17. MAR. 2022 KL. 10:41
Forligspartier udtrykker bekymring for gennemførsel af boligaftale
17. MAR. 2022 KL. 10:41
Med henvisning til BL’s analyse for alment nybyggeri afkræver ordførere bag efterårets boligaftale indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, en plan, der sikrer at planens 22.000 nye almene boliger bygges. BL-analysen dokumenterer, at 73 procent af de aktuelle almene byggeprojekter ikke kommer i gang på grund af blandt andet for høje materialepriser.
Tirsdag den 15. marts var der i Folketinget førstebehandling af L136, der skal udmønte boligaftalen, der sidste år blev indgået den 17. november. – En aftale der blandt andet indebærer etableringen af fonden for blandede byer. Ifølge aftalen tilføres fonden 10 milliarder kroner. Penge der skal muliggøre nybyggeri af 22.000 almene boliger, hvor af 6.000 skal være studieboliger og 2.000 særlige billige boliger.
Opfordring til ministeren
Partierne, der sammen med regeringen indgik forliget i november, bakkede fortsat alle op om aftalen. Men fra flere sider blev der udtrykt bekymring for, om aftalen stadig kan gennemføres.
”Vi stemmer naturligvis for aftalen. Men når det er sagt, så er jeg også nødt til at nævne, at vi har en situation, hvor alt for mange almene projekter droppes. Det skyldes, at almene boligorganisationer på grund af stigende materiealepriser har meget svært ved at gennemføre byggerierne inden for maksimumbeløbets rammer,” sagde SFs boligpolitiske ordfører Halime Oguz.
”BL har undersøgt forholdene, og det viser sig, at næsten tre fjerdedele af alt planlagt nybyggeri er opgivet eller sat på Pause. Det betyder, at rigtig mange almene boliger i øjeblikket ikke bliver bygget. Jeg vil derfor bede ministeren om at komme med et seriøst bud på, hvordan vi igen får gang i det almene nybyggeri,” fortsatte hun.
BLs analyse af den aktuelle situation for alment nybyggeri
BL har undersøgt alt alment nybyggeri, hvor kommunerne har givet skema A tilsagn, og boligorganisationen enten har eller står overfor at udbyde byggeriet. Tidsmæssigt omfatter undersøgelsen byggerier med åbent skema A frem til januar 2022.
Der er givet tilsagn til næsten 3.200 almene boliger. Godt 40 procent er endnu ikke-udbudt.
For de knap 60 procent af byggerierne, som er blevet klargjort til udbud, gælder:
- 27 procent er under gennemførelse
- 31 procent er blevet opgivet
- 43 procent er sat på hold og afventer situationen i byggeriet
Næsten tre-fjerdedele af alt alment nybyggeri, som er klar til eller har ramt markedet, enten helt er opgivet eller er sat på pause, hvilket kun kan ske i en begrænset periode.
Læs BLs analyse her
Læs senere artikler
Boligdirektør: ”Maksimumbeløbet er et impotent våben”
Priser på himmelflugt risikerer at sætte alment nybyggeri i stå
Akut behov for hjælp: 73 procent af planlagt alment nybyggeri aflyst eller sat i stå
Synspunktet mødte øjeblikkeligt opbakning fra Enhedslisten.
”Jeg bakker op om opfordringen til ministeren. Han skal komme med et seriøst bud på, hvordan vi får gang i det almene nybyggeri. I dag skulle være en glædens dag, hvor vi sætter gang i det almene byggeri. Samtidig kan vi se, at der er planlagt byggeri, der ikke kan gennemføres nu, sagde Enhedslistens boligpolitiske ordfører, Søren Egge Rasmussen.
”Ifølge BL’s opgørelse risikerer 805 boliger at blive droppet. Det er projekter, man har brugt krudt på. Byggegrundene er fundet. Man har afholdt udbuddet,” fortsatte han.
Også fra partierne udenfor aftalekredsen blev det med henvisning til BL’s analyse anerkendt, at den almene boligsektor aktuelt står med omfattende problemer.
Læs analysen: Den aktuelle situation for det almene boligbyggeri
”Det er en underdrivelse, at mange almene nybyggerier er i problemer. Faktisk drejer det sig om 73 procent. Det vil jeg kalde en akut krise,” sagde Venstres boligpolitiske ordfører, Heidi Bank.
Forslag til løsning
Fra Enhedslisten kom der et konkret forslag til en løsning.
”Vi har aftalt et ret stort beløb til grundkøbs-låneordningen (1,8 milliarder red.). Jeg vil gerne have, at vi i udvalgsbehandlingen kigger på, om der er mulighed for at bruge nogle af pengene på noget andet, end det der lige er aftalt,” sagde partiets boligpolitiske ordfører Søren Egge Rasmussen.
Ministeren anerkender problem
Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, accepterede, at de stigende priser på byggematerialer udgør et problem for det almene byggeri.
”Jeg er enig i, at der er en kortsigtet udfordring med maksimumbeløbet, som reguleres med byggeprisindekset. Hvis byggepriserne stiger, bliver maksimumbeløbet reguleret tilsvarende. Men det er klart, at der kan opstå situationer, hvor byggepriserne er steget meget, at man ikke har registreret det i statistikken. Så bliver den regulering, der er sket 1. januar ikke stor nok til at dække den byggepris, som reelt er på markedet,” sagde ministeren.
”Jeg har også set den analyse BL har lavet. Jeg betvivler ikke tallene. Der er mange forslag til, hvordan det løses. Jeg kan ikke gå med til løsninger, der måske medfører 20 procent større huslejer,” fortsatte Kaare Dybvad Bek.
Om Boligaftalen
Aftalen blev indgået den 26. november 2021
Aftalen er indgået mellem Regeringen og SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Om maksimumbeløbet
Maksimumsbeløbet er det beløb nybyggeri af almene boliger højest må koste. Det er beregnet i pris pr. kvadratmeter og et tillæg pr. boligenhed.
Maksimumbeløbet er forskellig afhængig af boligtype og geografi. I hovedstadskommunerne må opførelsen af familieboliger og ungdomsboliger fra 1. januar 2022 maksimalt koste 21.930 kroner pr. kvadratmeter. I Århus, Odense og en række andre store provinsbyer er beløbet 18.570 kroner. I andre kommuner 17.280 kroner. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar.
Udover den maksimumpris, der beregnes på baggrund af kvadratmeterprisen, har boligorganisationerne i forbindelse med opførelse af familie- og ungdomsboliger siden 2019 kunnet lægge et grundtakstbeløb pr bolig til maksimumbeløbet. I hovedstaden drejer det sig om 376.660 kroner. I en række større kommuner er beløbet 361.180 kroner. I resten af kommunerne er beløbet 356.020 kroner.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelleRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Regeringen vil ikke forpligte politi til at informere om kriminelleMest læste
Se alle artikler (2983)0