Da den almene boligsektor blev åben for alle

Den 10. juni 2008 fik BL – Danmarks Almene Boliger ny formand. Det blev den 48-årige direktør for boligorganisationen Lejerbo, Palle Adamsen.

Det var en socialt indigneret akademiker, der blev valgt til at repræsentere den almene sektor i forhold til myndigheder og andre interessenter.

”Det er helt uacceptabelt, at der i 2006 blev udsat 4.465 lejemål, fordi beboerne ikke kan betale husleje. Det er 4-5.000 tragedier hvert år,” udtalte den nyvalgte formand dengang til beboerbladet i sit tiltrædelsesinterview.

”Det væsentligste ansvar for at forhindre tragedierne ligger hos politikerne. Vi må fortsætte med at prøve at råbe dem op,” fortsatte han.

Den nyvalgte formand måtte dog snart erkende, at det med at råbe politikere op ikke var let.

Læs her, hvem der har sat sig i formandsstolen efter Palle Adamsen

Sat udenfor

Siden november 2001 var Danmark under statsminister Anders Fogh Rasmussen ledet af en borgerlig regering.

Den almene boligbevægelse blev dengang betragtet som tæt tilknyttet den socialdemokratiske arbejderbevægelse, og forholdet til de borgerlige politikere viste sig at være iskoldt.

”Min forgænger, Henning Kirk Christensen, og BL's daværende direktør, Gert Nielsen, var på et tidspunkt på besøg hos Bendt Bendtsen, der i Foghs regering var udnævnt som erhvervs- og boligminister. Det havde taget lang tid overhovedet at få mødet op at stå. Da det endelig lykkedes, tog det vel kun ti minutter, uden at de fik tilbudt hverken vådt eller tørt. Det var helt resultatløst,” fortæller Palle Adamsen.

”Vi var sat helt uden for klassen,” fortsætter han.

Flere venner

Syv et halvt år med kun begrænset politisk indflydelse på egen situation havde været dyrt.

”Boligforligene gav kun meget beskedne renoveringsrammer. Udviklingen af sektoren var i vid udstrækning sat i stå. Kræfterne skulle i stedet bruges på at afværge forsøg på blandt andet at få sektoren opløst via salg af boligerne,” forklarer Palle Adamsen.  

”Situationen var uholdbar. Nøglen til Studiestræde skulle deles med nogle flere. Boligselskabernes Landsforening skulle være et sted, hvor alle politiske partier kunne hente input til deres politik. Det samme gjaldt kommuner og andre interesseorganisationer,” fortsætter han.

Isen bliver brudt

Den nye strategi bar frugt. Samtidig var der kommet en ny generation af borgerlige politikere, for hvem resultaterne var vigtigere end historien. En af dem var Det Konservative Folkepartis Benedikte Kiær, der i februar 2010 blev udnævnt til social- og boligminister.

”Benedikte Kiær var en socialt orienteret konservativ. Hun forstod nødvendigheden af de almene boliger og kunne reelt godt lide dem. Samtidig var der finanskrise. Byggeriet var reelt ved at gå helt i stå. Dansk Byggeri kunne se potentialet i den renoveringstrængende almene boligsektor og skubbede derfor også på,” forklarer Palle Adamsen.

Resultatet blev et boligforlig, hvor rammen for renoveringer støttet af Landsbyggefonden blev øget med en fremrykning på 5 milliarder kroner.

”De foregående år var renoveringsrammerne på under 2 milliarder, så det var et gennembrud,” siger Palle Adamsen.

Boligforliget, der blev indgået i 2010, blev det første i en række forlig, der siden er blevet vedtaget med brede politiske flertal, som reelt nedbringer køen til renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden.

”Siden 2010 er der indgået forlig, der i alt giver Landsbyggefonden ret til at støtte renoveringer for 80 milliarder," siger Palle Adamsen.

Den sociale indsats

Sideløbende med det omfattende renoveringsniveau har boligforligene også givet Landsbyggefonden mulighed for at støtte sociale indsatser i trængende boligområder.

”Det har været en utrolig vigtig indsats, der har gjort en afgørende forskel,” siger Palle Adamsen.

”Før det blev muligt for Landsbyggefonden at understøtte boligsociale indsatser, var der beboerrådgivere rundt om i landet. Nu er der brede boligsociale indsatser i rigtig mange boligområder og visse steder kommunedækkende. De har omfattet alt fra økonomisk rådgivning, sundhedstiltag over lektiehjælp, fritidsjob og fritidsaktiviteter for børn og unge til kriminalitetsforebyggelse. Fra stort set ingenting er det lokale samarbejde omkring det boligsociale i dag velfungerende og omfatter - ud over vores boligorganisationer - kommuner, skoler, politi, foreninger og erhvervsliv. Det er dokumenteret, at det virker, og det er noget, alle i dag synes er godt," fortsætter han.

Og indsatserne har gjort en forskel.

”Hvis vi spoler filmen tilbage, var der eksempelvis aldrig styr på ugerne 7 og 8, hvor der rundt i landet var vinterferie og uge 42, hvor der var efterårsferie. Når børnene ikke gik i skole, gik der ild i vores materielgårde og containere. Det skete over hele landet. Men det fik vi langt hen ad vejen styr på gennem det boligsociale samarbejde. Det har forhindret, at vi fik svenske tilstande,” siger den tidligere formand for BL – Danmarks Almene Boliger.

Læs mere om det boligsociale arbejde her

Dyrt når problemer ikke løses

Palle Adamsen erkender dog, at indsatserne ikke er kommet i bund alle steder. I nogle afdelinger var de mest hårdkogte eller måske endda de mest socialt udsatte desværre i et eller andet omfang tabt til banderne.

”Nogle steder fik unge rødder lov til at sætte dagsordenen i sådan en grad, at sygeplejersker, taxa- og buschauffører samt mange flere, der havde vigtige opgaver at løse, ikke turde komme i området. Og når vi ikke får tilstrækkeligt styr på forhold, som løber af sporet, må vi altid forvente, at nogle reagerer og tvinger os til at få styr på det. Det er blandt andet forklaringen på, at der blev samlet et bredt politisk flertal bag parallelsamfundspakken i 2018,” siger Palle Adamsen.

”Jeg var stærkt imod den omfattende lovgivning. Den ramte alt for bredt og i mange tilfælde boligområder, der slet ikke havde problemer af denne karakter. Det var områder, hvor der stort set kun boede gode, ærlige borgere, der grundet regionale forhold måske havde mistet deres job og indkomst og manglede uddannelse. En af de få ting, de havde, var et godt hjem i et venligt miljø, der nu skulle rives op,” fortsætter han.

Læs om parallelsamfunds-lovgivningen her

Men at de almene boligorganisationer ikke var enige, ændrede ikke på, at det var et bredt politisk flertal, der vedtog parallelsamfundslovene.

”I forbindelse med en konference skældte jeg ud over, hvor vidtgående parallelsamfundslovgivningen var blevet. Pludselig kom en folketingspolitiker fra SF og spurgte, om ikke jeg gik med udenfor. Vi gik ud på gangen, hvor han skarpt spurgte, om jeg ikke kunne forstå, at de bare ville hjælpe os. I årtier har vi ikke selv kunnet løse de her problemer – tværtimod var de blevet større og omfattede nu regelmæssige skyderier i bestemte boligområder,” fortæller Palle Adamsen.  

”Jeg mener stadig, at parallelsamfundsloven er alt for omfattende. Den rammer tilfældigt, og den er stigmatiserende for dem, der bor i områderne. Hovedproblemet, politikerne reagerede på, var kriminaliteten. Den udøves oftest af få og ovenikøbet af få personer fra samme familier. Det er ikke boligorganisationerne, som har skullet løse problemerne med multikriminelle familier, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Det er et ansvar, der først og fremmest ligger hos myndighederne. Konsekvensen rammer alt for mange uskyldige og er i øvrigt også alt for dyr. Men vi kan lære af processen. Hvis vi ikke selv løser vores problemer og selv rydder op efter vores fejl, så kommer der nogle og tager kontrollen fra os,” fortsætter han.

God ledelse skal fremmes

Og der er efter den afgåede BL-formands opfattelse stadig udfordringer, som vi selv skal tage vare på, før andre gør det.

”Når der sker noget som det, der desværre skete i Østjysk Bolig, er det vigtigt og ikke mindst tillidsvækkende, at vi selv rydder op efter det. Det er blandt andet derfor, vi nu har et udvalg, som udarbejder anvisninger, der skal sikre god almen ledelse,” siger Palle Adamsen.

Læs om God Almen Ledelse her

”Det er også godt, at vi sammen med politikerne selv har forhandlet os frem til effektiviseringsdagsordenen, som vi har været en del af. Jeg ved da godt, at alle medlemmer ikke elsker den. Det er jo møg-besværligt. Men at spare beboernes penge er bare en fantastisk god øvelse. Udover at det er med til at sikre, at vi kan levere boliger, som alle kan betale, holder det os konkurrencedygtige," fortsætter han.

Læs mere om effektiviseringsaftalen her

Beboerdemokratiet

En vigtig udfordring for sektoren i fremtiden er ifølge Palle Adamsen også beboerdemokratiet.

”Det er blevet sværere og sværere at få folk til at engagere sig i beboerdemokratiet. Der er mange afdelinger, som kører uden en afdelingsbestyrelse. Det betyder, at boligorganisationen går glip af vigtige input om behov og problemer. Og problemer, som ikke løses, er som sagt altid kritisk. Beboerdemokratiet skal være fyldt op fra basis," siger Palle Adamsen.

”Beboerdemokratiet er noget, vi, der sidder i det, kun har til låns. Vi er her kun i en periode, og hvis ikke der kommer nye kræfter ind, får vi et beboerdemokrati, der kommer til at sidde i rigtig lang tid. Og så kan det efterhånden blive svært hele tiden at minde sig selv om, at man er der for at agere på andres vegne. Så bliver det svært at holde egeninteresser ude. 'Jeg plejer jo at gøre!', 'Jeg har ret til at gøre'. Det er en uheldig udvikling. Hvis vi ikke får beboerdemokratiet bygget op fra afdelingsniveau, bliver rekrutteringsplatformen for lille. De, der sidder i organisationsbestyrelserne og repræsentantskaberne skal udfordres for at holde sig skarpe,” fortsætter han.

Fremtiden

Palle Adamsens afgang fra den øverste post i BL er ikke et farvel til den bevægelse, som han har viet en stor del af sit liv til, og som han fortsat vil nære varme følelser for.

”Nu skal jeg have fuldt fokus på mit arbejdsliv her i Lejerbo. Det gælder også i de øvrige sammenhænge, hvor jeg stadig aktivt repræsenterer den almene bevægelse," siger han.

Palle Adamsen er formand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og medlem af Bygherreforeningens og Realdanias bestyrelser.

”Jeg flytter mig ud af den politiske del af den almene sektors virke for at blive mere orienteret mod drift og projekter. Jeg har aldrig set mig selv som en fuldblodspolitiker,” konstaterer han.