Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste

Den 1. december er dagen, hvor børn og voksne i spænding åbner den første låge i julekalenderen. Men det er også dagen, hvor de almene boligorganisationer holder vejret, mens de tjekker, om deres boligområder er landet på Boligministeriets lister over udsatte områder.

Men der er igen i år gode nyheder. For der er færre såkaldte parallelsamfund i 2022 – 10 områder i dag mod 12 sidste år.

”Vi glæder os først og fremmest over, at der i år ikke er nye omdannelsesområder. Samtidig er det glædeligt, at der for fjerde år i træk er færre områder på både parallelsamfundslisten og listen over udsatte boligområder,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.  

Aldersrogade på Nørrebro er et af de områder, som ikke længere er et såkaldt parallelsamfund. De kan glæde sig over et højere uddannelsesniveau blandt beboerne i området. Det skyldes blandt andet, at flere beboere har fået godkendt den uddannelse, som de har haft med fra hjemlandet. Bolig-området i København lå ellers lige på vippen til at blive et omdannelsesområde, fordi de i fire år har været på listen over parallelsamfund – og på femte år falder hammeren.

Også antallet af udsatte boligområder er gået ned i 2022 – 17 områder i dag mod 20 sidste år. Blandt andet er Houlkærvænget i Viborg ikke længere på listen, fordi flere af deres beboeres er kommet i arbejde eller uddannelse, og dermed er færre på offentlig forsørgelse.

”Der bliver knoklet lokalt, og flere kommuner og boligorganisationer har indgået strategiske udlejningsaftaler og lagt en kæmpe indsats i det boligsociale arbejde. Det er dejligt at se, at de mange indsatser har en effekt,” siger Solveig Råberg Tingey.

Det store arbejde med boligsociale indsatser er helt klart en af hovedingredienserne i at få boligområderne på rette fode. Det styrkede samarbejde imellem kommuner, boligorganisationer, Landsbyggefonden, lokale aktører, folkeskoler og politi har givet beboerne bedre muligheder for at komme tættere på et job og uddannelse – og givet sunde alternativer til kriminalitet.

Også obligatorisk fleksibel udlejning, som boligområderne på ministeriets fire lister er underlagt, har de senere år resulteret i en mere blandet beboersammensætning, da kommunerne og boligorganisationerne styrer tilflytningen til områderne efter særlige kriterier. Det har betydet, at personer i arbejde eller uddannelse, og som kan fremvise en ren straffeattest, kan flytte ind i de boligområder.

I Københavns Kommune har den målrettede boligsociale indsats og byudvikling på tværs af kommunens forvaltninger og boligselskaberne i områderne båret frugt. I 2018 havde Københavns Kommune syv områder på omdannelseslisten. I dag kan de glæde sig over, at de kun har ét område tilbage på listen, Mjølnerparken på Nørrebro.

Artiklen fortsætter under citatet.

Sådan ser den opdaterede liste ud for 2022:

Ingen nye omdannelsesområder er tilføjet listen i 2022. 

Se Boligministeriets opdaterede lister her

10 boligområder på listen over parallelsamfund – mod 12 områder sidste år. Se listen som .pdf her

17 boligområder på listen over udsatte områder – mod 20 områder sidste år. Se listen som pdf her

67 boligområder på listen over forebyggelsesområder – mod 62 områder sidste år. Se listen som .pdf her

Sådan ender et boligområde på Boligministeriets lister

Siden 2010 har skiftende regeringer udgivet lister over udsatte boligområder. Kriterierne for, om et boligområde er et forebyggelses- eller udsat område, et parallelsamfund eller omdannelsesområde har igennem tiden været forskellige.

I dag skal man blandt andet opfylde to af følgende kriterier for at komme i betragtning:  

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Derudover gælder følgende regler for de fire lister:

Listen over udsatte boligområder omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, som adskiller sig fra det omgivende samfund på kriterier som beskæftigelse, uddannelse, indkomst og kriminalitet. Her skal to af de fire ovenstående kriterier være opfyldt.

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af de fire ovenstående kriterier er opfyldt:

Har et boligområde været 5 år på listen over parallelsamfund, bliver det betegnet som et omdannelsesområde og bliver underlagt krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent.

Listen over forebyggelsesområder omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 pct., og hvor mindst to af ovenstående kriterier er opfyldt.

Læs mere om parallelsamfund på BL's hjemmeside