Maksimumbeløbet bliver nytårets hedeste boligpolitiske emne

I 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget et historiske boligforlig med en ramme til renoveringer af almene boliger på over 30 milliarder.

Det var også året, hvor politikerne indgik politiforlig, som indebærer fem bemandede politistationer i almene boligområder.

I 2021 kom forebyggelsespakken, der afskaffede ghettoprædikatet – men også medførte en ekstra kategori, nemlig ”forebyggelsesområder”.

Den 26. november vedtog regeringen sammen med SF, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Enhedslisten boligpakken, der frem mod 2035 sikrer en ramme på 10 milliarder til opførelse af mere alment byggeri.

Forventningen er, at de 10 milliarder skal blive til 22.000 ekstra almene boliger.  

Almene udfordringer

Efter et par år med store politiske forlig og pakker, der har haft almene boliger som omdrejningspunkt, er der ikke umiddelbart store politiske aftaler på vej i 2022.

Det betyder dog ikke, at de almene boliger ikke vil være et centralt emne på Christiansborg i det nye år.

Et flertal  Christiansborg har med boligpakken fra november forpligtet sig til, at der opføres flere almene boliger, som mennesker med almindelige lønninger kan betale.

Vælgerne mener det alvorligt

Senest grundlovsdag i juni 2023 skal Folketinget stå til ansvar overfor vælgerne.

En opinionsundersøgelse A&B Analyse lavede for Fagbladet Boligen i juli 2021 viste, at boliger almindelige mennesker kan betale var det emne flest vælgere op til kommunevalget den 16. november pegede på som vigtigst i bl.a. København og næstvigtigst i Odense. 

Meget tyder således på, at vælgerne vil se resultater, og det kan stille politikerne i en tidklemme.

For selv om en valgdato om halvandet år måske kan synes lidt fjernt, så ligger den endog meget tæt på, når vi taler om byggeri. For det tager tid at bygge.

I det lys er den aktuelle situation med stigende byggepriser og et fastlåst maksimumbeløb en stor udfordring.

For resultatet kan være, at det almene byggeri går i stå fremfor at få det ekstra skub, som er formålet med den seneste boligpakke.

Suez og corona

På grund af blandt andet coronakrisen og forstoppelse i Suezkanalen er der alvorlig mangel på mange byggematerialer, hvilket presser priserne op. Sammenholdt med stigende grundpriser med mere er mange almene byggeprojekter sendt til tælling.

Boligerne kan simpelthen ikke opføres inden for det politikerbestemte maksimumbeløb, der i 2022 i hovedstadskommunerne vil være 24.700 kroner.

Hvis regeringen og partierne bag boligaftalen fra november ikke skal stå med et alvorligt forklaringsproblem, skal der gang i byggeriet af almene familieboliger.

Giftigt dilemma

Den aktuelle situation i byggeriet har fanget både politikerne og boligselskaberne i et giftigt dilemma.

Boligselskaberne har investeret tid og penge i et få byggeprojekter op at stå, men det har været til ingen verdens nytte, når maksimumbeløbet er kommet til at halte så meget efter de aktuelle byggepriser.

Politikerne har investeret politisk kapital i et sikre flere almene boliger og blandede byer, men vi kan i stedet se ind i et byggestop, som også vil have langsigtede konsekvenser. For det tager tid at forberede nybyggeri.

Maksimumbeløbet bliver nytårets hedeste boligpolitiske emne.