Energichef: ”Beboerne har sparet over 35 millioner”

Boligselskabet Sjælland har satset stort på energieffektiviseringer de sidste seks år. Så stort, at de ved udgangen af sidste år har sparet beboerne for 35,7 millioner kroner siden 2015.

"2021 blev det gyldne år. Vi har en målsætning om at spare 2 procent om året på blandt andet vand og varme. Men afdelingerne har tilsammen hevet 1,6 procent mere hjem på den fælles vand- og varmeregning, så de nu er oppe på en samlet besparelse på 13,6 procent siden 2015," fortæller Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, der er bæredygtigheds- og energichef i Boligselskabet Sjælland.

Det flotte resultat er blandt andet lykkedes, fordi Boligselskabet Sjælland i foråret 2020 kiggede dybt i krystalkuglen og ”forudså”, at der var uro på vej på el- og gasmarkedet. Derfor fastlåste de priserne på el og gas, da corona-pandemien ramte Danmark.

"Det var vist mere snusfornuft. Men det viste sig at være en rigtig god idé at slå til, da el- og gaspriserne var helt i bund i foråret 2020. Det har sparet beboerne enormt mange penge. Faktisk har de sparet en meromkostning på 50 procent på den el, som bliver brugt på fællesområderne og over 100 procent på det fælles forbrug af naturgas," fortæller energichefen i boligselskabet.

De fleste har hørt om – og mange mærker det også allerede på pengepungen – at priserne er stukket helt af på el- og gasmarkedet. Stigninger, som ingen kunne have forudset.

"Markedet er enormt følsomt lige nu. Det, vi ser i dag, kan se helt anderledes ud i morgen. Holder priserne sit nuværende høje leje, betyder fastlåsningen, at afdelingerne undgår prisstigninger på cirka 6 millioner om året på el og 7-9 millioner kroner på naturgas. Det er da også en slat," konstaterer Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt og fortsætter:

"Det giver os ro i maven. Men det er nu alle vores andre indsatser på energi-fronten, som vi er stolte af – og som vi ved, er langsigtede indsatser." 

Forbruget reduceres årligt med 2 procent

Boligselskabet har siden 2015 haft stort fokus på at mindske boligernes energibehov. Give lejerne mulighed for at sænke deres energiforbrug, uden at de skal gå på kompromis med komforten. Og med størst mulig økonomisk fordel.

Derfor satte Boligselskabet Sjælland sig et ambitiøst mål – at reducere energi- og vandforbruget i afdelingerne med 2 procent om året.

"Det kræver omfattende vejledning og masser af inspiration til driften og beboerne, så de kan se lyset i at ændre adfærd. Og vi har også lavet det helt store tjek af boligselskabets ejendomme for at belyse, hvor vi skal sætte ind, så de får en mere grøn profil. For eksempel med udfasning af naturgasfyr, isolering af gamle rør og energirigtig belysning," siger han.

Som årene er gået, er det blevet til rigtig meget.

"Samlet set har vores energitiltag i 2021 sparet beboerne for en gennemsnitlig ekstraudgift til vand og varme på 2.000 kroner om året per bolig. Det er virkelig godt gået," siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Det har de gjort

"Vi satte os et mål, og så startede vi med de lavest hængende frugter, som vi vidste, afdelingerne ville bakke op om," siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Her er et par af indsatserne:

• Sparebrusehoveder i alle boliger, som bruger langt mindre vand end normale brusere
• Optimeret ventilationen, som er energisluger på el og varme
• Optimeret varmecentralen med nye pumper og styringsredskaber
• Efterisoleret gamle rør, så der ikke er varmetab i kældrene
• Skiftet til LED-belysning på alle fællesarealer, som bruger fem gange mindre el og giver store besparelser på driften.
• Lavet spareguides til beboerne om, hvor de kan få mest muligt ud af energien

Men de er også gået efter de højthængende frugter, hvor de tænker i store energiløsninger, der er i synk med klimakravene og samtidig sparer beboerne penge.  

"Vi bruger meget tid på at blive klogere på vores energidata. Og udnytte den data til at lave performancevurderinger af afdelingerne. Vi kigger både på de afdelinger, hvor forbruget er stort. Men holder også øje med, om afdelinger med et lavt forbrug pludselig får et overraskende forbrug," siger energichefen.

Og lige til højrebenet ligger selvfølgelig beboeradfærden. Her samarbejder boligselskabet med antropologer for at blive skarpere på, hvorfor beboerne gør, som de gør – og hvordan de kan nudge dem i en grøn retning.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Energipulje

”I 2015 etablerede vi en pulje i boligselskabet på 50 millioner, som er øremærket energi- og bæredygtigheds-tiltag. Den har afdelingerne benyttet rigtig meget og laver projekter for cirka 10 millioner om året,” fortæller Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Puljen fungerer ved, at de afdelinger, som ønsker at etablere grønne løsninger som eksempelvis en affaldsløsning med nedgravede beholdere eller ny ventilation, så kan de låne penge i puljen. Lånet er rente- og gebyrfrit.

Lånet afdrages med besparelserne, og pengene kommer derfor løbende tilbage i puljen til brug for andre afdelingers projekter.

Hvad er dine råd til de boligorganisationer, som har svært ved at komme i gang med energitiltag i afdelingerne?

Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt:

• Prioriter energi og bæredygtighed, for det er en super god forretning. Guleroden er meget stor økonomisk.
• Sæt ressourcer af til at arbejde med det. Det skal ikke bare være en enkelt ildsjæl blandt varmemestrene. Det skal være forankret i organisationen.
• Grib det meget systematisk an. Ellers løber man i alle mulige retninger. For det er nemt at blive grebet af alle mulige fede løsninger på markedet.
• Sørg for at planlægge tiltagene i de enkelte boligområder. Og få dem sat i gang på en gang. Så undgår man også at forstyrre beboerne unødigt.
• Inddrag beboerne så meget som muligt. Det er jo beboerne, der ved, hvor ”gulvbrædderne knirker” og kan byde ind med gode ideer.

Det skal der ske nu

”Lige nu arbejder vi på, hvordan vi får udfaset alle naturgasfyr inden 2030. For det er cirka 20 procent af vores boliger, som bliver varmet op med naturgas,” siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Energichefen ser allerhelst, at de bliver koblet på fjernvarme, hvor det overhovedet er muligt. Men varmepumper, i form af luft til vand-anlæg eller jordvarme er også en mulighed, hvis afdelingen ligger i et område, hvor der ikke er fjernvarme.

Det er en dyr investering for en afdeling at konvertere til ny varmekilde. Så boligselskabet vil sammen med afdelingen kigge på totaløkonomien.

De kigger blandt andet ind i, om det kan svare sig at afskrive det nuværende fyr over 10 år i stedet for 20 i dag, så de fleste naturgasfyr er afskrevet i 2030. Og om det kan forsvares overhovedet at bevare fyrene, hvis gaspriserne går amok igen?

”Et er sikkert. Vi kommer ikke til at anbefale et nyt naturgasfyr, når vi nærmer os 2030,” griner bæredygtigheds- og energichefen i Boligselskabet Sjælland.