03. MAR. 2022 KL. 09:25

Udfordringen er løst før

20020402 110656 Pf 6Mb

Alija Muratovic (tv) og hans familie boede i Velagici i Bosnien. De flygtede fra krigen og fik ophold i Danmark i begyndelsen af 1993. Datteren Amra (th) er født her. Foran deres nye hjem i Næstved kikker de på billederne af deres nedbrændte hus i Bosnien. Foto: Ritzau / Scanpix

I 90’erne mødte bosniske flygtninge trygheden i de almene boligområder, der blev rammen om deres nye liv og deres børns opvækst.

”Nu er over 850.000 ukrainere flygtet over grænserne til nabolandene.”

Citatet er fra TV-2 NEWS den 3. marts.

Flygtningestrømmen vil fortsætte, indtil der minimum er en afslutning på krigshandlingerne, der er forbundet med den russiske invasion af Ukraine.

Fra et næsten enigt Folketing tilkendegives, at Ukraine er nærområde. Vi skal ikke kun tage imod ukrainske flygtninge. De skal huses, og der skal ydes størst mulige omsorg for dem.

Har prøvet det før

Det er udfordringer, der traditionelt også omfatter almene boliger, og som tidligere er løst. En situation med mange paralleller opstod i forbindelse med den jugoslaviske borgerkrig i 90’erne. Dengang endte cirka 17.000 bosniske flygtninge i Danmark. Efter politisk tovtrækkeri blev det besluttet, at de efter krigens ophør i 1995 fik permanent opholdstilladelse.

”Mange af dem kom til at bo hos os. Der var mange tomme boliger på Vestegnen dengang,” forklarer formanden for Brøndby Boligselskab, Michael Buch Barnes.

Han har været aktiv beboerdemokrat i Brøndby siden 1993.

”Ligesom det i dag påvirker os at høre om ukrainernes lidelser, så var vi også dengang stærkt påvirket af de krigsforbrydelser, vi hørte, havde fundet sted i Bosnien. Vi var slet ikke i tvivl om, at vi nu fik nye naboer, der havde brug for alt den støtte, vi overhovedet kunne mobilisere,” fortsætter han.

Som det er tilfældet i dag, var der også dengang et tæt samarbejde mellem Brøndbys almene boligafdelinger og Brøndby Kommune.

”Der blev gjort en stor indsats fra boligafdelingerne i forhold til at lave integrerende aktiviteter – blandt andet dans. Også mange beboere engagerede sig i at støtte de nye naboer,” fortsætter han.

Integrationshus

Hos Brøndby Kommune har man også udfordringen i klar erindring.

”Der kom cirka 800 bosniske flygtninge til Brøndby Kommune. Af dem var en del voksne i forskelligt omfang traumatiseret. Der var også en del børn imellem,” forklarer Jens Ansbjerg, der er fagchef for SSP-samarbejdet og Unge-enheden under kommunens Børne, Kultur- og Idrætsforvaltning.

”Målet var jo integration, optagelse på arbejdsmarkedet med mere. For at nå dertil var vi klar over, at vi skulle klarlægge alle deres ressourcer, problemer, uddannelser, kompetencer med mere. Vi skulle hele vejen rundt om dem,” fortsætter han.

I en tidligere institutionsbygning oprettede kommunen et servicecenter, der var direkte rettet mod de bosniske flygtninge.

”Her var tolke, psykologer, pædagoger, uddannelsesrådgivere, sundhedspersonale. Alle dem, der kunne gøre en forskel for dem. Og der var åbent mange timer hver dag,” fortsætter han.

Om krigen i Bosnien

Da Jugoslavien i 1992 gik i opløsning, var der reelt tre muligheder for delrepublikken Bosnien, der med 40 procent muslimer, 33 procent serbere og 18 procent kroater var Jugoslaviens mest etnisk sammenblandede republik.

  • Bosnien kunne forblive i det opløsningstruede Jugoslavien under serbisk dominans.
  • Bosnien kunne beslutte at udråbe sig som en selvstændig stat.
  • Bosnien kunne deles i en serbisk og kroatisk del.

I 1992 vedtog befolkningen ved en folkeafstemning, at Bosnien skulle være en selvstændig stat. Valget blev dog boykottet af de serbisk orienterede borgere.

I marts 1993 indledte bosniske serbere støttet af serbiske tropper, bæltekøretøjer og artilleri en offensiv mod muslimske områder i hele Bosnien. Det var indledningen på omfattende flygtningestrømme, der blandt andet førte godt 17.000 til Danmark. Ikke alle var dog så heldige.

Eksempelvis søgte 40.000 muslimer tilflugt i området omkring byen Srebenica. Byen, der normalt havde lidt over 5.000 indbyggere, blev hurtigt overfyldt. Og problemerne blev ikke mindre af, at byens vandforsyning blev ødelagt, og serbiske tropper spærrede for tilførslen af forsyninger til og fra området. På trods af at Srebenica kom under FN's beskyttelse, trængte serberne den 6. juli 1993 ind i området. I de følgende uger fulgte, hvad FN senere ved krigsdomstolen i Haag fastslog var, et reelt folkedrab. Det kostede mere end 20.000 hovedsageligt muslimske mænd livet.

I 1995 sluttede krigen i Bosnien med indgåelsen af Dayton-aftalen, som blev underskrevet af krigens parter; de bosniske muslimer, serbere og kroater. Resultatet blev oprettelsen af to små såkaldte entiteter, Republika Srpska og Føderationen Bosnien og Hercegovina.

 

”Vi har i dag ikke større udfordringer med de bosniske flygtninge og deres efterkommere, end vi har med folk, der er kommet hertil fra Fyn og Jylland,”

Jens Ansbjerg

Fagchef for SSP-samarbejdet og Unge-enheden under kommunens Børne, Kultur- og Idrætsforvaltning

Læs senere artikler

Boligorganisationer vil hjælpe ukrainere på flugt

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Modtagerklasser

Også helt særlige indsatser blev oprettet for børnene.

”Vi oprettede særlige modtager-klasser for de bosniske børn, Her blev der naturligvis lagt meget vægt på danskundervisning, siger Dina Hvass, der er rådgiver i kommunens Børne, Kultur- og Idrætsforvaltning.”

”Samtidig trak vi forældrene tæt ind i børnenes proces med aftenarrangementer og omfattende oplysning om alt, hvad vi lavede med deres børn. Forældrene kvitterede med at være topmotiverede i forhold til at sikre deres børn en god skolegang og den bedste fremtid i Danmark,” fortsætter hun.

Efter otte år ophørte indsatsen i Brøndbys integrations Center(Bic), det særlige center som Brøndby kommune havde oprettet til at støtte de bosniske flygtninge. Integrationen var gennemført.

”Vi har i dag ikke større udfordringer med de bosniske flygtninge og deres efterkommere, end vi har med folk, der er kommet hertil fra Fyn og Jylland,” siger Jens Ansbjerg.

Et hjem

En af de nye familier, der kom til Brøndby fra Bosnien var familien Muharemovic.

”Jeg tror, det, der betød mest for os, var at få et hjem,” forklarer Harun Muharemovic. Han flyttede i 1995 som helt lille ind i Dyringparken sammen med sine forældre.

”På det tidspunkt havde mine forældre boet i flere år på et flygtningecenter. Det var forbundet med stor usikkerhed. Kunne de blive i Danmark eller skulle de tilbage til de frygtelige ting, som var sket i Bosnien? Et nyt og trygt liv begyndte bogstaveligt i en lækker lejlighed blandt søde naboer i Brøndby,” fortsætter han.

Begge Harun Muharemovics forældre kom i gang med uddannelser og karrierer i Danmark.

”Min far blev radiograf og min mor blev kok,” fortæller han.

Harun Muharemovic har som sine forældre klaret sig godt. Kun 26 år gammel er han uddannet jurist, arbejder for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og er for Socialdemokratiet medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune.

”Jeg bor alment i Brøndby. Der hører jeg til. Der har min familie fået så meget,” siger han.

En supergeneration

Harun Muharemovic er ikke ene om at have klaret sig godt.

Bosniere, der kom til Danmark som små og efterkommere klarer sig generelt godt i uddannelsessystemet. En undersøgelse lavet af Ankestyrelsen i 2014 viste, at bosniske unge mellem 18-24 år uddannede sig mere end personer med dansk oprindelse. Hver anden bosniske kvinde i alderen 20-24 år var i gang med en videregående uddannelse. Den samme tendens gjaldt for mændene, hvor 37 procent læste på en videregående uddannelse. Det var otte procentpoint højere end for mænd med dansk oprindelse. Nyere tal fra Danmarks Statistik viser også, at de bosniske efterkommere klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Bosniske mandlige efterkommere i alderen 20-40 år havde en beskæftigelsesindeks på over 80 i 2018, mens kvindernes indeks lå på over 90. Indekset skal ses i forhold til personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet var sat til 100.

Cirka 40 procent af bosnierne i alderen 25-64 år havde færdiggjort en erhvervsuddannelse i 2019, hvilket var en større andel end blandt personer med dansk oprindelse. For de unge med bosnisk oprindelse stopper det ikke med uddannelse. Blandt de 20-29-årige bosniere er andelen uden for arbejdsmarkedet lavere end blandt personer med dansk oprindelse.

Krigstraumer

En del ældre bosniske krigsflygtninge har dog haft det sværere. Blandt de 40-64-årige flygtninge, der kom til landet som voksne, er der en betydeligt større andel, der er uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Specielt er mange bosniske flygtninge, der er over 50 år, endt på førtidspension. Det drejer sig ifølge Danmarks Statistik om 60 procent. For personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel på 10 pct.

Download: Analyse fra den Sociale Ankestyrelse om bosniere

 

 

Om de bosniske flygtninge i Danmark

I august 2020 boede der 23.227 personer med bosnisk baggrund i Danmark. Dette tal dækker både over tidligere flygtninge og efterkommere. I den almene boligsektor boede der i januar 2021 11.053 personer med oprindelse i Bosnien-Hercegovina.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Prisstigningerne gør nu rigtig ondt

Fik du

læst disse?

Gitte Linde Og Allan Dam Madsen Slipper For At Skrive Mange Mails, Når De Tager En Hurtig Snak Ved Skærmen. Foto Charlotte Scott Hansen Udlejning og ejendomsfunktionærer flyttede sammen – fik meget bedre arbejdsdag
Allan Werge_Foto Andreas Holm Hansen (2) Allan Werge ny formand for BL
Folketingssalen Christoffer Regild 07 Boligaftale med 10 milliarder kroner vedtaget i Folketinget
Hanne Kjær Kristoffersen Boliggården 1 Boligselskab tilbyder hjemmearbejde for at kunne ansætte folk
Se alle artikler ( 2425 )

0

Læseliste