Hvad betyder de nye klimakrav for dig som bygherre?

Hvis Danmark skal nå de nationale klimamålsætninger og kravene i Paris-aftalen, er det nødvendigt, at den samlede byggebranche strammer op på, hvor meget CO2 de udleder. For byggeriet fylder en stor del i CO2-regnskabet.

Derfor har Folketinget besluttet, at alt opvarmet nybyggeri fra januar 2023 skal dokumentere sin klimapåvirkning. Og er byggeriet over 1.000 m2, skal grænseværdien på 12 kg CO2-ækvivalenter/m2/år overholdes. Og I skal være opmærksomme på, at grænseværdierne for CO2-udledningen bliver sat ned løbende hen over de kommende år.

”Med sektorens store volumen har vi et kæmpe ansvar for at nedbringe CO2-udledningen. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at bidrage til den grønne omstilling,” siger Niklas Jarnit, sekretariatsleder i AlmenNet.

Indførelsen af de nye klimakrav til nybyggeri er et af initiativerne i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som har til formål at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning. 

Her er de to nye klimakrav

De to nye bestemmelser i bygningsreglementet gælder for de nybyggerier, I søger byggetilladelse til efter 1. januar 2023, og som også er omfattet af krav om energiramme:


1. Livscyklusvurdering (LCA-beregning):

Som bygherre skal I fremover dokumentere nybyggeriets klimapåvirkninger med en LCA-beregning. Det vil sige en klimaberegning, som beregner byggeriets klimapåvirkning over en periode på 50 år. 

LCA-beregningen skal omfatte store dele af bygningens livscyklus over en periode på 50 år, blandt andet produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid.

2. CO2-udledning:

Nybyggeri over 1.000 m2 må fra januar 2023 ikke overstige en grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter/m2/år for det samlede CO2-udslip fra materialer og bygningens energiforbrug.

Fra 2025 er det forventningen, at der også indføres en øvre grænseværdi for CO₂-udledningen for nybyggeri under 1000 m².

Selvom det kan lyde drastisk, er der ingen grund til panik ifølge Niklas Jarnit:

”De nye klimakrav giver plads til, at branchen kan øve sig. I dag udleder boligbyggeri i gennemsnit 9,6 kg CO2-ækvivalenter/m2/år, hvilket er væsentligt under de 12, som bliver rammen fra januar.”.

Det er Civica og Slagelse Boligselskab gode eksempler på. De har begge opført nye boligbyggerier med lavere CO2-aftryk, end bestemmelserne bliver fra nytår.

Her kan du dykke ned i LCA-beregningerne på Civicas afdeling Markhaven og Slagelse Boligselskabs afdeling Engdraget og se bygningernes klimapåvirkninger fordelt på livscyklusfaser.

Læs mere om de nye bestemmelser her

Artiklen fortsætter under citatet

Hvem har ansvaret?

Som bygherre er det dit ansvar at levere dokumentationen for bygningens klimapåvirkninger for alt nybyggeri – og dermed også for, at den gældende grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter/m2/år for nybyggeri over 1.000 m2 bliver overholdt.

I skal også sikre, at den påkrævede dokumentation bliver sendt til kommunen i forbindelse med færdigmelding af byggeriet.

Endelig skal du som bygherre forvente, at I løbende igennem byggeprocessen skal tage stilling til byggeriet, for eksempel i forbindelse med valg alternative materialer, som kan have en betydning for byggeriets klimapåvirkninger.

Du kan læse hele guiden om bygningsejers rolle her 

Hvad med renoveringer?

Der er endnu ikke nogen krav til renoveringer, men det ligger som en del af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri at kigge på mulighederne for at sætte tilsvarende mål for renoveringer ud fra en helhedsbetragtning.

”Det er stadig uvist, hvordan man vil gribe renoveringerne an. Her er både klimapotentialet ved at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt, potentialet ved at energirenovere, klimaparametre som styringsredskab for valg i forbindelse med renoveringer og meget mere. Det er noget af det, som BL og den øvrige byggebranche kigger på i samarbejde med Bolig- og Planstyrelsen,” fortæller Niklas Jarnit.