Økonomisk rådgiver: Pas på de skjulte regninger

1. Læg et budget

Start med at lægge et budget, der giver dig et overblik over alle dine indtægter og udgifter, lyder første råd fra den økonomiske rådgiver. Find først de største poster: Din husleje, dine forsikringer, el, vand og varme. Du finder beløbene i din netbank ved at kigge alle konti igennem. Bagefter kan du danne dig et overblik over alle de mindre udgifter, der tilsammen kan løbe op i store beløb.

Nogle netbanker giver et forbrugsoverblik, hvor de deler dine udgifter op i forskellige kategorier. Det kan give et overblik over, hvor mange penge du bruger på for eksempel sport, biografture og madlavning.

Nogle banker hjælper med at lave et budget. Flere kommuner har økonomiske mentorer, der laver budgetter, og Forbrugerrådet Tænk har en gratis gældsrådgivning. Du kan også kaste dig ud i budgettet på egen hånd ved hjælp af en gratis skabelon, som du finder ved at søge på ”budget + skabelon” på nettet.

2. Pas på de skjulte regninger

Du tænker måske ikke over, hvor mange penge du hver måned kaster afsted til streamingtjenester, foreningsabonnementer og cloud-løsninger, der opbevarer dine billeder og andre digitale minder i skyen. Det er de beløb, som den økonomiske rådgiver kalder for ”de skjulte regninger”. Det gør hun, fordi de som regel ikke er koblet op på betalingsservice. Og derfor bliver du ikke varslet i eBoks, inden pengene bliver trukket.

Nogle beløb bliver trukket direkte over dit betalingskort, mens andre kan blive trukket over dit telefonabonnement. Gå alle beløb grundigt igennem på din konto og sørg for at få en oversigt over, hvad din telefonregning indeholder. Hold også øje med apps, der koster penge, brilleabonnementer og online-spil, der som regel heller ikke kører over betalingsservice.

3. Har du brug for internet?

Del dit budget op i en liste over ”need to” og ”nice to”. Tænk over konsekvenserne, når du vælger ud, hvad du har brug for. Det giver sig selv, at det er nødvendigt at betale for din elregning. Konsekvensen er, at regningen ryger til inkasso, og din strøm bliver slukket. Men stopper du en streamingtjeneste i en periode, kan du sikkert sagtens leve med konsekvenserne.

Bor du et sted i landet, hvor dækningen er god, og har du meget data i dit telefonabonnement, kan du bruge ”internetdeling” på telefonen i stedet for wi-fi. På den måde sparer du flere hundrede kroner hver måned ved at skille dig af med din router.

4. Hold øje med betalingsservice

I øjeblikket stiger regningerne, fordi el og varme bliver dyrere. Det kan betyde, at der mangler penge på din budgetkonto, når regningerne skal betales. Derfor er det en god ide at holde øje med, om regningerne er større, end de plejer. Kig på de tidligere regninger eller brug bankens forbrugsoverblik – og se, om du har mulighed for at føre flere penge over på din budgetkonto.

Dine regninger kan nemlig kun blive betalt, når der er penge på kontoen – det gælder også, selvom de er tilmeldt betalingsservice (PBS). Mangler der penge, kan du risikere, at betalingsservice først trækker beløbene for senere at føre dem tilbage til den slunkne konto.

5. Bryd tabuet – bed om hjælp

Selvom det er et tabu at have brug for hjælp, skal du bide skammen i dig og række ud, så snart du har en regning, du har svært ved at betale, lyder det fra den økonomiske rådgiver. Problemet bliver større, hvis du venter med at række ud.

Start med at finde ud af, om der er nogle offentlige ydelser, du er berettiget til. Boligstøtte er et skattefrit tilskud til din husleje, og du skal selv søge om det. Find ud af, hvor meget du cirka kan få, lige her. Udbetaling Danmark står for boligstøtten og kan altid kontaktes her.

Du kan også kontakte din kommune for at høre, om du har ret til hjælp.

Via kommunen kan du måske få økonomisk friplads til daginstitutionen, hvis du har børn. Eller paragraf 34, hvis du er på offentlig forsørgelse og har særligt høje boligudgifter.

Det er også muligt at hive fat i dem, du skylder penge for at få overblik over, om du kan afdrage på regningen.

Når du har kontaktet kommunen og Udbetaling Danmark, er det en god ide at række ud efter én, du har tillid til. Det kan være en nabo, en ven eller et familiemedlem. Det er også en god ide at spørge, om dit boligselskab har en økonomisk rådgivning.