Nyt forskningsprojekt skal få flere almene beboere til at bruge hjertestartere

Flere og flere almene boligforeninger anskaffer hjertestartere til deres afdelinger, men det er vigtigt, at der også er hænder til at betjene dem, hvis uheldet skulle være ude. 

Nyt forskningsprojekt skal få flere til at træde til i de almene boligområder, hvis de er vidne til et hjertestop.

Og det er der brug for. Der sker nemlig flest hjertestop i de almene boligområder, siger læge og forsker bag forskningsprojektet, Anne Juul Grabmayr.

”Vi kan se, at der er en større forekomst af hjertestop i de almene boligområder målt på areal, hvilket giver god mening, fordi folk bor tæt. Men der er også en større forekomst af hjertestop per 100.000 indbygger,” siger Anne Juul Grabmayr.

Derfor vil Anne Juul Grabmayr sammen med forskere ved akutberedskabet i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan man kan få flere til at overleve hjertestop i de almene boligområder.

Forskningsprojektet med navnet CARAMBA undersøger, om beboere i almene boligforeninger bliver bedre til at træde til ved hjertestop og til at bruge en hjertestarter, efter tre indsatser er opfyldt:

1. Beboerne og medarbejderne i de almene boligområder skal have undervisning i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter. 

2. En hjertestarter skal være tilgængelig inden for maksimalt 100 meter fra stedet, hvor en person er faldet om med hjertestop. 

3. Der skal være hjerteløbere i nærheden. 

”En af de vigtigste ting ved forskningsprojektet er at udbrede viden om førstehjælp, så flere tør træde til, hvis de er vidne til et hjertestop”, siger Anne Juul Grabmayr.

Derfor arrangerer Anne Juul Grabmayr førstehjælpskurser i samarbejde med lokale instruktører.

”Vi uddanner instruktører, der bor ude i områderne. I et samarbejde med dem arrangerer vi førstehjælpskurser for boligselskabernes medarbejdere og beboere,” siger Anne Juul Grabmayr.

Ildsjæle driver værket

Og det har ikke været svært at finde frivillige, der har haft lyst til at hjælpe med forskningsprojektet, fortæller Anne Juul Grabmayr. 

Hun er nemlig blevet mødt af en enorm hjælpsomhed ude i de almene boligområder.

”Det, der virkelig driver det her projekt, er, at der er nogle i de almene boligforeninger, der har grebet bolden og virkelig tror på projektet, og går helhjertet ind i det,” siger Anne Juul Grabmayr.

Særligt fællesskabet og de eksisterende netværk i de almene boligområder har hjulpet forskningsprojektet godt på vej.

”De almene boligforeninger har en struktur med både medarbejdere og beboere, der gør meget for fællesskabet. Det er vores tanke at drage nytte af de eksisterende netværk og foreninger, så vi kan udbrede viden om og kendskab til hjertestop og genoplivning,” siger Anne Juul Grabmayr.

Indtil videre har mange dygtige førstehjælpsinstruktører meldt sig, og det er afgørende for, hvorvidt forskningsprojektet kan lykkes eller ej. 

”De almene beboere, der er førstehjælpsinstruktører, er bare så dygtige. De udbreder både viden om førstehjælp, men er også gode til at sprede viden om forskningsprojektet, så der kommer et større fokus på at træde til, hvis man er vidne til hjertestop. De tror virkelig på det, og det er det vigtigste,” siger Anne Juul Grabmayr.

Forskerne regner med at kunne se resultater efter fem år.