærepladser”, som realiseres med bevillinger fra TrygFonden, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond på i alt 5,6 mio. kr.

I projektet skal der udvikles konkrete metoder og værktøjer, som bygherrer, entreprenører og erhvervsskoler kan bruge til at sikre, at de politiske krav om 14 % lærlinge på almene byggerier bliver realiseret.

Det forventes, at der vil blive skabt 3.400 lærepladser, som et direkte resultat af kravet. Indsatsen skal desuden hjælpe hele byggebranchen til at rekruttere og fastholde unge og unge voksne.

Du kan også læse om lærlinge på almene byggesager på bl.dk

"Det er en høj prioritet for os at skabe lærepladser på de mange renoveringssager vi skal i gang med."

Christian Høgsbro

Direktør i AAB

Læs senere artikler

Nyt samarbejde skal skabe flere lærlinge på de almene byggerier

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

14 procent lærlinge på bygge- og renoveringssager

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2667 )

0

Læseliste