Boligselskab: Her er de frivillige næsten ansatte

Mange ejendomsfunktionærer har sikkert prøvet det. De kommer for at fikse et teknisk problem i en lejlighed og møder en beboer, der har mere på hjerte eller måske virker ensom.

"Vores servicefolk forlod tit nogle lejligheder, hvor de havde en fornemmelse af, at der var brug for mere. Det beboeren nogle gange efterspurgte at bruge dem til, det havde de ikke tid til, og det var egentlig heller ikke deres arbejdsopgave," siger Sara Terp Uhre, udviklingskonsulent i Boligselskabet Fruehøjgaard i Herning.

Derfor har boligselskabet de seneste år inddraget frivillige kræfter i at hjælpe beboere med alt fra at flytte gulvtæpper, reparere cykler, læse breve fra kommunen og til at gå ture.

"Der er ingen tvivl om, at de frivillige er det bærende i det. Det lykkes kun på grund af dem. Vi bygger videre på et behov, og projektet drives af den vilje, der er blandt de frivillige og beboerne," siger Sara Terp Uhre.

Boligselskabet arbejder med social bæredygtighed under FNs Verdensmål. Projektet med de frivillige er støttet af Trygfonden.

Tager udgangspunkt i den enkelte frivillige

Boligselskabet har for tiden 8 frivillige, der hver især vælger, hvad de vil hjælpe med og hvornår.

Nogle tilbyder praktisk hjælp eller aktivt samvær, andre hjælper med papirsager, og et par reparerer cykler.

Boligselskabet har givet dem arbejdstøj med logo og en telefon. De har fået en grundig introduktion til tavshedspligt, og der er hentet børneattester på alle.

"Vi har lavet en aftale med vores frivillige, der minder om den ansættelseskontrakt vores medarbejdere får. På den måde er det meget styret af os, men der er også meget frihed i det, fordi beboerne kan ringe direkte til dem på arbejdstelefonen, og så laver de aftaler med dem, når det passer dem. Det fungerer superfint," siger Sara Terp Uhre.

De frivilliges billede og telefonnummer står på boligselskabets hjemmeside sammen med medarbejderne.

De frivillige får betalt kørsel, en julegave og 2 erfaringsmøder om året, men derudover klarer de det meste selv. Halvdelen af de frivillige bor hos boligselskabet. Resten kommer udefra. Boligselskabet har også søgt efter frivillige.

Artiklen fortsætter under billedet:

Nej tak til møder – vil bare hjælpe

"Mange af vores frivillige er glade for at komme direkte ud og hjælpe. Det kan være en frivillig, der er supergod til at hænge lamper op og samle skabe, og han vil bare gerne hjælpe de gamle damer. Alt det bureaukratiske og sociale, der kan være omkring foreningsliv, det gider de ikke rigtigt," siger Sara Terp Uhre.

Den største udfordring er at få beboerne til at bruge de frivillige. Det er lidt forskelligt fra frivillig til frivillig, hvor mange henvendelser de får. Corona har bremset det, men sådan et projekt kræver også tålmodighed, mener Sara Terp Uhre. Det breder sig fra mund til mund. Pengene fra Trygfonden løber snart ud, og boligselskabet har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske fremover.

"På en måde er det en enorm service vi tilbyder vores beboere, at de på vores hjemmeside kan finde en, de kan ringe til og sige: Jeg kan ikke overskue at hænge den her lampe op. Jeg har ikke familie. Kan I hjælpe mig? Så har vi nogle, der kan træde til, og det er fantastisk," siger hun.