06. APR. 2022 KL. 15:21
To almene favoritter videre mod Renoverprisen 2022
06. APR. 2022 KL. 15:21
144 renoveringsprojekter til Renoverprisen er nu gennemgået og sorteret. 21 projekter er nu ét skridt nærmere en endelig nominering til brancheprisen Renover Prisen.
Renoveringen af Moldeparken i Vejle og et projekt i boligbebyggelsen Ellebo er to af årets kandidater til en nominering til Renoverprisen 2022.
Det er i år 10. gang at Renover Prisen uddeles.
144 renoveringsprojekter blev indstillet til Renoverprisen 2022. De har nu været under lup hos Renoverprisens nomineringsudvalg, der har foretaget den første vurdering af projekterne.
Hermed er feltet kogt ned til 21 renoveringsprojekter, og det er fra dette felt, at ni projekter nomineres til priserne – og i sidste ende er det herfra, at de tre vindere skal findes.
”Første udvælgelse af projekterne er altid en svær opgave pga. de mange spændende kandidater, der indstilles hvert år. I år har vi udvalgt hele 21 projekter til at gå videre til næste runde – syv til hver pris. De er unikke og ligeledes rigtig gode eksempler på vellykkede renoveringer, der bl.a. gør brug af bæredygtige løsninger,” siger Karen Mosbech, formand for nomineringsudvalget.
De 21 favoritprojekter, der nu er ét skridt tættere på den endelige nominering, er:
Bolig:
- Det gamle posthus, Brædstrup
- Fabers Fabrikker, Ryslinge
- Roskilde Højskole, Roskilde
- Moldeparken, Vejle
- Ellebo Garden Room Blok 3, Ballerup
- Mineralvandsfabrikken, København V
- Living in Light, Valby
Erhverv:
- NH Collection Copenhagen, København K
- Retten i Aarhus – ombygning af erhvervsarkivet, Aarhus
- Fælleskontor i Willemoesgade, Aarhus
- Banegaarden, København SV
- Nortvig Firmadomicil, Horsens
- My Garage, Vejle
- Siljangade, København S
Institution:
- Fængslet i Horsens, Horsens
- Viborg Teater, Viborg
- Stationen, Frederiksberg
- Københavns Museum, København V
- DTU Auditoriebygning, Kgs. Lyngby
- Børnehuset Paletten, Søborg
- Friluftsskolen, København S
Projekterne bedømmes som sædvanlig ud fra Renoverprisens fem gældende kriterier, men i anledning af jubilæet, sættes der særligt fokus på bæredygtighed som et afgørende kriterium.
Nu venter en grundig undersøgelse af, hvordan de 21 projekter lever op til Renoverprisens kriterier. Undersøgelsen foretages af BUILD, Institut for byggeri, by og miljø. Resultaterne skal blandt andet støtte Renoverprisens nomineringsudvalg, når de nominerer ni projekter.
Inden de ni nominerede projekter offentliggøres i slutningen af juni, undersøges de entrepriseretlige forhold ved projekterne af advokatfirmaet Molt Wengel, og nomineringsudvalget besigtiger de ni udvalgte projekter.
Renoverprisen sætter fokus på renovering
Renoverprisen uddeles af Realdania og GI. Selv om renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i byggebranchen, er det primært nybyggeri, der bliver belønnet med priser.
Det er Renoverprisen med til at lave om på.
Det særlige ved prisen er derudover, at den hylder et helt projekt frem for en enkelt bidragsyder. Renoverprisen er en pris til alle, der har været involveret i det vindende projekt – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere. I anledningen af Renoverprisens 10-års jubilæum uddeles i år tre priser fordelt på kategorierne bolig, erhverv og institution.
Boligbebyggelsen Ellebo er opført i 1963. Ellebo har fungeret som en showcase, hvor som eksempel hvor det har været muligt at invitere andre beboere ud og se, hvad der rent faktisk er muligt.
I Ballerup Kommune - hvor Ellebo ligger - ses Ellebo også som et slags eksempel, som andre boligselskaber lokalt kan hente inspiration fra.
Projektets ide om at tilføre attraktive udeopholdsrum til boligerne i forbindelse med facaderenovering kan give inspiration til andre renoveringsprojekter, både i den lille og den store skala.
Læs senere artikler
”Frederiksbergs grimmeste facade” vinder Renoverprisen
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkMest læste
Se alle artikler (2995)0