Jens Henrik Jakobsen kom til Urbanplanen som ung præst. Han har set området forandre sig, men det gode sammenhold er der stadig.
Urbanplanen har ikke helt sluppet sit tag i Jens Henrik Jakobsen. 37 år som præst i Københavns største almene boligområde er lang tid, og det er ikke sådan lige at sige farvel til det sted og de mennesker, der har været med til at forme hans liv.
”Når jeg går i området, tænker jeg somme tider på, at der næppe er den opgang, jeg ikke har været i. Området har været så stor en del af mit liv, at jeg kommer til at savne det,” siger han.
Han gik på pension i begyndelsen af sommeren og har sat sig på terrassen bag den tomme præstebolig for at fortælle om, hvordan han oplever det store almene boligområde Urbanplanen, der blev opført omkring 1970 og siden har forandret sig meget.
Solvang Kirke
Indviet i 1976.
Ligger i Urbanplanen på Vestamager.
Sognet omfatter også helårsbeboede haveforeninger, to store kollegier, det store plejehjem Peder Lykke Centeret og en bid af Ørestaden.
1/ 2Urbanplanen ændrer sig, men der er stadig tid til en snak, når Jens Henrik Jakobsen møder en af de lokale beboere.
2/ 2Solvang Kirke er bygget I 1976 som en del af Urbanplanen. Foto Solvang Kirke
"Når jeg går i området, tænker jeg somme tider på, at der næppe er den opgang, jeg ikke har været i. Området har været så stor en del af mit liv, at jeg kommer til at savne det."
Jens Henrik Jakobsen
Præst i Urbanplanen
Fællesskabet fylder i hverdagen
Jens Henrik Jakobsen er vokset op på en gård i Vendsyssel, og det var egentlig ikke hans drømmejob at blive præst i Urbanplanen indtil han ankom med morgentoget fra Aalborg i 1985.
”Det var nyt og overvældende at færdes i et område som det her, men jeg blev taget godt imod i kirken og blandt folk i sognet. Jeg blev meget hurtigt glad for det,” siger Jens Henrik Jakobsen.
Det var især det stærke lokale fællesskab, der tiltalte ham. Det oplevede han både i Urbanplanen og Solvang Kirke, der er bygget som en del af Urbanplanen.
”Urbanplanen havde i starten et ry af problemfyldte familier og kriminalitet, fordi der var mange udflyttere fra Nørrebro og Vesterbro, der dengang blev saneret. Senere fik det i en periode ry af ghetto, men det er ikke det billede, jeg har. Det er af en dagligdag med socialt sammenhold og et godt fællesskab,” siger han.
Lidt mindre landsby
Udviklingen går stærkt i Urbanplanen i disse år. Der bygges nye boliger og institutioner, og den prisbelønnede Remisepark er blevet åbnet mod resten af byen og summer af liv. Her går Jens Henrik Jakobsen selv hen med sine børnebørn. Et andet eksempel på forandringerne er det butikscenter, der tidligere lå lige ved siden af Solvang Kirke. Det er for længst væk. Her blomstrer i dag røde valmuer foran en klynge nye svanemærkede boliger. De er opført af den almene boligforening 3B, der ejer Urbanplanen.
”Området har ændret karakter. Det er mindre landsbyagtigt end det var tidligere, men det er lykkedes at bevare fællesskabet. Der er mange, der arbejder for, at det skal være et godt sted at bo,” siger Jens Henrik Jakobsen.
Det gælder blandt andre medarbejderne i den boligsociale helhedsplan, der er et samarbejde mellem 3B, Københavns Kommune og Landsbyggefonden.
”Jeg vil gerne udtrykke min respekt for de boligsociale medarbejdere. De har gjort et virkelig godt boligsocialt arbejde og været sammenhængskraft i kvarteret. Det er dedikerede medarbejdere, der har fingeren på pulsen,” siger han.
Alle skal have råd til at være med
”Fra kirkens side gør vi også flere ting, der er med til at binde området sammen. Vi serverer for eksempel et billigt måltid mad hver onsdag for omkring 50 mennesker. Vi holder også julefest og sankthansfest, der er gratis for børn. Det er for at komme de familier i møde, som ikke har så meget,” siger Jens Henrik Jakobsen.
Beboerne i Urbanplanen har i gennemsnit lavere indkomst end i resten af hovedstaden. Det har Jens Henrik Jakobsen fået tæt på gennem kirkens sociale tiltag. Han har været med til at give trængte familier en ferie med Folkekirkens Feriehjælp og været engageret i at uddele julehjælp gennem alle årene.
Mange samtaler med beboerne
Jens Henrik Jakobsen har også altid haft fokus på at besøge beboere i deres hjem.
”Selv om folk bor tæt sammen og har et fællesskab, kan de godt være ensomme. Jeg husker for eksempel en dame, der nu er død. Hun var meget alene, og jeg snakkede med hende om løst og fast. Det ser jeg som noget meget meningsfyldt,” siger han.
”Man formes af det sted, man er, og de mennesker, man omgås. Jeg er nok blevet formet af Urbanplanen på den måde, at jeg har fået et særligt blik for det menneske, der har særlige behov,” siger Jens Henrik Jakobsen.