04. JAN. 2022 KL. 12:00
Maksimumbeløbet bliver nytårets hedeste boligpolitiske emne
04. JAN. 2022 KL. 12:00
Blandede byer har haft topprioritet i regeringen, og den seneste boligpakke er central i at indfri målet. Men maksimumbeløb og byggepriser er nu en stor forhindring, som skal løses.
I 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget et historiske boligforlig med en ramme til renoveringer af almene boliger på over 30 milliarder.
Det var også året, hvor politikerne indgik politiforlig, som indebærer fem bemandede politistationer i almene boligområder.
I 2021 kom forebyggelsespakken, der afskaffede ghettoprædikatet – men også medførte en ekstra kategori, nemlig ”forebyggelsesområder”.
Den 26. november vedtog regeringen sammen med SF, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Enhedslisten boligpakken, der frem mod 2035 sikrer en ramme på 10 milliarder til opførelse af mere alment byggeri.
Forventningen er, at de 10 milliarder skal blive til 22.000 ekstra almene boliger.
Almene udfordringer
Efter et par år med store politiske forlig og pakker, der har haft almene boliger som omdrejningspunkt, er der ikke umiddelbart store politiske aftaler på vej i 2022.
Det betyder dog ikke, at de almene boliger ikke vil være et centralt emne på Christiansborg i det nye år.
Om boligsituationen i de store byer
En gennemsnitlig lille ejerbolig på 60 kvadratmeter i København kostede i 2020 ifølge beregninger foretaget af Boliga gennemsnitligt 3.300.000 kroner. En toværelses leje-lejlighed på samme størrelse kostede ifølge beregninger fra Boligportalen samme år over 11.000 kroner om måneden.
Det er ikke kun i Hovedstaden, at boligpriserne er vanskelige at betale for mennesker med almindelige indkomster. I løbet af de seneste fem år er priserne i Odense vokset med 40 procent, så en 80 kvadratmeter stor ejerlejlighed i 5000 Odense C nu gennemsnitligt koster 1,9 millioner kroner. Nye privat opførte lejelejligheder på samme 80 kvadratmeter koster i Odense 7.800 kroner i husleje.
Både i Odense og København er der almene boliger, som kan lejes til en helt anden pris. I København kan 60 kvadratmeter lejes fr under 5.000 kroner. Det samme kan 80 kvadratmeter i Odense. Men i begge byer er der mange års ventetid på de almene boliger.
Læs senere artikler
Boligdirektør: ”Maksimumbeløbet er et impotent våben”
Boligdirektør: ”Vi har 15 millioner mindre at bygge for her i Esbjerg”
Priser på himmelflugt risikerer at sætte alment nybyggeri i stå
Et flertal Christiansborg har med boligpakken fra november forpligtet sig til, at der opføres flere almene boliger, som mennesker med almindelige lønninger kan betale.
Vælgerne mener det alvorligt
Senest grundlovsdag i juni 2023 skal Folketinget stå til ansvar overfor vælgerne.
En opinionsundersøgelse A&B Analyse lavede for Fagbladet Boligen i juli 2021 viste, at boliger almindelige mennesker kan betale var det emne flest vælgere op til kommunevalget den 16. november pegede på som vigtigst i bl.a. København og næstvigtigst i Odense.
Meget tyder således på, at vælgerne vil se resultater, og det kan stille politikerne i en tidklemme.
For selv om en valgdato om halvandet år måske kan synes lidt fjernt, så ligger den endog meget tæt på, når vi taler om byggeri. For det tager tid at bygge.
I det lys er den aktuelle situation med stigende byggepriser og et fastlåst maksimumbeløb en stor udfordring.
For resultatet kan være, at det almene byggeri går i stå fremfor at få det ekstra skub, som er formålet med den seneste boligpakke.
Suez og corona
På grund af blandt andet coronakrisen og forstoppelse i Suezkanalen er der alvorlig mangel på mange byggematerialer, hvilket presser priserne op. Sammenholdt med stigende grundpriser med mere er mange almene byggeprojekter sendt til tælling.
Boligerne kan simpelthen ikke opføres inden for det politikerbestemte maksimumbeløb, der i 2022 i hovedstadskommunerne vil være 24.700 kroner.
Hvis regeringen og partierne bag boligaftalen fra november ikke skal stå med et alvorligt forklaringsproblem, skal der gang i byggeriet af almene familieboliger.
Giftigt dilemma
Den aktuelle situation i byggeriet har fanget både politikerne og boligselskaberne i et giftigt dilemma.
Boligselskaberne har investeret tid og penge i et få byggeprojekter op at stå, men det har været til ingen verdens nytte, når maksimumbeløbet er kommet til at halte så meget efter de aktuelle byggepriser.
Politikerne har investeret politisk kapital i et sikre flere almene boliger og blandede byer, men vi kan i stedet se ind i et byggestop, som også vil have langsigtede konsekvenser. For det tager tid at forberede nybyggeri.
Maksimumbeløbet bliver nytårets hedeste boligpolitiske emne.
Om opinions-undersøgelserne
Næsten 70 procent af vælgerne i København frygter, at de stigende boligpriser i København på et tidspunkt medfører, at de selv, eller nogen de holder af, bliver nødt til at flytte fra København. I Odense delte næsten halvdelen af borgerne samme frygt.
Over en tredjedel af Københavns vælgere gav før kommunevalget udtryk for, at boliger til alle, man kan betale med en almindelig løn, var kommunalvalgets vigtigste emne.
Undersøgelserne er foretaget i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 50.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamling er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema.
Målgruppen for undersøgelserne er alle personer i Alderen 18-80 år bosiddende i Københavns og Odense Kommune. 1.008 personer bosiddende i København deltog i undersøgelsen. 1004 Odenseanere deltog.
Om skribenten
Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Et blik på fremtidens VollsmoseRegnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Et blik på fremtidens VollsmoseMest læste
Se alle artikler (2972)0