06. JUL. 2022 KL. 13:52
Stor udskiftning giver unge mulighed for en studiebolig
06. JUL. 2022 KL. 13:52
Det er vigtigt at skrive de unge op til en almen bolig i en tidlig alder. Så er der større chance for, at de kan få et sted at bo, når de har brug for det.
Det kan godt betale sig at anbefale de unge at blive skrevet op til en ungdomsbolig. Og det er endda gratis.
For ifølge Landsbyggefondens statistik flytter cirka 40 procent af de unge nemlig fra deres ungdomsbolig hvert år. Det betyder, at man ofte kan komme relativt hurtigt til, når man er aktiv boligsøgende - og skrevet op i en ung alder.
”Der findes over 40.000 almene ungdomsboliger i Danmark. Men der kan være lang ventetid, hvis man ikke er på forkant med at skrive sig op. For så har man et højt nummer på ventelisten, den dag, man har brug for en bolig,” fortæller Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.
Når først man har sit navn på ventelisten, så har man mulighed for at få en bolig. For ungdomsboliger kan gælde særlige kriterier, for eksempel at man bor langt væk fra uddannelsesinstitutionen eller har lav forældreindkomst.
Men der er også mulighed for at komme foran i boligkøen til mindre familieboliger via det, der hedder fleksibel udlejning. For eksempel, hvis man er ung og under uddannelse – eller bor langt væk og må pendle til uddannelsesstedet.
”Noget så simpelt som at skrive sine børn op på almene ventelister kan vise sig at blive den bedste gave, man som forældre nogensinde giver dem,” siger Solveig Råberg Tingey.
Læs her, hvordan du får en almen bolig
SÅDAN SKRIVER DU DIG OP
For at blive skrevet op til en almen lejebolig skal du kontakte den pågældende boligorganisation.
Du kan finde kontaktoplysninger til alle boligorganisationer på Danmarkbolig.dk
Prisen for opskrivning til en lejelejlighed eller et boligområde er forskellig fra boligorganisation til boligorganisation, og en eventuel betaling skal ske til den relevante boligorganisation.
Hvis du får brug for at ændre oplysningerne i din opskrivning, for eksempel dine kontaktoplysninger eller boligbehov, er det boligorganisationen, du skal kontakte.
Kilde: Danmarkbolig.dk
Storbyen er dyr at bo i
Da mange unge kun har SU, som er på lidt over 5.000 kroner efter skat om måneden, er der ikke plads til en høj husleje.
Derfor kan de unge studerende med fordel gå efter en almen bolig. For der er huslejen ofte væsentlig lavere end i det private, hvor udlejerne ofte tager over 5.000 kroner for selv små værelser i København og Aarhus.
”Af de 40.000 almene ungdomsboliger, der findes i Danmark, har 33.000 af dem en husleje på under 4.000 kroner. Det gælder også for ungdomsboliger, der ligger centralt i byerne. Og sammen med eventuel boligstøtte, bliver det pludselig en rimelig husleje,” forklarer Solveig Råberg Tingey.
På Danmarkbolig.dk kan du søge almene boliger i hele landet. På boligportalen er der både boliger, som aktuelt er ledige, men også udlejede boliger, som du kan skrive dig på ventelisten til.
Læs her, hvordan Lines mormor skaffede hende en bolig
UngdomsboligRapporten 2022 er på vej
I august udkommer BL med rapporten "UngdomsboligRapporten 2022", som er en årlig udgivelse.
Den giver et opdateret billede af de studerendes boligsituation og sætter fokus på udbuddet og behovet for egnede ungdoms- og studieboliger, som er til at betale med en begrænset studieøkonomi.
Læs senere artikler
Flere almene unge bryder den sociale uddannelsesarv
Om skribenten
Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Mest læste
Se alle artikler (3003)0