Boligorganisationer: ”Vi er ikke længere i farezonen”

”Vi kan nu ånde lettet op. Tallene er offentliggjort, og Den Grønne Trekant er i år ikke på regeringens parallelsamfundsliste,” er de glade ord fra Jan Hyttel, formand i Bo-Vita, som administrerer de fleste af boligerne i boligområdet Aldersrogade/Den Grønne Trekant på Nørrebro i København.

Han har som mange andre i de almene boligorganisationer ventet på offentliggørelsen af parallelsamfundslisten med en blanding af nervøsitet og spænding.

Men det blev heldigvis en glædens dag for både Bo-Vita og Vibo, som begge har boliger i Aldersrogade/Den Grønne Trekant. Området har nemlig i fire år været på listen over parallelsamfund, fordi de sidste år havde blot én beboer for meget med for lidt uddannelse. Det gjorde, at de måtte blive endnu et år på parallelsamfundslisten. Med fare for i år at blive et omdannelsesområde, hvor de ville være tvunget til at reducere til 40 procent almene familieboliger i området. 

De har med boligsociale indsatser vendt skuden. Blandt andet i arbejdet med at motivere flere til at gå i uddannelse og også gjort en stor indsats for at få registreret de uddannelsesbeviser, som en del af beboerne har med fra deres hjemland.

”Derudover har aftalen med Københavns Kommune om at udleje boliger i Den Grønne Trekant på fleksible kriterier betydet, at flere unge i arbejde eller med uddannelse er flyttet dertil,” fortæller Jan Hyttel.

Han kan fortælle, at et stort flertal af beboerne i afdelingen for nylig stemte for en plan, hvor man fortætter/bygger flere private boliger for at blive et mere blandet boligområde.

”Det gør jo, at boligafdelingen bevæger sig endnu længere væk fra kriterierne om nogensinde at blive et omdannelsesområde,” siger Jan Hyttel, der er formand i Bo-Vita.

Boligselskabet Vibo administrerer 234 af boligerne i Aldersrogade/Den Grønne Trekant. De kan som Bo-Vita heller ikke få armene ned over den gode nyhed om, at boligområdet ikke længere er et parallelsamfund.  

”Jeg er bare SÅ glad. Alle har arbejdet hårdt på at få os væk fra listen i flere år for at undgå de uoverskuelige konsekvenser, det ville have fået, hvis vi var endt som et omdannelsesområde. Nu glæder jeg mig til at fortælle vores afdelingsbestyrelse, at de ikke behøver at bekymre sig længere,” fortæller Kaare Vestermann, administrerende direktør i Vibo.

Kaare Vestermann har kun rosende ord for, hvordan de stærke samarbejder, de har med Bo-Vita, Københavns Kommune, medarbejderne i helhedsplanen og mange andre har resulteret i de mange indsatser, som endelig har haft en mærkbar virkning.

”Nu klør vi fortsat på derude – arbejdet stopper ikke her,” siger den stålsatte direktør i Vibo.

Artiklen fortsætter under citatet

BoligViborg: ”Vi skaber relation mellem beboer og virksomhed”

Boligområdet Houlkærvænget i Viborg er i dag lettede over at få den gode nyhed, at de ikke længere står på listen over udsatte boligområder. De har nemlig færre beboere på offentlig forsørgelse, end de havde i 2021, og lever ikke længere op til kriteriet om, at 40 procent af beboerne står uden for arbejdsmarkedet. De er nu nede på 39,3 procent, hvilket får dem væk fra listen. 

”Det er en superdejlig nyhed at få, og det vil i den grad også glæde vores beboere i området. Det er et positivt tegn på, at vores boligsociale indsatser og samarbejder med Landsbyggefonden, kommune, lokale virksomheder og foreninger har virket,” siger Grethe Hassing, direktør i BoligViborg.

En af de indsatser, som Grethe Hassing fremhæver som en vigtig kilde til den positive udvikling, er projekt Jobløft, som har kørt i knap to år i udsatte boligområder i Viborg og Silkeborg kommuner, med støtte fra Poul Due Jensen Fonden.

Målet med projektet er at matche beboerne med boligorganisationernes leverandører – lige fra tømrerfirmaer, rengøringsfirmaer og cateringleverandører. At tale, træne og uddanne beboerne, så de er klar til at komme i job. I et tempo, som passer de udsatte beboere.

”Indtil videre har vi med Jobløft fået 25-30 beboere i job fra Houlkærvænget. Vi skaber relationen mellem beboer og virksomhed. Og sammen med vores leverandørvirksomheder sørger vi sammen for, at der kommer et godt jobmatch. Vi sikrer, at beboeren lander på den rigtige hylde i det rigtige firma, hvor de passer ind med de udfordringer, de nu engang har,” fortæller Grethe Hassing.

Hun er fuldstændig forvisset om, at det er projekt Jobløft, som har løftet boligområdet ud af listen over udsatte boligområder. De er derfor også rigtig glade for, at de i de næste to år kan fortsætte den ekstra jobindsats i Houlkærvænget i Viborg.

”Som vi siger heroppe i den boligsociale helhedsplan, ’der skal drikkes mange kopper kaffe for at få en brandkadet’. De nære relationer, som vi kan skabe gennem vores boligsociale indsatser for sammenhængskraft og medborgerskab, og det, at det er individbaseret, er en nødvendighed for at få vores udsatte beboere videre i systemet,” fortæller Grethe Hassing.

Processen bliver fulgt

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav i november en rapport om, hvordan det går i omdannelsesområderne. Her er konklusionen, at områderne er kommet godt fra start i forhold til målet om ikke at være på listen i 2030. Eksempelvis går børnene i områderne nu i dagtilbud i samme omfang som i resten af befolkningen. Men rapporten understreger også, at der fortsat er store sociale udfordringer.

Der er i forskermiljøet enighed om, at det går bedre i parallelsamfundsområderne. Men der er også usikkerhed, i forhold til hvad det skyldes.

”På sigt vil de mange sociale indsatser have en effekt. Men på nuværende tidspunkt ved vi simpelthen for lidt til at konkludere, om fremskridtene i områderne skyldes, at problemerne reelt bliver løst, eller de bare flyttes,” siger seniorforsker ved Aalborg Universitets institut for Byggeri, By og Miljø, Rikke Skovgaard Nielsen.

Svaret på det og mange andre forhold vil utvivlsomt komme. BUILD følger sammen med VIVE omdannelserne i de 15 områder over en tiårig periode for at belyse, hvilke forandringer og virkninger der følger med. Følge-evalueringen af omdannelsesområderne, som består af et fysisk spor og et socialt spor, er iværksat af Landsbyggefonden. Det fysiske spor gennemføres af BUILD, mens det sociale spor gennemføres af VIVE.