Mulig åbning for midlertidig opførelse af boliger til socialt udsatte

I forbindelse med en mindre regulering af planloven i 2017 blev det muligt i 10 år at benytte arealer under omdannelse til opførelse af midlertidige . Da der den 15. juni i år blev indgået en politisk aftale om en række ændringer i planloven, blev denne mulighed for midlertidigt at dispensere for en ellers vedtaget lokalplan udvidet til også at omfatte boliger til særligt socialt udsatte (også ofte kaldet ”skæve boliger"), midlertidige skoler, daginstitutioner med mere.

”Der er behov for både studieboliger og boliger til særligt socialt udsatte,” siger byggedirektør hos KAB, Rasmus Jessing.

”Derfor skal der med kyshånd tages imod alle muligheder, og vi vil da kigge på mulighederne. Især når det gælder boliger til særligt socialt udsatte. Indtil videre er der stort set ikke andre end os, der opfører dem,” fortsætter han.

Men skal almene boligorganisationer spille en rolle i denne sammenhæng, vil det i forbindelse med lovene, der skal realisere planlovsaftalen, formentlig kræve en del ændringer.

”Almene boliger finansieres via 30-årige realkreditlån. Det er inden for gældende regler ikke muligt at optage sådan et lån for opførelse af boliger, der kun har udsigt til at stå i ti år,” fortsætter han.

”Der er selvfølgelig altid muligheden for, at andre – er bygherrer, og vi så fungerer som administrationsselskab,” fortsætter han.

Hos BL – Danmarks Almene Boliger tager man som udgangspunkt også positivt imod de muligheder, der eventuelt kan opstå.

”Muligheden for midlertidigt at bygge noget andet end det, lokalplanen forudsætter, er i sig selv en fornuftig dispensation. Men der er behov for at se på, hvordan de almene boliger også kan bidrage med midlertidige boligtilbud,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.  

Lempeligere krav til parkeringspladser

Udover den eventuelle mulighed for midlertidigt byggeri af boliger til særligt socialt udsatte og ungdomsboliger på midlertidige arealer, giver seneste planlovsaftale også kommunerne mulighed for ikke at etablere parkeringspladser i nye lokalplaner - dog skal der sikres parkeringspladser til mennesker med handicap.

”Parkeringsbehovet er ikke det samme i alle boligområder, og det er vigtigt, at der med aftalen gives større fleksibilitet, så der ikke planlægges med flere parkeringspladser end der umiddelbart er brug for lokalt fx i de store tætbebygget byer,” siger Solveig Tingey og understreger, at parkeringspladser koster i budgettet:

"En udlægning af parkeringsplads er ofte forbundet med store merudgifter, og det skal dækkes indenfor det almene rammebeløb. I en tid med høje priser på byggematerialer mv. og generelt pres på rammebeløbet, er de reducerede krav en kærkommen håndsrækning til den almene sektor”.

Grøn planlov

Det er en planlovsaftale, der også i høj grad handler om at forbedre mulighederne for grønne omstillinger til fordel for klimaet. Noget af det kan på sigt lokalt få betydning for de almene boligorganisationer.

Aftalen indeholder eksempelvis aftale om forskellige initiativer, som skal fremme omstillingen fra benzinbiler til elbiler. Kommunerne får eksempelvis mulighed for øremærkning af grønne parkeringspladser til el- og delebiler. Ligesom det i aftalen præciseres, at kommunerne i nye lokalplaner kan reservere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer så som el- og delebiler.

”Når aftalen skal realiseres og lovgivningen kommer i høring, vil vi holde øje med at de gode ambitioner om grøn bæredygtighed også hænger sammen med den sociale og økonomiske bæredygtighed og derfor ikke medfører store ekstraomkostninger for almene boligorganisationer og beboere,” siger Solveig Råberg Tingey.