Bodil er frivillig, når det passer hende

Da Bodil Sønderkjær blev pensioneret efter 46 år i en bank, blev der bedre tid til at hjælpe andre.

Hun ville gerne være frivillig, men det skulle være på en måde, der passede til hendes hverdag.

"Jeg ville ikke være besøgsven hver tirsdag for eksempel. Det er ikke lige mig. Men jeg ville gerne arbejde med ældre mennesker," siger Bodil Sønderkjær.

Derfor blev hun frivillig i det almene boligselskab Fruehøjgaard i Herning, hvor hun også bor. Her kan de frivillige selv være med til at bestemme, hvornår og hvordan de vil hjælpe.

Der er i Fruehøjgaard i Herning et team af 8 frivillige, der hjælper med alt fra at hænge lamper op til at reparere cykler, alt efter hvad de er gode til.

De frivillige 'ansatte' får en telefon af boligselskabet, som beboere kan ringe til og lave en aftale. Det fungerer rigtigt godt for Bodil Sønderkjær, der især hjælper med papirsager.

"Det har været på mine præmisser, hvornår jeg kunne komme og hjælpe. Hvis nu der ringer en til mig i dag og spørger om jeg vil hjælpe med at søge varmetillæg, så siger jeg, at det kan jeg ikke i dag, men jeg kan på mandag eller tirsdag. Jeg kan selv bestemme over min tid, og det passer mig så utroligt godt," siger Bodil Sønderkjær.

Ældre sidder alene

Bodil Sønderkjær er frivillig i afdelingen Fruehøj i Herning, fordi hun ved, at her sidder en del ældre meget alene. Hun bor selv i en anden af boligselskabets afdelinger og er formand for organisationsbestyrelsen.

Hun giver de ældre en hånd med breve fra kommune eller sygehus, gældssanering, tyveriforsikring, besøg på borgerservice eller med at bestille en flextaxa.

For tiden hjælper Bodil Sønderkjær fast 4 ældre, der ikke har børn i nærheden, blandt andet med at bruge det nye MitID. Boligselskabet Fruehøjgaard informerer om de frivillige hjælpere på nettet og i afdelingerne, og så ringer beboere selv til hende.

"Det kan for eksempel være en, der har fået tegnet en forsikring via et telefonopkald og ikke aner sine levende råd, om hvordan hun skal komme ud af det igen," siger Bodil Sønderkjær.

Hvis hun ikke præcis ved, hvordan hun skal hjælpe, finder hun tit svar på internettet eller ved at spørge Ældresagen.

Hun får selv stor glæde af at hjælpe

Bodil Sønderkjær oplever, at mange har svært ved at bede om hjælp. Det forstår hun også godt.

”Hvis man spørger nogen, om de keder sig eller føler sig ensomme, så det gør de det i hvert fald ikke. Jeg tænker, at hvis jeg var i nogle af deres sko, så ville jeg være meget ensom, men det tror jeg er sådan lidt et fyord.”

Men sagen er, at Bodil Sønderkjær ikke kun hjælper for at gøre andre glade. Hun får selv meget ud af det.

”Når du kommer hen til en, der har siddet i ugevis bare med sig selv og som stråler som en sol, når du lukker døren op, så er det lønnen i sig selv, at vedkommende er så utrolig glad for, at man kommer,” siger hun.