09. MAR. 2022 KL. 10:13

Gasfyr og gamle vinduer? Søg støtte i bygningspuljen på onsdag

DSC0645

Bygningspuljen giver støtte til at gøre både private og almene boliger mere energieffektive. Foto: Simon Jeppesen

På næste onsdag kan der søges om 300 millioner til energibesparelser. Puljen er særligt relevant for afdelinger, der stadig har gasfyr.

Næste onsdag den 16. marts åbner bygningspuljen igen. Også almene boligorganisationer kan søge tilskud til boligforbedringer, der sparer energi.

Bygningspuljen kan give støtte til eksempelvis at skifte fra naturgas eller oliefyr til varmepumpe, efterisolere bygningerne eller sætte nye vinduer i.

Det var en del af klimaaftalen i 2020, at det blev besluttet, at almene boligforeninger kan søge om midler fra Bygningspuljen på lige fod med øvrige bygningsejere. Så også lejere kan få gavn af energirenoveringer.

Oveni har krigen i Ukraine gjort det særligt relevant at få udskiftet ældre gasfyr.

”Gaspriserne er steget markant det seneste år, og med den seneste udvikling i Ukraine har priserne taget endnu et nøk op. I det hele taget er der stor usikkerhed om den fremtidige forsyning af gas. Bygningspuljen kan være særlig relevant for de boligafdelinger, der i dag har gasfyr, og som overvejer at skifte til anden varmekilde som eksempelvis varmepumpe. Vi opfordrer til, at man søger tilskuddet,” siger viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey.

Vær forberedt

Alle kan søge om tilskud til at få en varmepumpe, mens tilskud til energiforbedrende tiltag fra og med sidste ansøgningsrunde er målrettet de boliger, der trænger mest.

Fakta om Bygningspuljen

  • Bygningspuljen udspringer af Energiaftalen 2018, og den skal medvirke til at skabe besparelser i energiforbruget i helårsboliger.
  • Bygningspuljen har siden den første runde i 2020 givet tilsagn om tilskud til over 26.000 boligejere.
  • Cirka 8.000 tilsagn er gået til projekter om isolering, vinduer og ventilation, og cirka 18.000 tilsagn er givet til at skifte til varmepumpe fra bl.a. oliefyr og naturgas.
  • Man kan søge tilskud som almen boligorganisation, privatperson, andelsboligforening, ejerforening i etageejendom, virksomhed, forening og selvejende institution.

Læs senere artikler

Effektiviseringsaftale: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Så det er kun boliger med energimærkerne E, F og G, der kan få tilskud til projekter som isolering og udskiftning af vinduer.

Mikkel Jungshoved er teknisk konsulent i BL-Danmarks Almene Boliger. Han hører stadig om afdelinger, der skifter gamle oliefyr og gasfyr ud med nye i stedet for med elvarmepumper. 

"Det vi hører er, at udgiften til en omlægning til en elvarmepumpe er så stor, så de ikke kan bære det. Vores håb er, at støtten fra Bygningspuljen kan hjælpe," siger Mikkel Jungshoved. 

I denne omgang er der 300 millioner kroner i puljen. Men der er rift om pengene i puljen, så det handler om at gøre sin ansøgning klar på forhånd.

”Man kan se de præcise krav til projekterne på hjemmesiden. Alt skal være klar til at blive lagt ind, så man ikke skal sidde på dagen,” siger Mikkel Jungshoved. 

Man kan også deltage i et webinar fra Energistyrelsen, hvor man lærer mere om kravene. 

Der bliver åbnet for ansøgninger klokken 10. den 16. marts, og man kan komme i et digitalt venteværelse fra kl. 9. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen klokken 10.

Ansøgningsportalen lukker igen for adgang kl. 18. Hvis du er inde på portalen, har du til kl. 20 til at blive færdig med din ansøgning.

Energistyrelsens Rådgivningstjeneste har udvidet åbningstider for henvendelser fra kl. 8-20.

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2972 )

0

Læseliste